Hvad betyder de nye asbestregler for dig som privatperson?

Tagplader med asbest. Foto: Ole Møller, TV SYD
Udgivet

Asbestreglerne varierer fra kommune til kommune. Det er derfor vigtigt at orientere sig hos den kommune, hvor asbestmaterialerne skal bortskaffes.

Fra 1. januar 2025 træder der nye regler i kraft for privates håndtering af asbestholdige byggematerialer.

Kort fortalt betyder det, at du som privatperson ikke må arbejde med asbest, og det kan straffes med bøde, hvis du alligevel gør det.

Det kræver efter nytår en autorisation, og det betyder, at du skal have professionelle til at arbejde med den asbest, du måtte have i din bolig.

Lige for tiden har kommunerne travlt, fordi mange private selv vil klare arbejde.

Det presser også genbrugspladserne.

Rendt over ende

I Aabenraa, hvor det er kommunen selv, der sørger for at afhente asbest hos borgerne, har de på et halvt år indsamlet 680 ton asbestmaterialer.

- Vi kan ikke følge med. Vi bliver rendt over ende, men det er jo et udtryk for, at vi har en ordning, der er stor efterspørgsel på. Det er kæmpestore mængder, siger Kresten Thomsen, affaldskonsulent hos Arwos i Aabenraa, der blandt andet håndterer affald.

- Der er mange, der gerne vil af med deres tag nu, mens de selv kan tage det ned. Og der er mange, der er bange for, at de får en meget stor ekstraregning, fordi tømreren skal have været på kursus for at håndtere asbesten, som den egentlig altid skulle have været håndteret, siger han.

Det skal du være opmærksom på

1

Tjek om tagplader er med asbest

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine tagplader indeholder asbest, er det faktisk ret let at finde ud af.

  • Før 1984 var de fleste tage med asbest.

  • Fra 1984 til 1988 var nogle - men ikke alle tage - med asbest.

  • Efter 1988 lavede man ikke længere tage med asbest.

For at være helt sikker kan du kigge på oversiden af pladen. Her vil der typisk være enten tal og bogstaver.

  • Numre med fem eller siks cifre

    • Hvis det fem- eller seks-cifrede tal starter med 0, 1, 3, 5, 6 eller 7, er der asbest i tagpladen. Starter tallet med 4 eller 5, er der ikke asbest i.

  • Numre med otte cifre:

    • Hvis nummeret på tagpladen starter med 4 eller 5, indeholder den asbest.

  • Bogstaver

    • Hvis der er bogstaver i nummeret på tagpladen, er der ikke asbest i. Der kan typisk stå "NT", og det står for Non-Asbestos Technology.

2

Ikke kun tagplader indeholder asbest

Måske er du ikke klar over det, men der findes faktisk også asbest i andre byggematerialer. Derfor skal du være opmærksom, hvis du arbejder med:

  • Rørisolering

  • Beklædningsplader af eternit til både udendørs og indendørs brug

  • Loft- og vægplader

  • Støbegulve

  • Puds, fliseklæbemidler samt spartel- og fugemasser

  • Luftkanaler.

Kilde: Bolius

3

Bøder

Fra 1. januar 2025 kræver det en autorisation at arbejde med asbestholdige byggematerialer.

Hvis en virksomhed ikke har den nødvendige autorisation og alligevel arbejder med asbest, vil det give en bøde på mindst 30.000 kroner.

Private, der arbejder med asbest, kan risikere en bøde på 15.000 kroner, men bøden kan stige afhængig af alvorsgraden.

4

Søg tilladelse og undersøg lokale regler

Hvis du som privatperson vil bortskaffe asbestholdige materialer, inden de nye regler træder i kraft, er det vigtigt, at du orienterer relevante myndigheder som Arbejdstilsynet og kommunen.

Desuden varierer reglerne om bortskaffelse fra kommune til kommune. I Aabenraa Kommune må du eksempelvis ikke selv indlevere det på genbrugspladserne. Her henter kommunen det hos dig.

5

Hvis en tagplade knækker

Nu og da sker det, at en tagplade med asbest knækker på grund af vejrforhold eller grene, der rammer taget.

Efter nytår er det dog tilladt med "kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter".

Det er dog en flydende betegnelse, men beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har i et svar til Folketinget sagt følgende.

- Med ”kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter” menes fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, enkelte fliser fastgjort med asbestholdigt fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med asbestholdig isolering. Det vil derfor ikke være lovligt for private eller ikke-autoriserede virksomheder at fjerne et helt asbestholdigt tag.

LA opfordrer på ny minister til at udskyde nye asbestregler

Carl Andersen er boligordfører for Liberal Alliance. Foto: Ole Møller
Udgivet

Flere kommuner oplever lige nu et voldsomt pres i forhold til at håndtere asbestholdige tagplader. Derfor opfordrer Liberal Alliance endnu engang til, at de nye asbestregler udskydes.

Bigbags med asbestplader hober sig op på kommunernes genbrugspladser, hvor der flere steder ikke er mere plads.

