Kommuner forbereder sig på mere vand

Fodboldbanerne i Ribe står under vand efter februars rekordstore regnmængder. Kommunerne forbereder sig på mere regn i fremtiden - men pengene mangler. Foto: Troels Sørensen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Langt de fleste syd- og sønderjyske kommuner forventer større problemer med regnvand, grundvand og stigende havvand i fremtiden. Her er risikoområderne i din kommune.

Dæmninger, der truer med at bryde sammen, diger, der går hul på og åer, der går over deres breder.

Syd- og Sønderjylland har de seneste to uger været ramt af det hele ovenpå en historisk våd februar og et efterår og en vinter med usædvanligt megen regn.

Og det er næppe de sidste oversvømmelser, landsdelen har set. Flere områder – herunder Vejle, Juelsminde, Fredericia, Aabenraa og Esbjerg - er udpeget som risikoområder i EU’s oversvømmelsesdirektiv, og kommunernes egne analyser viser, at der er nok at tage fat på, hvis de skal sikre sig mod oversvømmelser i fremtiden.

Her kan du se, hvor de mest sårbare områder er, dér hvor du bor:

(artiklen fortsætter under listen.)

Her er risikoområderne i din kommune:

  • Kolding:

Kystdirektoratet har i 2018 udpeget den indre by samt områder omkring Kolding Å som risikoområde for oversvømmelse. Området følger overordnet Kolding Ådal ind i landet og afgrænses mod vest ved Ejstrup. I forbindelse med udpegningen er der både taget hensyn til risikoen for stormflod og nedbør i oplandet.

  • Fredericia:

Fredericias indre by ligger lavt og er derfor i risikozonen for oversvømmelse ved større regnmængder. Stigende vandstand i Spang Å og Rands Fjord giver oversvømmede veje, som lukkes ned, når det er værst i Bredstrup/Pjedsted og Egeskov.

  • Haderslev:

Haderslev Kommune lavede i 2014 en klimatilpasningsplan. Haderslev midtby, Hoptrup-Diernæs, Aarø-Aarøsund og Hejsager-Kelstrup er udpeget som kommunens fire fokusområder. Det vurderes, at områderne har størst risiko for oversvømmelse med det største værditab til følge.

  • Aabenraa

Aabenraa by og Aabenraa Fjords inderste kystlinje er udpeget som risikoområde under EU’s Oversvømmelsesdirektiv – primært med risiko for oversvømmelse fra havet.

Derudover er et par sommerhusområder på Løjt Land udsatte for oversvømmelser i en kombination mellem fjorden og bagvand. Generelt kommer risikoen for oversvømmelser i kommunen fra både havvand, overfladeafstrømning, vandløb og stigende grundvand eller kilderne i en kombination. I andre områder af kommunen er det overfladevand og grundvand, der giver risiko for oversvømmelser.

  • Vejen:

Vejen Kommune er ikke specielt sårbar i forhold til oversvømmelse af bebyggelse fra større vandløb. I byområder som Skodborg, Rødding, Brørup, Jels og Holsted er enkelte ejendomme i risikozonen for oversvømmelse.

  • Esbjerg:

Esbjerg Kommune er udfordret på oversvømmelse fra både højt grundvand, store mængder regn og fra vandløb og hav. Umiddelbart er vandløbene omkring Ribe Å-systemet og Kongeåen ved for eksempel Gredstedbro sårbare. Esbjerg by har oplevet udfordringer ved Ringen og ved Strandby Plads. Strækningen langs Esbjerg Havn samt et stykke ind i byen er udpeget efter EU´s Oversvømmelsesdirektiv, og Esbjerg Kommune er derfor i gang med at udarbejde en risikostyringsplan.

  • Varde:

I Varde Kommunes nuværende klimatilpasningsplan er især sommerhusområderne langs vestkysten og Varde by i risiko for oversvømmelser i forbindelse med klimaforandringer. Risiko for oversvømmelse skyldes primært stigende grundvand, ændret nedbør og i mindre grad stigende havvandsstigninger.

  • Horsens:

Den største udfordring ligger i Hosens by, hvor fjord og vandløb mødes. Byen er særligt udsat ved skybrud og stormflod.

  • Vejle:

Vejle midtby er i EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et område, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse. Vejle Havn og centrale områder i Vejle midtby ligger lavt og er ifølge Vejle Kommunes klimatilpasningsplan særligt udsatte.

