Henrik Frandsen tvivler på Jeppe Søes reelle årsag
Den tidligere Tønder-borgmester reagerer på balladen i Moderaterne.
Det skriver TV 2.
- Den sidste sag her, hvor Jeppe Søe italesætter, at det er på grund af en adfærd i Moderaterne – det har jeg lidt tvivl på, om det er den reelle årsag, siger Moderaternes gruppeformand til mediet.
Han fortæller, at partiet vil tage det til efterretning, og at det har givet lettelse nogle steder.
- Jeg kan konstatere, at Søe har kørt en konfrontationskurs. En meget, meget kompromisløs kurs i forhold til ledelsen i Moderaterne, og jeg kan også konstatere, at han har valgt at melde sig ud i går, siger Henrik Frandsen.
Han understreger, at han selvfølgelig er ærgerlig over, at Moderaterne har mistet endnu et medlem i folketingsgruppen.
Henrik Frandsen er tidligere borgmester i Tønder Kommune og er valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds for Moderaterne.