Her er de Syd- og Sønderjyske vindere af DM i Skills
Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelser løb i år af stablen på Dyreskuepladsen i Roskilde.
I tre dage har 279 studerende på landets erhvervsuddannelser kæmpet om guldmedaljer i 47 forskellige kategorier. Lørdag blev Danmarks bedste automatiktekniker, blomsterdekoratør, gulvlægger og anlægsstruktør blandt andet fundet.
Et danmarksmesterskab, der trak op mod 70.000 interesserede forbi over de tre dage.
I netop sidstnævnte disciplin - anlægsstruktør - landede ikke bare én, men to guldmedaljer i det sydjyske. Her sejrede makkerparret Alexander Suhr fra Fredericia og Tobias Bach Rasmussen fra Århus, der til daglig går på Learnmark Tech i Horsens.
- Det har været fedt at være med til DM i Skills, men vi har også været lidt pressede indimellem. Vores opgave spillede ikke 100, men den er åbenbart bedre end de andres, fortalte Alexander Suhr umiddelbart efter sejren.
Her er alle de Syd- og Sønderjyske vindere:
Alubygger
Daniel Høj Rasmussen
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Tarpgaard A/S, Fredericia
Anlægsgartner
Magnus Franch Hald
Jordbrugets UddannelsesCenter
Vejle Anlægsteknik
og
Nikolaj Bohnfeldt
Jordbrugets UddannelsesCenter
Anlægskompagniet v/Mathias Tolbøll
Anlægsstruktør
Alexander Koudal Suhr
Learnmark Horsens
Entreprenør Jørgen Suhr ApS
og
Tobias Bach Rasmussen
Learnmark Horsens
Entreprenørfirma Steen Hansen ApS
Bygningsmaler
Camilla Lindholm Gelmer
Rybners
Marlenes malerfirma, Varde
Frisør
Julie Suárez Jørgensen
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
Salon Helle
Karrosseritekniker
Mads Kryger
College360
BIL & CO. A/S, Haderslev
Klejnsmed
Jakob Østergaard Nielsen
HANSENBERG, Kolding
Damgaard Metal A/S
Konditor
Emilie Striboll
ZBC
Vanilla Chocolatier og Konditori, Vejle
Maskinsnedker
Christian Malling Hemmsen
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
Fredericia Maskinsnedkeri
Procesoperatør
Asbjørn Overgaard
EUC Lillebælt, Fredericia
Triple A A/S
og
Dana Alberte Majgaard
EUC Lillebælt, Fredericia
FMC A/S
Receptionist
Sofie Karoline Tams
TECHCOLLEGE
Munkebjerg Hotel, Vejle
Slagter
Kanpithak Pimkoksung
ZBC
Danish Crown, Horsens
Social- og sundhedsassistent
Kaja Lorenzen
Social- og Sundhedsskolen Syd
Aabenraa Kommune
Teknisk isolatør
Niklas Schumacher
AMU SYD, Kolding
Haunstrup Teknisk Isolering
Vejgodstransport
Shane George Bagge Johnstone
EUC Lillebælt, Fredericia
Auto Logik
Opgaven for de to anlægsstruktører lød på, at de fik 21 timer til at udføre en spildevands- og regnvandsledning samt et fortov og 10m2 modulsten af betonklinker og -fliser, der skulle markere en sti og terrasse. Derudover fik de, dagen før konkurrencen sluttede, en ekstraopgave, hvor de skulle tilslutte et ekstra afløb til spildevandsledningen.
Men hvad kræver det at hive en førsteplads i hus i en af de 47 discipliner?
- Forbered jer og slå koldt vand i blodet. Der er meget larm, det er stressende, og det er svært at koncentrere sig, hvis man ikke kan gå ind i sig selv, fortæller Tobias Bach Rasmussen, der nu, udover at vinde DM i anlægstruktør, også er Danmarksmester i kloak for struktørlærlinge.
En titel han vandt i januar 2024.
Fint besøg
Også Jakob Østergaard Nielsen fra Sjølund tog en guldmedalje i Roskilde. Han vandt i kategorien klejnsmede.
- Det var en superfed følelse at få nævnt sit navn på scenen og få en medalje. Vi har ligget meget tæt, så det kom lidt bag på mig, at det var mig der vandt, fortæller den nykårede vinder.
Efter tre intense dage på Dyreskuepladsen i Roskilde, hvor der blev knoklet fra morgen til aften, var der lørdag aften fint besøg kort inden medaljeoverrækkelsen.
Statsminister Mette Frederiksen havde lagt vejen forbi for at hylde og anerkende de 279 deltagere fra landets erhvervsskoler.
At netop DM i Skills kan tiltrække flere politikere, herunder Mette Frederiksen, er i særdeleshed noget, der varmer hos formand i SkillsDenmark, Søren Heisel:
- DM i Skills er for alvor blevet en festival. En fagfestival. Hvor erhvervsuddannelserne og de dygtige og ambitiøse faglærte, vi er heldige at have, bliver vist frem på alle mulige måder og for mange forskellige målgrupper, så vi kan motivere mange flere til at gå erhvervsuddannelsesvejen.
Næste DM i Skills bliver afholdt i 2026 i Hjørring, men allerede i 2025 skal Danmark være vært for EuroSkills, som foregår i Herning.