Desuden er der mange lavtliggende og særligt udsatte områder langs kysten. Det gælder blandt andet sommerhusområder ved Mørkholt, Sellerup og Høll samt området omkring Rands Fjord.

  • Fanø:

Havnearealet samt lavtliggende områder hvor grundvandet står højt, og vandløbene er fyldte.

  • Hedensted:

Juelsminde er i EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et område, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse. Flere sommerhusområder og lavtliggende arealer mellem Juelsminde og Snaptun er udsat for oversvømmelser både fra havet og vandløb. Stigende grundvand kan potentielt blive et stort problem i flere byer i den vestlige del af kommunen - herunder Tørring-, Ølholm- og Uldumområdet.

  • Sønderborg:

Sønderborg, Gråsten og Vemmingbund.

Reglerne er i dag komplicerede, og et krav må være, at rammerne og redskaberne bliver bedre og nemmere at gennemskue i fremtiden. Det betyder, at der skal laves et sammenhængende regelgrundlag.

Aabenraa Kommune

Fanø har planer om at forhøje sine diger, og i Esbjerg er kommunen i gang med at vurdere oversvømmelsesrisikoen i centrale dele af Esbjerg by som led i udarbejdelsen af en risikostyringsplan. EU har udpeget strækningen langs Esbjerg Havn samt et stykke ind i byen som risikoområde for oversvømmelser.

Lovgiverne skal i aktion

Flere syd- og sønderjyske kommuner efterlyser, at klimaudfordringerne i større grad end i dag løses på regionalt og statsligt niveau.

Både i Tønder og Esbjerg kommuner siger borgmestrene til TV SYD, at deres problemer kun kan løses i samarbejde med andre kommuner.

- Ribe Å har et opland på 450 kvadratkilometer. Det er med andre ord regn, der falder i andre kommuner, der skaber oversvømmelser i Ribe, fortæller borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til TV SYD.

- Det er en kæmpe udfordring, som vi er nødt til at løse i fællesskab. Det er ikke noget, Esbjerg Kommune kan gøre alene, siger han.

Det er en kæmpe udfordring, som vi er nødt til at løse i fællesskab.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester (soc.dem.), Esbjerg

I Tønder er borgmester Henrik Frandsen (V) enig. Han efterlyser desuden ændret lovgivning:

- Der er løsninger, vi som kommune selv kan sætte i gang – for eksempel parkering af vand i vores egen kommune. Men vi skal have lovgiverne til at kigge på reglerne også. Vi kan for eksempel ikke bare sætte pumper op uden videre. Dér skal vi have ændret på miljølovene, så det bliver muligt.

I Tønder er det primært store arealer med landbrugsjord, der er udsat for oversvømmelse i denne omgang, og som reglerne er nu, kan landmændene se frem til, at der kan gå op til to måneder, før de igen kan køre i markerne.

Mangler penge

I et rundspørge til de syd- og sønderjyske kommuner oplyser en stor del af kommunerne, at de ikke har penge til at gennemføre de klimasikringsprojekter, de anser for nødvendige.

- Kommunen har ikke ressourcer til at finansiere udfordringerne i den skala, der er behov for. Kommunen har ikke afsat penge direkte til klimasikring, men klimasikring får større og større fokus i anlægsprojekterne i kommunen, skriver Fredericia Kommune til TV SYD.

Kommunerne efterlyser også et regelsæt, der er til at håndtere.

- Reglerne er i dag komplicerede, og et krav må være, at rammerne og redskaberne bliver bedre og nemmere at gennemskue i fremtiden. Det betyder, at der skal laves et sammenhængende regelgrundlag, uanset hvor vandet kommer fra, (og) at der skal laves en vifte af finansieringsmuligheder, skriver Aabenraa Kommune i sit svar til TV SYD.

Den seneste tid har vist, at behovet for klimaløsninger er omfattende, hvis alle problemer skal løses.

Peter Sørensen, borgmester (Soc. dem.), Horsens

Beløbet bliver stort

Fra Esbjerg Kommune er svaret på, om kommunen har råd også klart:

- Kort sagt nej. Det kræver dog nærmere analyser at få det fulde overblik over, hvilke løsninger der er behov for de forskellige steder i kommunen. Derfor kan vi kun sige, at beløbet bliver meget stort, skriver kommunen til TV SYD.

