Heftig regn får kantareller til at vælte op af jorden - sådan finder du dem

Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius) kendes på sin orangegule farve og sin svage duft af abrikos. På undersiden er der ribber, der løber ned ad stokken.
Af Søren Pors Grundahl
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kantareller er en af de første spiselige svampe på året til at skyde op af jorden. Og det gør de i stor stil lige nu.

Man kan lige så godt begynde at varme panden op.

For hvis man går de rigtige steder i naturen, er der god sandsynlighed for at kunne tage kantareller med hjem og lægge dem på panden ledsaget af en god portion smør og måske piskefløde - anrettet på en skive brød (se opskrift længere nede i artiklen).

Vi har fået så regn og varme, så de har alle betingelser til at vælte op af jorden nu

Jonas Gadgaard, naturvejleder, NaturKulturVarde

For kantarellerne - eller "skovens guld", som den fortrinlige spisesvamp også kaldes - vælter lige nu op ad skovbunden.

Sådan siger Jonas Gadgaard, der er naturvejleder ved NaturKulturVarde og har YouTube-kanalen 'Naturnørd', hvor han blandt andet fortæller om svampe.

- Typisk kommer kantarellerne op, når der første gang kommer masser af regn midt på sommeren. Vi har fået så meget regn og varme, så de har alle betingelser til at vælte op af jorden nu, siger Jonas Gadgaard.

Jonas Gadgaard har tidligere medvirket i TV SYD-programmerne 'Krea Kongen' og 'Dyreræs'. Derudover er han naturvejleder, og så har han YouTube-kanalen 'Naturnørd'. Foto: Nicklas Palner, TV SYD

Hvor findes den?

Almindelig kantarel er den, de fleste vil se for sig, når man siger kantarel. Men der er flere arter i kantarelfamilien. Blandt andre andre bleg kantarel og tragtkantarel.

Skal man finde almindelig kantarel er det vigtigste at lede et sted, hvor der er lys, og de vil gerne stå i sandet jord.

Kantareller findes både under løv- og nåletræer. Helst i sandet jord, hvor der er lyst. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Når man først finder én, så står der som regel flere

Jonas Gadgaard, naturvejleder, NaturKulturVarde

Det er der især i Sydvestjylland, hvor Jonas Gadgaard mest går på svampejagt. Derfor er det også her, han er ekspert i at finde svampe. Men kantareller kan sagtens findes andre steder, siger han.

- Kantareller er typisk langs med veje og stier, hvor der er lys. Er man over ved vestkysten, skal man kigge, hvor der står lyng, græs og skovfyr. De er ikke ret store, så man går let forbi. Men når man først finder én, så står der som regel flere, siger han.

Almindelig kantarel

Beskrivelse:

Svampen er æggegul med farvevariation som æggeblommer. Svampen er ca. 3-10 cm. høj.

Hatten vokser frem hvælvet, men bliver snart tragtformet med en bølget rand. Diameteren kan blive op til 10 cm.  
Svampen har nedløbende forgrenede lister under hatten og disse løber langt ned af stokken. Overgangen mellem hat og stok er uskarp. Stokken er lysere end hatten og er cylindrisk i formen. Stokken er 2-6 cm. lang og ½ - 1½ cm. i tyk.

Findested:

Almindelig kantarel vokser under træer som bøg, eg, birk og gran - og endda på heder, hvis der står fyrretræer i nærheden. Jorden må gerne være lidt sur i det, så på vindomsuste steder og i magre plantager er der mulighed for at finde en god portion kantareller. De kamuflerer sig som visne blade, men med det rette blik kan skovbunden blive helt levende af solskinsgule kantareller.

Løvskov og nåleskov – samt i kanten af birkemoser og skovområder med morbund.

Sæson:

Hvis det har regnet solidt, popper kantarellerne frem i stort antal allerede i løbet af de tidlige sommermåneder, men almindelig kantarel topper normalt i august.

Hele svampen: Juni, juli, august, september, oktober, november.

Kilde: Miljøstyrelsen og Vild Mad

Er det ikke farligt at gå på svampejagt?

Almindelig kantarel er en af de letteste spiselige svampe for nybegyndere at finde - ikke mindst fordi den mest oplagte forvekslingsmulighed (almindelig orangekantarel) ikke er giftig, men blot kan give ondt i maven.

