Historisk ny lov og lange armlægninger venter landsdelens folketingspolitikere

De tre folketingspolitikere Henrik Frandsen, Mette Kierkgaard og Hans Chr. Schmidt er tirsdag klar til at indlede et nyt folketingsår. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre folketingsmedlemmer valgt i Syd- og Sønderjylland giver deres bud på det kommende år på Christiansborg, der indledes tirsdag middag.

Klokken 12.00 tirsdag ringer Folketingets aldersformand Pia Kjærsgaard med klokken i folketingssalen for at signalere, at et nyt folketingsår begynder.

Vi har spurgt en minister, en hårdt prøvet gruppeformand og en afgående politisk veteran om, hvordan det forgangne år har været, og hvordan de ser frem mod det nye år i Folketinget.

Tre syd- og sønderjyske folketingsmedlemmer

1

Henrik Frandsen: Hårdt prøvet gruppeformand

Foto: Natascha Andreasen

Moderaternes Henrik Frandsen er en travl mand. Den tidligere Tønderborgmester og partiet er for tiden voldsomt udfordret af sagen om dårligt arbejdsmiljø i partiets sekretariat. Frandsen har i sin egenskab af gruppeformand også skullet håndtere de sager om frafaldne medlemmer, der i sidste ende har ført til, at partiet er blevet tre mand færre og dermed gået fra at være tredjestørste til sjettestørste parti.

Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

Det største er, at det er lykkedes for os at få lavet en aftale i regeringen omkring en løsning omkring vores landbrug, vores havmiljø, vores CO2 og så videre.

Min gode erfaring med at træffe beslutninger som borgmester og selvstændig landmand i 35 år har hjulpet mig.

Henrik Frandsen, Moderaterne

Så kan vi ikke løbe fra, at vi har haft nogle udfordringer med, at dels mistede vi Jon Steffensen, Mike Fonseca og senest Jeppe Søe. Dels har det givet anledning til en del ekstra arbejde for mig som gruppeformand. Samtidig har vi for tiden nogle udfordringer omkring vores arbejdsmiljø, som vi også arbejder målrettet på at få løst.

Det har været en stor og udfordrende opgave at holde sammen på resten af gruppen, og min gode erfaring med at træffe beslutninger som borgmester og selvstændig landmand i 35 år har hjulpet mig igennem. 

Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår? 

Det bliver meget vigtigt at få den grønne trepart gennem Folketinget og få den ført ud i livet.

Jeg har alle ordførerskaber, der omfatter grønne trepart.

Som klima- og energiordfører er udbygningen af vedvarende energi også vigtig. Men også at vi får truffet beslutning om at få ført et brintrør nede fra den tyske grænse og op gennem Sønderjylland.

Som gruppeformand vil jeg arbejde med at få folketingsgruppen til at fungere og udvikle politik. 

Min opgave er, at der er ro på bagsmækken.

Vi skal også have ansat en partisekretær og have vores sekretariat fuldt bemandet igen.

Samtidig forbereder vi os til kommunalvalget, hvor vi stiller op i flere end de 27 kommuner, hvor vi allerede sidder. Allerede nu er vi også i gang med at forberede folketingsvalget om senest to år.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Brintrøret op gennem Syd- og Sønderjylland, den grønne trepart samt sundhedsreformens sundhedsfællesskaber, kommer til at fylde meget i det syd- og sønderjyske.

Den grønne trepart især, fordi vi har mange landdistrikter i landsdelen.

Men sundhedsreformen kommer altså også til at fylde. Det handler om, hvordan vi får organiseret de tre lokale sundhedsfællesskaber i Syd- og Sønderjylland, i Aabenraa, Esbjerg og Kolding.

2

Mette Kierkgaard: Ældrereformen er hendes svendestykke

Snart får ældre deres helt egen lov. Ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne ser frem mod et nyt politisk år med fokus på Ældreloven, som hun står for at implementere i 2025.

Det seneste år har hun fået sit eget ministerium. Ved ministerrokaden i august blev hendes ressortområde adskilt fra social- og boligministeriet, så hun blev frue i eget hus.


Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

Det, der ubetinget har fyldt mest, er at lave et udspil til en ældrereform og lande aftalen i Folketinget.

Det er simpelthen at få sparket hele den reform afsted. Det har været mit svendestykke, kan man sige. Det har jo været min hovedopgave i regeringsgrundlaget at lave den ældrereform, og den er jeg virkelig, virkelig glad for.

Jeg har fuldstændig snuden i sporet på omsætningen af reformen fra papir til praksis.