I Horsens svarer borgmester Peter Sørensen (Soc.dem.) også ”nej”:

-  Den seneste tid har vist, at behovet for klimaløsninger er omfattende, hvis alle problemer skal løses, siger borgmesteren.

Stjerne på papiret – men ikke på banen: Tyrkisk håb smuttede efter tre måneder

Hamza Akman nåede at være i Sønderjyske i præcis tre måneder. Han fik et enkelt indhop i Pokalturneringen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Hamza Akman ophævede sin kontrakt med Sønderjyske kort tid efter ankomsten i august. Sportschefen fortæller, at hjemve var årsagen til mislykket ophold.

Hamza Akman blev den 1. august præsenteret som ny mand i Sønderjyske, og den 20-årige tyrkiske fodboldspiller opfyldte fra første dag flere kriterier for at være en superstjerne.

Først og fremmest har Akman et enormt følgerkartotek med knap en kvart million følgere på Instagram. Dertil var han anfører for den tyrkiske storklub Galatasarays ungdomshold og havde fået debut for klubbens førstehold som 17-årig.

Endelig er han søn af den tidligere stjernespiller i Istanbul-klubben, Ayhan Akman, der nu er Galatasarays fodbolddirektør.

Men de sønderjyske fans fik knapt set ham på grønsværen, og den 1. november meddelte Sønderjyske ophævelsen af samarbejdet.

Sportschef Casper Daather fortæller årsagen bag ophævelsen med Hamza Akman.

TV SYD har forsøgt at komme i kontakt med Hamza Akman, men det er ikke lykkedes.

Ifølge Sønderjyskes sportschef, Casper Daather, manglede den unge mand fra Istanbul tålmodighed for at slå igennem i dansk fodbold.

- Det tager tid at tilvænne sig, og det er noget, som fodboldspillere mangler eller glemmer, når de står i en given situation i en ny klub, et nyt land eller en ny liga, siger han.

Tålmodighed var nøgleord fra start

Klubben meddelte allerede fra første dag, at der ville gå tid, før Hamza Akman kom i spil til Superligaen.

- Muligheden for at tage ham var der nu, så derfor vil vi rigtig gerne have ham ind nu og bygge på. Tålmodighed bliver et nøgleord, for det er ikke 'plug and play' fra dag ét. Der kommer til at gå måneder, før han får minutter i Superligaen, sagde Casper Daather den 1. august.

Hamza Akman i aktion i en intern træningskamp i oktober Foto: Patrick Echers, Sønderjyske Fodbold

Den plan købte Hamza Akman også ind på ifølge sportschefen, og han deltog også i sociale aktiviteter med truppen i begyndelsen.

Rykket fra Istanbul til Haderslev blev alligevel for omfattende, da den sparsomme spilletid punkterede spillerens tro på, at det kunne blive en succes.

Debuten og eneste aktion i Sønderjyske-trøjen kom i en pokalkamp mod Solrød i september.

Han var oftest henvist til tilskuerpladserne på tribunen på kampdage og blev kun to gange indlemmet i kamptruppen og fik dermed en plads på bænken i en pokalkamp mod Ishøj og i en superligakamp mod FC Nordsjælland.

- Jeg tror, at Hamza måske havde sit eget billede af, hvor nemt det ville være at spille Superliga for ham. Det forsøgte vi at nuancere og forklare for ham, men afsavnet af familien og den hjemlige tryghed kom til at fylde mere end tålmodigheden og ambitionen om at slå igennem i Sønderjyske og den danske Superliga, siger Casper Daather.

Casper Daather er sportschef i Sønderjyske Fodbold. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd

Hamza Akman underskrev en tre-årig kontrakt med sønderjyderne frem til sommeren 2027. Det ærgrer klubben, at samarbejdet ikke lykkedes. Sønderjyske gjorde, hvad de kunne for, at han skulle give den en ekstra skalle, mener sportschefen.

Omvendt ville de ikke tvinge ham til at blive, selvom der resterede knap tre år af aftalen.

- Det er vigtigt, at mennesket bag fodboldspilleren har det godt, og det havde han ikke på daværende tidspunkt. Uanset hvad vi havde sagt eller gjort, var der en utryghed plantet i ham, som vi ikke kunne få til at forsvinde, siger Casper Daather.

