Kantareller skyder op - fundet tidligere end vanligt

Video: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vådt vejr og varme er en kombination, som kantarellen trives i. Denne kombination har gjort, at den i år findes tidligere end normalt.

Vandet er væltet ned over det danske land i løbet af året, og med varmens indtog de senere måneder, så er kantarellen begyndt at skyde op. Faktisk tidligere end normalt.

- Jeg fandt de første midt i juni. Normalt er det først fra juli og frem, at vi ser kantarellens frøsætning, hvis der er "normale" vejrforhold, fortæller Metteline Fokdal Christensen, Naturformidler med speciale i svampe.

Hun beretter videre, at kantarellen, som er et yndet mål for svampeelskere, har haft særligt gunstige vækstbetingelser i år.

Under jorden findes dens rodnet, som kræver meget vand og varme. Det har den fået i kombination med næring fra træer, som den videre er afhængig af, hvorfor der er rig mulighed for danskerne til at gå på svampejagt denne sommer.

Befinder man sig omkring Vesterhavet anbefaler Metteline at lede i fyrre- og nåleskove, mens løvskove dog vil være det mest optimale sted at finde kantarellen.

Kantarellen vil hyppigt findes omkring bøgetræer, ved skrænter og områder, hvor der mos eller gunstige betingelser for at tage imod regn.

- Der skal gerne være bart, for hvis der er for meget bevoksning, har kantarellerne ikke gode muligheder for at sprede sig. Nedfaldende blade vil også give optimale forhold for kantarellen, fortæller Metteline Fokdal Christensen.

Svampejagt er blevet populært

Metteline Fokdal Christensen oplever, at det er blevet mere populært blandt danskerne at gå på jagt efter svampe. Her er Karl Johan-svampen og kantarellen yndede mål, eftersom de er spiselige. Men det er ikke bare jagten på mad, der trækker folk i skovene.

- Jeg oplever, at flere har behov for at komme ud i naturen. De vil vise, at de kan finde deres eget mad, men der er også nærvær i at komme ud med et mål om at finde svampe.

- Der er langt flere, som har fundet interesse i svampe og som kaster sig ud i det. Svampe har en glans over sig, de er flotte og iøjnefaldende, smager godt og så det er lidt luksuriøst og eksklusivt at finde svampe, forklarer Metteline Fokdal Christensen om årsagerne til, hvorfor interessen i svampejagt er vokset.

Almindelig kantarel

Beskrivelse:

Svampen er æggegul med farvevariation som æggeblommer. Svampen er ca. 3-10 cm. høj.

Hatten vokser frem hvælvet, men bliver snart tragtformet med en bølget rand. Diameteren kan blive op til 10 cm.  
Svampen har nedløbende forgrenede lister under hatten og disse løber langt ned af stokken. Overgangen mellem hat og stok er uskarp. Stokken er lysere end hatten og er cylindrisk i formen. Stokken er 2-6 cm. lang og ½ - 1½ cm. i tyk.

Findested:

Almindelig kantarel vokser under træer som bøg, eg, birk og gran - og endda på heder, hvis der står fyrretræer i nærheden. Jorden må gerne være lidt sur i det, så på vindomsuste steder og i magre plantager er der mulighed for at finde en god portion kantareller. De kamuflerer sig som visne blade, men med det rette blik kan skovbunden blive helt levende af solskinsgule kantareller.

Løvskov og nåleskov – samt i kanten af birkemoser og skovområder med morbund.

Sæson:

Hvis det har regnet solidt, popper kantarellerne frem i stort antal allerede i løbet af de tidlige sommermåneder, men almindelig kantarel topper normalt i august.

Hele svampen: Juni, juli, august, september, oktober, november.

Kilde: Miljøstyrelsen og Vild Mad

Med flere interesserede på jagt i skovene, er der fortsat vigtighed i at kende forskel på, hvilke svampe man møder i naturen.

Er det ikke farligt at gå på svampejagt?

Når man begiver sig ud i de danske skove for at finde svampe, er det en god ide at være opmærksom på kendetegnene ved de forskellige svampe.

- Man skal have ydmyghed, respekt og kritiske øjne med, når man er på svampejagt. Men kender man kendetegnene for giftige svampe, så er man allerede godt afsted, fortæller Metteline Fokdal Christensen.

Almindelig kantarel er en af de letteste spiselige svampe for nybegyndere at finde - ikke mindst fordi den mest oplagte forvekslingsmulighed (almindelig orangekantarel) ikke er giftig, men blot kan give ondt i maven.

Almindelig orangekantarel, som ved første øjekast kan ligne kantarellen, er faktisk ret let at adskille fra kantarellen (og faktisk er den slet ikke i familie med de førnævnte kantarelarter, så navnet er misvisende).