Mette Kierkgaard, Moderaterne, ældreminister

Jeg tror helt ind til benet på, at hvis man skal ændre hverdagen for folk, for det gør vi jo, så er det vigtigt at høre, hvad ser de af udfordringer og muligheder. 

Jeg har været virkelig meget rundt i landet og snakket med flere tusinde mennesker. Så det har også fyldt.

At der er kommet et ældreministerium  er jo i virkeligheden en forfremmelse af de ældre, forstået som, at det er et signal om, at vi skal have meget mere fokus på de ældre, som er en af vores allerstørste befolkningsgrupper. Og der bliver kun flere ældre i årene, der kommer.


Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår? 

Vi bliver kun flere i årene, der kommer, og det er et signal om, at der skal simpelthen fuld smadder på at lykkedes med implementering af ældrereformen. Der er ingen tvivl om, at jeg har fuldstændig snuden i sporet på omsætningen af reformen fra papir til praksis. 

Frem mod jul skal vi have hele fem nye lovgivninger igennem Folketinget.

Jeg tager en runde mere i kommune-land, hvor jeg både snakker med borgere, aktører og politikere.

Vi har alle muligheder for at kunne leve det liv, vi vil. Og det skal vores plejehjem jo også kunne leve op til.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Jeg er grundlæggende minister for hele Danmark, fra Lolland til Viborg og Tønder. Men jeg er jo tættere på og mere rundt i det syddanske.

Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis vi får nogle lokalplejehjem også i Syddanmark. Lokalplejehjemmene er kendetegnet ved mere lokal frihed og mere valgfrihed til beboerne i forhold til, hvordan de ønsker at indrette sig. Og det er jeg rundt hos borgmestrene og udvalgspolitikerne at tale med dem om.

3

Hans Chr. Schmidt: Afvikling efter 30 år

Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Efter 30 år på Christiansborg er det ved at være slut for Venstrepolitikeren Hans Chr. Schmidt, der blev valgt ind i Folketinget ved valget i 1994 sammen med blandt andre Lars Løkke Rasmussen. Tidligere i år annoncerede den 71-årige sønderjyde med bopæl i Vojens, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg, og de næste år får han travlt med store reformer samt afvikling og overdragelse af ordførerskaber til partifæller.


Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

De største udfordringer har været forsvarsforliget, ældrereformen, landdistriktsudspillet og den grønne trepart.

Og hvis jeg kigger på nogle lokale sager, er der selvfølgelig sådan noget som stormen og oversvømmelserne, som vi jo stadigvæk bøvler med, som jo ikke er i orden endnu. Det gælder både ved Diernæs og andre steder.

Forsvarsforhandlingerne og den grønne trepart er meget vigtige for Syd- og Sønderjylland.

Hans Chr. Schmidt, Venstre

I Miljø- og Fødevareudvalget skal vi lave en stor kystsikringsplan. Og det kunne jo godt være, at problemstillingen i Diernæs med den der mærkelige jordvold bliver løst i den forbindelse.

Men det er jo også klart, når jeg er ældreordfører og har med ældrereformen at gøre, så interesserer jeg mig også for sundhedsreformen.

Og så er der det tyske mindretal, som er meget overset. Det er besluttet, at vi skal nedsætte et udvalg for det tyske mindretal som et fast underudvalg i Folketingets kulturudvalg. Så det tyske kontaktudvalg, som Sydslesvigudvalget, bindes tæt til Folketinget.

Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår?

Forsvaret, implementeringen af ældrereformen og den grønne trepart.

Sundhedsreformen ligger ikke umiddelbart indenfor mit udvalgsarbejde, men alligevel binder den sig til ældrereformen, hvor mange detaljer ikke er plads endnu. Jeg forfølger sagerne meget. Det giver en masse ekstra arbejde, men jeg ser gerne, at ældrereformen afsluttes og implementeres på en ordentlig måde.

Det gælder også den grønne trepart, som påvirker meget i det syd- og sønderjyske.

Selvom folketingsmedlemmerne ikke skal spille en rolle i kommunalvalget, så er vi alligevel til stede, og vi er spændte på udfaldet. Kommunalvalget er jo første rigtige rettesnor efter Europavalget, og så peger det frem mod det folketingsvalg, vi ved, vi får i løbet af to år.

Jeg overdrager langsomt mine ordførerskaber til partifæller. Anni Matthiesen har lovet at overtage mit landdistriktsordførerskab, og Christoffer Aagaard Melson fra Vejle afløser mig som luftfartsordfører.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Forsvarsforhandlingerne og den grønne trepart er meget vigtige for Syd- og Sønderjylland.