Fortryder ikke handlen

Vinterens transfervindue åbner i januar, hvor Sønderjyske håber på at hente forstærkninger til truppen.

Selvom Hamza Akman ikke blev den stjerne, de håbede på, så fortryder Casper Daather ikke handlen.

- Jeg er ærgerlig på hans vegne over, at vi ikke lykkedes, men der er ikke nogen fortrydelser. Sådan er det nogle gange. Fodboldspillere er mennesker; nogle er store og stærke, og andre kan blive usikre undervejs. Det er uanset, om de er 19 år eller 29 år, siger han.

Hamza Akman har i skrivende stund ikke fundet en ny klub efter bruddet med Sønderjyske.

Sønderborg forbigået da staten delte penge ud - borgere risikerer nu at skulle betale mere

Sønderborg var dækket af vand under stormfloden. Foto: Marie-Louise Bredvig, Sydals
Udgivet

Statens kystpulje hjælper ikke med at forebygge oversvømmelser i Gråsten. Kommunen bliver igen overladt til sig selv, mener skuffet udvalgsformand.

Gråsten kom ikke i betragtning, da statens kystpulje fredag gav lovning på 150 millioner kroner i støtte til kystsikringsprojekter.

Sønderborg Kommune har planer om at bygge en højvandsmur og diger langs havnen i Gråsten, men den fik ikke en eneste krone fra puljen, der tilgodeser otte ud af 11 ansøgte projekter langs Danmarks kyster.

- Det er vi rigtig kede af, og vi må konstatere, at vi er overladt til os selv. Vi havde håbet på at få hjælp fra regeringen, men virkeligheden er en anden, siger Asger Romme Andersen (EL), der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

Projektområdet strækker sig fra Sildekulevej til Fiskenæsvej, og stormflodsbeskyttelsen kommer til at bestå af en kombination af diger og højvandsmure. Foto: Sønderborg Kommune

Puljen fordeles af regeringen og partierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre).

Fredag formiddag stod det klart, at Sønderborg ikke blev tilgodeset i aftalen. Den situationen virker bekendt for Asger Romme Andersen. Da Sønderborg Kommune søgte økonomisk støtte til at reparere skader for 80 millioner kroner efter stormfloden i oktober 2023, fik kommunen det, formanden kalder "et symbolsk beløb" på 15 millioner kroner.

Nødvendigt med kystsikring

Asger Romme Andersen mener, at afslaget skyldes, at puljen er for lille. Ifølge formanden opfylder kystprojektet i Gråsten puljens kriterier om, at projektet skal være langt i planlægningsprocessen og reducere risikoen for oversvømmelse betydeligt.

Selvom udvalgsformanden er ærgerligt over afslaget, så kommer det ikke bag på ham.

- Vi vidste godt, at når der er søgt for mere end 150 millioner kroner i alt, så vil der være nogen, der bliver skuffet, og vi har tænkt, at der var risiko for, at det ville blive os. Men vi troede, at vi kom frem i køen, fordi vi allerede har trykket på startknappen, siger han.

Sønderborg er et af de steder, der blev særlig hårdt ramt af stormfloden. Foto: Marie-Louise Bredvig, Sydals

Sønderborg Byråd har nemlig givet håndslag på, at kystsikringen skal gennemføres. Det skal den fortsat, også selvom kommunen ikke får en økonomisk håndsrækning fra staten, siger formanden.

- Vi bliver nødt til at få beskyttet den kyststrækning, og vi oplevede konsekvenserne af ikke at gøre det sidste år under stormfloden, hvor der stod vand i folks stuer, og beboere måtte genhuses i flere måneder. Hændelser som den, kan vi forvente at få hyppigere, og det går ikke, lyder det.

Kystsikringsprojektet anslås at koste 17-20 millioner kroner. Pengene skal nu udelukkende findes i kommunekassen i næste års budget og hos grundejerne i området ved havnen, fortæller Asger Romme Andersen. Han havde håbet, at beboernes andel kunne reduceres med et tilskud fra kystpuljen.

Asger Romme Andersen har endnu ikke overblik over, hvordan den konkrete finansiering - og borgernes andel - ender. Det skal nu forhandles på plads i udvalget. Men han forventer, at projektet påbegyndes i 2025 og står færdigt i 2027.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com