Vandet er væltet ned over det danske land i løbet af året, og med varmens indtog de senere måneder, så er kantarellen begyndt at skyde op. Faktisk tidligere end normalt.

- Jeg fandt de første midt i juni. Normalt er det først fra juli og frem, at vi ser kantarellens frøsætning, hvis der er "normale" vejrforhold, fortæller Metteline Fokdal Christensen, Naturformidler med speciale i svampe.

Hun beretter videre, at kantarellen, som er et yndet mål for svampeelskere, har haft særligt gunstige vækstbetingelser i år.

Under jorden findes dens rodnet, som kræver meget vand og varme. Det har den fået i kombination med næring fra træer, som den videre er afhængig af, hvorfor der er rig mulighed for danskerne til at gå på svampejagt denne sommer.

Befinder man sig omkring Vesterhavet anbefaler Metteline at lede i fyrre- og nåleskove, mens løvskove dog vil være det mest optimale sted at finde kantarellen.

Kantarellen vil hyppigt findes omkring bøgetræer, ved skrænter og områder, hvor der mos eller gunstige betingelser for at tage imod regn.

- Der skal gerne være bart, for hvis der er for meget bevoksning, har kantarellerne ikke gode muligheder for at sprede sig. Nedfaldende blade vil også give optimale forhold for kantarellen, fortæller Metteline Fokdal Christensen.

Svampejagt er blevet populært

Metteline Fokdal Christensen oplever, at det er blevet mere populært blandt danskerne at gå på jagt efter svampe. Her er Karl Johan-svampen og kantarellen yndede mål, eftersom de er spiselige. Men det er ikke bare jagten på mad, der trækker folk i skovene.

- Jeg oplever, at flere har behov for at komme ud i naturen. De vil vise, at de kan finde deres eget mad, men der er også nærvær i at komme ud med et mål om at finde svampe.

- Der er langt flere, som har fundet interesse i svampe og som kaster sig ud i det. Svampe har en glans over sig, de er flotte og iøjnefaldende, smager godt og så det er lidt luksuriøst og eksklusivt at finde svampe, forklarer Metteline Fokdal Christensen om årsagerne til, hvorfor interessen i svampejagt er vokset.

Med flere interesserede på jagt i skovene, er der fortsat vigtighed i at kende forskel på, hvilke svampe man møder i naturen.

Er det ikke farligt at gå på svampejagt?

Når man begiver sig ud i de danske skove for at finde svampe, er det en god ide at være opmærksom på kendetegnene ved de forskellige svampe.

- Man skal have ydmyghed, respekt og kritiske øjne med, når man er på svampejagt. Men kender man kendetegnene for giftige svampe, så er man allerede godt afsted, fortæller Metteline Fokdal Christensen.

Almindelig kantarel er en af de letteste spiselige svampe for nybegyndere at finde - ikke mindst fordi den mest oplagte forvekslingsmulighed (almindelig orangekantarel) ikke er giftig, men blot kan give ondt i maven.

Almindelig orangekantarel, som ved første øjekast kan ligne kantarellen, er faktisk ret let at adskille fra kantarellen (og faktisk er den slet ikke i familie med de førnævnte kantarelarter, så navnet er misvisende).

Almindelig orangekantarel er meget blødere i købet, og så har den finere og tætte lameller på undersiden, hvor den almindelige kantarel har faste og tykke ribber. 

Almindelig orangekantarel har en tyndere stok og er ofte hul inde i stokken, mens den almindelige kantarel har en tyk og solid stok. Lige nu findes primært almindelig kantarel og bleg kantarel. Den sidstnævnte kan blive meget stor, er lidt lysere i farven og har tyk stok.

Læs den grundige gennemgang af forskellene på de to svampe på NaturGuide.dk.

Metteline Fokdal Christensen har gennemlæst og bekræftet alle oplysninger i artiklen.