Det gælder Haderslev og Varde kommuner og i det hele taget hele det sydjyske område med flyvestationen, beredskab, hjemmeværnet og kaserner, som er kæmpe arbejdspladser. Samtidig er der så mange landbrug nede i det sydjyske, at forhandlingerne om den grønne trepart og CO2-afgift får kæmpe indflydelse på landsdelen.

Hvis jeg kigger på nogle lokale sager, bøvler vi jo stadigvæk med stormen og oversvømmelserne. De sager er jo ikke i orden endnu, og vi skulle gerne have lukket dem næste år.

31-årig mand tog kvælertag på betjent

Dæmningen i Vejle. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

En 31-årig mand fra Vejle er blevet sigtet for vold mod polititjenestemand og fornærmelig tale.

Klokken 01.33 fik en patrulje fat i manden på Dæmningen i Vejle, hvor byens diskoteker ligger.

- Han var noget udadreagerende og beruset på stedet, og da patruljen fik dæmpet gemytterne, valgte han at tage kvælertag på den ene kollega, og efter fornærmende udtalelser over for begge betjente blev han med den fornødne magt anholdt og kørt ind på stationen til at sove sin brandert ud, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Torben Wind.

Manden er løsladt igen men er stadigt sigtet.

Patient uden sprog gav hende en oplevelse, der formede hendes liv

Lilian Simmelsgaard har gået på hospicets gange siden 1995. Dengang var gangene i det ældre Sct. Maria Hospital i Vejle midtby. I 2013 flyttede hospicet ind på den nuværende adresse i Bredballe ved Vejle. Foto: Alexander Klemp, TV SYD
A
Udgivet

Faglig leder og sygeplejerske Lilian Simmelsgaard har været med fra begyndelsen på Jyllands ældste hospice i Vejle.

Som nyuddannet sygeplejerske i 1990'erne passede Lilian Simmelsgaard en patient, der var blevet genoplivet efter hjertestop. Men det var den efterfølgende behandling, som formede hendes fremtid.

Patienten var svækket og kunne ingenting udover at ligge i sin hospitalsseng. Med en ernæringssonde hæftet i mundvigen og en evig udsigt til loftet. Han havde ikke noget sprog, og der var ingen tegn på, at patienten forstod, hvad der skete omkring ham.

- Jeg tænkte, om det virkelig gav mening at blive ved med at gøre noget. Hvem skulle tale den her patients sag? siger Lilian Simmelsgaard.

Patienten formåede trods sine begrænsninger at pille sonden ud flere gange. Som en ordløs bøn om at komme på den sidste rejse.

Til sidst fik den unge sygeplejerske nok. Hun henvendte sig til lægen, som hun gik stuegang med.

Gennem flere årtiers arbejde med døende har Lilian Simmelsgaard lært, at intet er sikkert, når det kommer til måden eller årsagen til at vi skal herfra. Derfor vil hun ikke lægge sig fast på, hvordan hun selv forestiller sig sin død. Men hun ved dog, at hun gerne vil være i sit eget hjem. Foto: Alexander Klemp., TV SYD

- Kunne man forestille sig, at han skulle have lov til at dø? spurgte hun. Det var lægen enig i. Sonden blev fjernet og en uge efter døde patienten, siger Lilian.

Oplevelsen udfordrede Lilian Simmelsgaards professionelle og personlige perspektiv. Selvfølgelig skulle patienter have det godt, når de lå på sygehuset. Men når døden var forestående, hvad var så det rigtige at gøre?

Hendes søgen efter svaret førte hende til Sct. Maria Hospice, som slog dørene op i 1995 i Vejle med Lilian Simmelsgaard som én af de første sygeplejersker.

TV SYD har fulgt livet på hospicet, som var det første hospice i Jylland.

Et karriereskift om værdighed

- Oplevelsen fik mig til at tænke over, hvordan vi på sygehusene betragtede mennesker, der skulle dø, og hvad omsorg burde indebære, siger hun.

Mødet med patienten blev et vendepunkt for Lilian. Hun var uddannet sygeplejerske med øje for at helbrede. I stedet søgte hun en vej, hvor hun kunne fokusere på at skabe en værdig afslutning for mennesker i deres sidste tid.

Imens Lilian Simmelsgaard grublede over sit dilemma i 1994, fandt Vejle Amt ud af, hvad de skulle bruge det gamle Sct. Maria Hospitals lokaler til. En tænketank med Sct. Maria-nonnernes priorinde, relevante fagfolk og politikere besluttede at oprette det første hospice i Jylland. Et andet hospice, Sankt Lukas i Hellerup ved København, åbnede i 1992.

