Den ligner umiddelbart en ganske almindelig have.

Men Jan Nielsens have i Stepping er anlagt, så den er bedre rustet mod de stigende regnmængder.

Vandet fra nedløbsrørene løber ud i to store fordybninger, der med stauder, som tåler at stå under vand, kan indeholde store mængder vand, som langsomt kan sive ned i jorden.

Overfladevandet fra indkørslen løber via riste ned i en faskine, der er et underjordisk reservoir. 

Dermed bliver al regnvandet inden for Jan Nielsens grund uden at overbelaste kloaknettet.

- Den større mængde nedbør er noget, vi som boligejere bliver nødt til at forholde os til. For hvis du får fugt i huset, er du på den, siger Jan Nielsen.

Den kaldes en regnvandshave, og som anlægsgartner havde Jan Nielsen selv forudsætningerne til at lave den efter himlen åbnede sig en dag i 2020.

- Der kom en kæmpe regnskylle. Den tidligere ejer havde lavet en stor brøndring. Men den var lavet forkert, så vandet hobede sig op. Der kom så meget vand, at der kom en stor bule på græsplænen, siger Jan Nielsen.

Siden har hyppige regnskyl ikke været et problem.

Ekstremt vejr

Med udsigten til stadigt mere ekstremt vejr med både tørke og hyppigere og kraftigere nedbør (DMI), kan der være en god grund til at tage sine forholdsregler.

Og det er der flere boligejere, der gør.

TV SYD har spurgt 12 anlægsgartnere og havearkitekter, om de oplever en stigende efterspørgsel fra private på at få etableret deciderede regnvandshaver. Det siger fem, at de gør, selvom alle oplyser, at de på den ene eller anden måde arbejder med afledning af regnvand.

I en regnvandshave kan vandet blandt andet ledes væk og forsinkes med fordampningsbassiner, vandgennemtrængelige belægninger, plantetage og små kanaler, der leder vandet til regnvandsbede. Det er især det sidste, der er populært.

Regnvandet kan også opsamles og bruges til vanding i tørre perioder.

Stigende interesse

En af de anlægsgartnere, der oplever en efterspørgsel, er Kreative Haver ved Varde.

Her laver man både afledning og opsamling af regnvand, så haverne både er klar til ekstrem nedbør og tørke.

- Det er noget, der bliver efterspurgt. Vi laver blandt andet render i belægningen, så vandet kan komme væk. Og så anlægger vi haverne, så der bliver mere nedsivning, så folk undgår, at vandet skal ud i samme kloakrør, siger indehaver af Kreative Haver, Kirsten Falster-Hansen.

Hos anlægsgartnerfirmaet Vejle Anlægsteknik har man omvendt oplevet et fald.

- Det er cirka fem år siden, at vi har lavet regnvandsbede. Der var det hipt, for der havde liget været fjernsynsudsendelser om det. Jeg tror ikke, folk er klar til at passe sådan et bed. Der er pasning i det, hvis det skal se ordentligt ud, siger indehaver Peter Hald.

Jan Nielsen oplever i sit arbejde hos anlægsgartneren Vestermark i Ribe, at især haverne i nybyggerkvarterer er dårligt indrettet til at modstå regn.

- Det skal være så simpelt som muligt, for mange har en travl hverdag. Så får de lavet en have udelukkende med belægning og en græsplæne, som robotplæneklipperen kan passe. Men jo mere belægning, jo mindre nedsivning, og så render vandet i afløbene og belaster kloakkerne, siger Jan Nielsen.

Interessen skifter efter vejret

Hos Videncentret Bolius, der er videncenter for bolig- og haveejere, oplever man også efterspørgslen på regnvandshaver.

Berit Rørbøl er - udover at være Bolius' fagekspert inden for haver - også selv uddannet anlægsgartner, landskabsarkitekt og regnvandskonsulent.

- Vi oplever også interessen, og det peaker altid, når vi får meget vand. Det er tit, når vores læsere står med problemerne, at interessen kommer. Når de hører om biodiversitetskrise og tørke, så går de ud over laver om, siger Berit Rørbøl.

Haveselskabet har lavet denne guide til at gøre sin bolig bedre til at håndtere nedbør ved hjælp af tiltag, der kan øge biodiversitet.