Forsvarsminister: Forbered jer på krisesituationer
Danskerne skal være forberedt på at kunne klare sig selv under en krise. Det siger vicestatsminister og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), under Folkemødet på Bornholm.
Det er i tilfælde af hybridangreb eller krisesituation skal borgerne kunne klare sig selv i tre dage, lyder det nye råd.
Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage med forsyninger som vand, mad og medicin i tilfælde af en krisesituation.
Forsvarsministeren præsenterede for første gang nye beredskabsråd, som myndighederne nu vil give til danskerne som forberedelse på hybridkrig og kriser.
- Vi skal have vand og mad til at klare os selv i tre døgn. Vi skal sørge for at have den nødvendige medicin og førstehjælp. At vi kan holde varmen, når det er koldt. Og sørge for, vi kan klare os uden strøm, siger Troels Lund Poulsen.
Bagtæppet er det eskalerende trusselsbillede fra Rusland.
Forsvarsministeren bygger sine udtalelser på baggrund af sikkerhedsvurderinger fra både myndigheder og efterretningstjenester.
Der er ikke en umiddelbar trussel om et konventionelt angreb på Danmark med soldater i gaderne.
Beredskabsstyrelsen har lørdag offentliggjort nye beredskabsråd, som du kan læse her.