Flødestuvede kantareller på grillet brød

Ingredienser

  • 2 skiver af verdens bedste brød

  • 1 bakke rensede kantareller

  • 1 finthakket skalotteløg

  • 1-2 spsk. hakket persille - helst bredbladet hvis du spørger mig

  • 1 tsk. hakke citronskal fra en usprøjtet citron

  • Lidt høvlet Vesterhavsost

  • 2 spsk. smør

  • Balsamico

  • Olivenolie

  • Salt

Sådan gør du

  • Smør brødet med olivenolie og steg dem sprøde på den ene side på en grillpande

  • Skru en pande op på fuld skrald

  • Smid en skefuld smør på panden

  • Når smørret er brust af smides kantarellerne på panden

  • Efter et par minutter tilsættes løg, citronskal og persille og resten af smørret

  • Lad det hele stege endnu et par minutter

  • Hæld svampeblandingen i en lille

  • Stil panden tilbage på varmen og hæld lidt balsamico på og kog ind til en sirup

Kilde: Gastromand.dk

Almindelig orangekantarel er meget blødere i købet, og så har den finere og tætte lameller på undersiden, hvor den almindelige kantarel har faste og tykke ribber. 

Almindelig orangekantarel har en tyndere stok og er ofte hul inde i stokken, mens den almindelige kantarel har en tyk og solid stok. Lige nu findes primært almindelig kantarel og bleg kantarel. Den sidstnævnte kan blive meget stor, er lidt lysere i farven og har tyk stok.

Læs den grundige gennemgang af forskellene på de to svampe på NaturGuide.dk.

Metteline Fokdal Christensen har gennemlæst og bekræftet alle oplysninger i artiklen.

Grænsepolitiet tiltrak sig opmærksomhed med hundeshow og 'ransagninger'

Ti havgrynsposer for en pose slik. Det var belønningen til 7-årige Sigurd Helgason efter en ransagning af en politibil. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Lørdag var der åbent hus hos Grænsepolitiet i Padborg. 600 besøgende lagde vejen forbi til blandt andet hundeshow med narkohunde og 'ransagninger' af biler.

Lørdag viste Grænsepolitiet i Padborg mandskab og materiel frem for alle interesserede.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Her var hundeshow med blandt andet narkohunde, politibiler. Børnene kunne også 'ransage' biler og lede efter havregrynsposer. Ti poser udløste vingummi som belønning. Der var også både og motorcykler.

600 besøgende havde fundet vej til rundvisningen ved grænsen.

Familien Smith Hein fra Aabenraa havde fundet vej til rundvisningen, hvor hundeshow og ransagninger var populære. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Familien Smith Hein havde taget turen fra Aabenraa til Padborg. Til stor glæde for 7-årige Alva, 8-årige Uma samt treårige Eske. Og her var politihundene og ransagningerne særligt populære.

Udstyr, uniformer og hunde blev vist frem, da Grænsepolitiet holdt åbent hus lørdag. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Vi har set hunde og fået slikposer, fortæller Alva.

Grænsepolitiet havde åbnet dørene for borgerne, for at give et mere nuanceret billedet af arbejdet hos politiet.

Jesper Hansen er fungerende politiinspektør. Han vil gerne vise at de laver andet end at tjekke pas i grænsekontrollen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Mange tror, at vi kun tjekker pas i grænsekontrollen, men vi vil gerne vise, at vi arbejder med en masse andet spændende, fortæller Jesper Hansen, der er fungerende politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter.

- Og så vil vi også gerne være synlige for folk, der måske vil søge ind til os. Det er derfor vi laver sådan en dag.

  

64-årig brandmand død efter færdselsulykke i Højer

Brandbil væltet på dige ved Højer. Foto: LocalEyes
Af Ritzau og TV2.dk
Udgivet

En brandmand er omkommet, efter at en brandbil væltede ned af en skråning og landede på taget i Højer lørdag.

En 64-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt lørdag aften.

De pårørende er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.48.

Den 64-årige mand var alene i brandbilen, da den væltede ned ad en skråning og landede på taget.

- Da vi kommer derud, er han i kritisk tilstand, og kort tid efter afgår han ved døden på stedet, siger Sune Loklindt.

Han tilføjer, at den afdøde var på vej ud for at slukke en mindre markbrand, da ulykken fandt sted.

Hændelsen skete i Højer, som ligger 12 kilometer vest for Tønder.

- Vi har en bilinspektør, som undersøger stedet. Så skal køretøjet bringes ind til undersøgelser, lyder det fra Sune Loklindt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com