Orangekantarel, som ved første øjekast kan ligne kantarellen, er faktisk ret let at adskille fra kantarellen (og faktisk er den slet ikke i familie med de førnævnte kantarelarter, så navnet er misvisende).

Almindelig orangekantarel er egentlig spiselig, men det giver som sagt ondt i maven. Den er meget blødere i købet, og så har den finere og tætte lameller på undersiden, hvor den almindelige kantarel har faste og tykke ribber. 

Orangekantarel har en tyndere stok, der næsten altid har et hul inde i stokken, mens den almindelige kantarel har en tyk og solid stok.

Læs den grundige gennemgang af forskellene på de to svampe på NaturGuide.dk.

Flødestuvede kantareller på brød. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Herunder finder du Gastromand.dk's opskrift på det, de kalder 'Verdens bedste svampemad med kantareller' - verdens bedste fordi der skal Vesterhavsost i.

Verdens bedste svampemad med kantareller

Til 2 personer

Forberedelsestid

-

Tilberedelsestid

-

Samlet tid

-

Ingredienser

Du skal bruge:

  • 2 skiver af verdens bedste brød

Du skal bruge:

  • 1 bakke rensede kantareller

Du skal bruge:

  • 1 finthakket skalotteløg

Du skal bruge:

  • 2 spsk. hakket persille - helst bredbladet hvis du spørger mig

Du skal bruge:

  • 1 tsk. hakket citronskal fra en usprøjtet citron

Du skal bruge:

  • 0 Lidt høvlet Vesterhavsost

Du skal bruge:

  • 2 spsk. smør

Du skal bruge:

  • 0 Balsamico

Du skal bruge:

  • 0 Olivenolie

Du skal bruge:

  • 0 Salt

Du skal bruge:

  • 0 Friskkværnet peber

Smør brødet med olivenolie og steg dem sprøde på den ene side på en grillpande

Skru en pande op på fuld skrald

Smid en skefuld smør på panden

Når smørret er brust af smides kantarellerne på panden

Efter et par minutter tilsættes løg, citronskal og persille og resten af smørret

Lad det hele stege endnu et par minutter

Hæld svampeblandingen i en lille

Stil panden tilbage på varmen og hæld lidt balsamico på og kog ind til en sirup

Jonas Gadgaard guide dig her til, hvordan du finder kantareller:

Demensramt mand kendt skyldig i 99-årig kvindes død - nu reagerer kommunen

Gitte Meyer er chef for plejehjem og demensområdet i Kolding Kommune. Foto: TV SYD
Af Søren Pors Grundahl og Helle Eriksen
Udgivet

Den 74-årige mand med demens blev tirsdag kendt skyldig i at have forårsaget en 99-årig kvindes død på deres fælles plejehjem. Straffen skal afsones på en psykiatrisk afdeling.

Selvom Styrelsen for patientsikkerhed ikke har fundet nogen fejl i sagen om dødsfaldet på Kongebrocentret 9. december 2023, hvor en 99-årig kvinde døde, så har sagen alligevel givet stof til eftertanke hos kommunen.

- Det har været en forfærdelig sag. Det går jo ud over mennesker, som kommer uforvarende kommer ind i nogle hændelsesforløb, siger Gitte Meyer, der er chef for plejehjem og demensområdet i Kolding Kommune.

En demensramt 74-årig mand udøvede vold på kvinden, som senere døde. Han havde forvildet sig ind på den 99-årige kvindes værelse på det plejehjem, de begge boede.

Læs også
74-årig mand med demens kendt skyldig i 99-årig kvindes død

Manden troede fejlagtigt, at det var hans eget værelse, og selvom kvinden bad ham gå ud, blev manden vred og skubbede hende omkuld.

Den 99-årige kvinde brækkede hoften og næsen, og en skulder gik af led, og hun blev samme aften opereret på Kolding Sygehus. Næste morgen fandt en laborant hende død.