Og som TV SYD har beskrevet i denne uge, melder borgere, at de har haft asbestplader stående foran deres huse i ugevis, fordi ventetiderne til at få dem afhentet bare vokser og vokser.

De nye asbestregler, som står til at træde i kraft 1. januar, har medført et sandt kaos, som myndighederne ikke har været godt nok forberedt på, mener Liberal Alliance.

Det må regeringen nu tage konsekvensen af og udskyde de nye regler, lyder opfordringen fra partiets sønderjyske boligordfører Carl Andersen.

- Selvom vi er glade for, at man strammer op på reglerne for asbest, så har det aldrig været intentionen, at vi skulle forhaste en ny proces igennem, siger politikeren.

Husejere på vente i uger på at få afhentet nedtagne asbestplader. Foto: Kristoffer Hauervig Daugaard

Har undervurderet opgaven

Allerede i begyndelsen af oktober sendte Carl Andersen en forespørgsel til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvor han bad om svar på, om ministeren var villig til at udskyde de nye asbestregler.

Dengang var svaret et klart nej.

To måneder senere er der nu ikke blot leveringsproblemer på nye eternitplader, men også på de bigbags, som asbestpladerne skal placeres i, når de tages ned.

Carl Andersen mener, at regeringen og det ansvarlige Beskæftigelsesministerie har undervurderet opgaven.

Derfor er opgaven heller ikke blevet kommunikeret godt nok til aktørerne ude i kommunerne, lyder kritikken.

- Det er simpelthen kommet bag på kommunalpolitikerne og markedet derude, hvor mange der ville benytte sig af selv at tage deres asbesttag ned. Og det bliver vi nødt til politisk at agere på, så derfor vil vi stadigvæk opfordre til at udskyde implementeringsdatoen, siger Carl Andersen.

18-årig gav dronningen bud på, hvordan man forbedrer gymnasiet

Foto: Privatfoto
Udgivet

Julie Skærlund fra Esbjerg rejste fredag til København for at komme med sine bud på, hvordan man gør overgangen fra skole til ungdomsuddannelse nemmere.

Det 18-årige elevrådsmedlem Julie Skærlund fra 3.u på Esbjerg Gymnasium prøvede fredag noget, hun aldrig har prøvet før.

Hun var blevet særligt udvalgt til at deltage i et arrangement i Københavns nordvestkvarter, hvor hun skulle komme med forslag til, hvordan man kan gøre overgangen fra skole til ungdomsuddannelsen nemmere for de unge.

Det var dog ikke hvem som helst, der lyttede med.

Udover repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Gymnasier, FGU, DGI og Skolelederforeningen deltog Hendes Majestæt Dronning Mary også.

- Jeg er meget spændt, og jeg glæder mig, men jeg er også nervøs på samme tid. Det er mange mennesker, man skal stå og snakke foran. Og mange vigtige mennesker jeg skal stå og snakke foran, lød det fra Julie Skærlund, da TV SYD fangede hende i bussen fra Esbjerg mod København kort inden arrangementet.

Julie Skærlund (til højre) mødte dronningen. Foto: Privatfoto

At skulle tale foran dronningen, var dog ikke noget, der slog hende ud.

- Jeg tror ikke, det er så anderledes end at skulle stå foran alle de andre. Jeg differentierer ikke på, om det er dronningen eller en anden person, men det er helt klart en ære, fortalte hun.

Gøre introforløb bedre for unge

Men hvordan kan det så være, at det lige netop var 18-årige Julie Skærlund, der skulle deltage i fredagens arrangement om unges trivsel, som Mary Fonden blandt andre stod bag?

Tidligere på året blev elever fra Esbjerg og to andre byer udvalgt til et udviklingsværksted. Her deltog Julie Skærlund. Hun blev efterfølgende udvalgt til at deltage i Mary Fondens arrangement 'Aftryk' i hovedstaden.

Det, den 18-årige gymnasieelev fra Esbjerg fredag var på scenen og tale om, var, hvordan man kan gøre introforløbet bedre for de unge, der begynder på en videregående uddannelse.

Julie Skærlund går i 3.u på Esbjerg Gymnasium. Hende og flere andre fra Esbjerg tog tidligt fredag turen fra Esbjerg til København for at deltage i Aftryk-arrangementet. Foto: Privatfoto

Hun havde selv et godt introforløb, hvor hun synes, at der blev taget hånd om alle de nye gymnasieelever, hvor det for nogle kan være en stor omvæltning at gå fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse.

- For man kan ikke rigtig lære noget, hvis man ikke har det godt ved siden af, siger hun og tilføjer, at hun har mange idéer til, hvordan man kan gøre det endnu bedre.

Julie Skærlund håber, at repræsentanterne fra Danske Gymnasier og de mange andre organisationer slog ørerne ud og lyttede efter.

- Det er fedt at vide, at vores stemmer også bliver hørt. Jeg håber, at dem, der kommer til arrangementet, der kan ændre noget, hører efter, hvad vi har at sige, siger hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com