Da muligheden for at arbejde på Sct. Maria Hospice opstod i 1995, greb Lilian Simmelsgaard den.

Sct. Maria Hospices kok, Mathias Filtenborg Ottesen, forsøger hver dag at give patienter det, de ønsker at spise. Næring og vitaminer er lige meget. Det skal være lækkert og nydeligt. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Palliation er mange ting

På hospice handler arbejdet ikke om at helbrede men om at lindre. På fagsprog kaldet 'palliation'. Ifølge Lilian er der en væsentlig forskel mellem hospital og hospice.

- På sygehuset er man skolet i behandlingsmuligheder. Man tænker altid på, hvad mere der kan gøres. På hospice hjælper vi patienter med at finde håb i det, der stadig er muligt, selv når helbredelse ikke er.

Palliativ pleje er også at hjælpe patienter og pårørende med at afstemme forventninger. For nogle handler det om at nå en særlig begivenhed som julen, mens det for andre er at få en god dag uden smerter.

- Vi planlægger ofte med en plan A og en plan B. Hvis en patient gerne vil nå julen, men ser det svært ud, foreslår vi måske at samle familien tidligere, siger Lilian.

Musikterapeut på Sct. Maria Hospice bruger musikken som palliation. Blandt andet kan hun hjælpe patienter med åndenød, når hun styrer åndedrættet med rytme. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Lilian Simmelsgaard har arbejdet med palliativ behandling i næsten 30 år. Hun er ofte den, som kollegaerne sparrer med, fordi hun er den eneste på stedet, som har været med lige siden begyndelsen.

Trods det er der stadig områder, hvor der er faglige udfordringer.

Domineret af kræft

90 procent af indlæggelserne på Sct. Maria Hospice er patienter med kræft. Det betyder, at der er høj ekspertise med kræftpatienternes forløb, fordi, som Lilian Simmelsgaard påpeger, at det kan være vanskeligt at forudsige forløbet for patienter med kroniske lidelser som lungesygdomme.

Lægen Connie Vibe taler med lungekræftpatienten Birgitte på Sct. Maria Hospice. Hun afgik ved døden 12 dage efter optagelserne. Foto: StoryPark Media

- Kronisk syge får ofte den palliative indsats for sent, fordi deres sygdomsforløb er mindre forudsigelige end kræftforløb, forklarer hun.

Hun fremhæver vigtigheden af at styrke den basale palliation i kommunerne og hos praktiserende læger. Mange er ikke klar over, at den palliative behandling begynder allerede hos egen læge. For kræftpatienter begynder den palliative indsats ofte ved diagnosetidspunktet, hvor forløbet generelt er mere forudsigeligt.

- Mange kronisk syge har brug for støtte tidligere, og det er en udfordring, vi stadig arbejder med, siger hun.

Et bevidst valg om klarhed

På hospice er det vigtigt for Lilian og hendes kolleger at tale åbent og ærligt om døden. De bruger ikke omskrivninger som "at gå bort" eller "at sove stille ind."

Musikterapeut Marie Falk skriver også sange fra patienter til pårørende. Herover kan du høre et eksempel på en sang.

- Vi siger, at mennesker dør, fordi det skaber klarhed, især for børn. Det kan være konfronterende, men det gør det muligt at tale åbent om døden, siger hun.

Lilian understreger, at palliativ pleje ikke handler om at fremskynde døden, men om at lindre og skabe værdighed.

- Når en patient er så svækket, at kroppen ikke længere kan omsætte mad og drikke, handler det om at lade naturen gå sin gang og støtte patienten og de pårørende i processen, forklarer hun.

Ligesom det hændte for den patient, der sendte Lilian Simmelsgaard ind på en karrierevej med palliation.

På trods af mange års arbejde med døende mennesker, ved Lilian Simmelsgaard ikke, hvordan hun selv gerne vil herfra. Hun forestiller sig dog, at hun gerne vil være i sit eget hjem. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

En indsats, der gør en forskel

- Mødet med patienten, der hev sonden ud, satte gang i en række overvejelser, der har formet mit arbejdsliv, siger hun og fortsætter:

- Det er en privilegeret opgave at kunne gøre en forskel for mennesker i deres sidste tid.

For Lilian handler det ikke om store armbevægelser, men om nærvær, omsorg og det rette tidspunkt at gribe ind. Hendes arbejde på hospice er et eksempel på, hvordan en oplevelse kan blive drivkraften bag et livsværk.

Se TV SYD-programmet 'Kunsten at leve med døden' hver søndag klokken 19.30 på TV SYD eller lige nu på TV SYD PLAY.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com