- Vi har gået hændelsen igennem, og vi har kigget på vores procedurer og faglige vurderinger. Vi har haft Styrelsen for patientsikkerhed til at vurdere det, og det har ikke ført noget med sig, siger Gitte Meyer og fortsætter:

- Men uanset hvad, så giver det stof til eftertanke, om vi kunne have gjort mere, eller vi kan gøre noget andet. Vi får talt med vores borgere om at få låst deres dør om natten, når de skal sove. Det der med, at der kan komme uforvarende ind. Det er noget af det, vi har drøftet meget lige nu, siger hun.

Hun kigger også på, om personalet er rustet godt nok.

- Det har givet masser af eftertanke. Det der med vores bekymringer for, om plejepersonale kontinuerligt er opdateret i kompetencer, så vi er sikre på, at vi har kompetencerne til at passe de her borgere, som også har nogle særlige behov.

Den 74-årige har ikke selv været til stede under retsmøderne på grund af sin demenssygdom, men har via sin forsvarer nægtet sig skyldig. Hun har i øvrigt udbedt sig betænkningstid i forhold til, om afgørelsen skal ankes.

Læs også
Demensramt mand dømt til 'dybt forfærdelig' anbringelse

Kongen åbnede konference: - Klimakrisen kræver vores akutte opmærksomhed

Foto: Tobias Nicolai
M
Af Martin Riber Jakobsen
Udgivet

På konferencen Powering European Industry på Hotel Alsik mødes europæiske erhvervsfolk for at diskutere løsninger på blandt andet grøn omstilling i industrien.

Hotel Alsik danner i disse dage rammen om den internationale konference Powering European Industry, som Dansk Industri, Danfoss, International Energy Argency og organisationen Business Europe står bag.

Her slog Kong Frederik tirsdag vejen forbi, hvor han åbnede konferencen med en tale.

- Som ung boede jeg i kaserne her i Sønderborg, hvor jeg klatrede op ad den militære karrierestige. I de år kom energi indefra.

- I dag befinder vi os i en situation, hvor energisikkerhed er på spil, hvor efterspørgslen overstiger produktionen, og hvor klimakrisen kræver vores akutte opmærksomhed, sagde kongen blandt andet i sin tale.

Skal holde tale på Alsik ved åbningen af konferencen Powering european industry Foto: Tobias Nicolai

Kongen understregede videre i talen sit håb om, at konferencens deltagere i fællesskab kan tage vigtige skridt mod at løse nogle af disse kriser, som verden i dag står over for.

- At bringe politiske beslutningstagere, organisationer og tankeledere sammen med den europæiske industri her i dag, er et vigtigt skridt i den rigtige retning og et bevis på den kollektive vilje til at konfrontere og løse udfordringerne sammen, lød det fra kongen.

Læs også
Han vil overbevise regeringen om omdiskuteret energikilde - ekspert bakker op

Hele talen kan læses på kongehusets hjemmeside.

Direktør håber på mindre bureaukrati

På talestolen var også Danfoss' administrerende direktør, Kim Fausing. Han talte ligeledes om at løse nogle af de udfordringer, som er oppe i tiden.

- Vi kan se, at tingene ikke udvikler sig, som de skal. Vi skal bruge konkurrence til at mindske vores forurening, og det kan samme tid bruges til at vækste virksomheder, lød det fra Danfoss-chefen.

Derudover talte Fausing om at effektivisere og aktivere brugen af teknologi i den grønne omstilling.

Blandt andet at udnytte varme fra datacentre, hvor han påpegede, at lærer man at bruge varmen herfra, vil man kunne opvarme store områder alene på denne måde.

Kim Fausing, administrerende direktør i Danfoss. Foto: Tobias Nicolai

Slutteligt havde Danfoss-direktøren et håb forud for EU-kommissionens Clean Industrial Deal, der skal sikre en grønnere europæisk industri.

- Jeg håber på effektive reguleringer og mindre bureaukrati. Vi har behov for en langsigtet plan, en masterplan, hvor det bliver attraktivt, og der er incitamenter for at investere i grønne tiltag.

- Hvad der dræber fremdrift i virksomheder, er kompleksitet. Vi skal finde simple måder, og jeg håber, at vi her kan finde nogle anbefalinger til kommissionen, som kan hjælpe med at få Europa på rette kurs, lød det fra Kim Fausing.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Åben Nej tak, fortsæt til hjemmesiden