Forstandere ærgrer sig over forslag: Kan føre til lukning af efterskoler

Forstandere ærgrer sig over, at man lægger op til at lave markante ændringer i 10. klasserne. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Står det til Reformkommissionen skal 10. klasse, som vi kender den, afskaffes. Det vækker bekymring på efterskolerne.

Onsdag udkom den meget omtalte rapport fra regeringens reformkommision.

Rapporten giver et billede på, hvordan flere eksperter mener, at man kan lave forbedringer i daginstitutioner, folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

Et af forslagene er afskaffelse af 10. klasse, som vi kender den.

Står det til kommissionen skal dele af 10. klasse i stedet integreres i en ny uddannelse kaldet hpx - højere praktisk eksamen.

I rapporten anbefales det dog, at efterskolerne fortsat skal kunne udbyde et tilbud efter 9. klasse. Det kommer bare til at være uden grundskolepensum og eksamen.

- Altså ikke 10. klasse, men et 10. skoleår med karakter af et ungdomsår, et fællesskabsår eller et interesseår, der skal give de unge et bedre grundlag for at mestre deres kompetencer og livet, om man vil, lyder det i teksten.

"Vil ramme de unge hårdt"

På Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er forstander Tommy Mikkelsen ikke tilfreds med det forslag. 

- Jeg synes, det er ærgerligt, at man går efter at nedlægge 10. klasse. Hvor meget man end vender og drejer det, så ender man med at stå med nogle mennesker, som stadig er uafklarede, fortæller han.

Det skriver Reformkommissionen:

Følgende tekst er udsnit af Reformkommissionens rapport "Nye reformveje" om reformer af 10. klasse og efterskoler.

"I dag er der groft sagt to mål med 10. klasse. Det ene mål er faglig opkvalificering - det andet mål er, at den unge får tid til at afklare, hvad han eller hun vil. "

"Med hensyn til det andet mål - altså tid til afklaring anbefaler kommissionen, at efterskolerne fortsat skal kunne udbyde et tilbud efter 9. klasse, bare uden grundskolepensum og eksamen. Altså ikke 10. klasse, men et 10. skoleår med karakter af et ungdomsår, et fællesskabsår eller et interesseår, der skal give de unge et bedre grundlag for at mestre deres kompetencer og livet, om man vil. Man kan se det som et slags højskoleår for helt unge, hvor man eventuelt kunne indtænke, at de unge skal deltage i sociale projekter eller lignende ude i samfundet, altså en slags samfundstjeneste.

Samtidig anbefaler kommissionen at udvide mulighederne for, at unge kan gå på efterskole i 8. eller 9. klasse, og at det offentlige tilskud til efterskoleophold på disse to klassetrin derfor sættes op. Elever skal kunne få offentligt tilskud til et efterskoleophold i 8. eller 9. klasse eller begge klassetrin. Eller - alternativt - kan de fortsat få tilskud til et ungdomsår (frigjort for eksamen) efter 9. klasse."

På Askov Efterskole hilser forstander Thomas Tarp Hansen heller ikke forslaget velkommen.

- At de lægger op til afskaffelse af 10. klasse, som vi kender det, synes jeg er en frygtelig dårlig ide. Det vil ramme de unge ret hårdt, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, det er mærkeligt, at man, når der er snak om mistrivsel blandt unge, vil afskaffe et år, som er vigtigt for mange, siger han.

Reformkommissionen

Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen blev nedsat af regeringen i oktober 2020.

Den har fået opgaven at komme med løbende bud på reformer af velfærdssamfundet.

Onsdag præsenterer kommissionen en ny rapport med anbefalinger til fremtidens uddannelsessystem.

Kilde: TV 2

Hvis forslaget én til én blev ført igennem, som det fremgår i rapporten, vil det betyde, at et 10. skoleår på efterskoler fremover vil blive uden grundskolepensum og eksaminer.

På Askov Efterskole går langt størstedelen af eleverne i 10. klasse. 

Thomas Tarp Hansen er forstander på Askov Efterskole, og han forstår ikke, "at man vil ødelægge noget, der fungerer". Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD

Thomas Tarp Hansen ærgrer sig over retorikken omkring lige netop den årgang. Han henviser til, at professor Nina Smith, som står i spidsen for Reformkommissionen, på pressemødet omtalte 10. klasse på efterskole som "et pauseår".

- Et år på en efterskole er på ingen måde et pauseår. Det giver en mulighed for en friere tilgang til læring, siger han.

Det skriver de om hpx:

Det skriver Reformkommissionen selv om den nye uddannelse om hpx:

Hpx skal være en toårig praksisrettet uddannelse for dem, der som 15-17-årige gerne vil forblive i et ungdomsmiljø – med fællesskaber, sports- og fritidsaktiviteter, fester og caféaftener - men som vil noget andet end den boglighed, de gymnasiale uddannelser tilbyder.

Selvom hpx ikke skal ligne gymnasiet, har de dog noget til fælles: En afsluttende eksamen med - hvis de unge ønsker det - hue og vognkørsel.

Ligesom der for gymnasiet er mange veje åbne videre i uddannelsessystemet, skal det også gælde for hpx.

Efter endt hpx skal vejene være åbne for erhvervsuddannelser (eud og eux), og hpx skal også have klare veje til en række erhvervs akademiuddannelser eller for eksempel via en hf til professionsbacheloruddannelser og andre videregående uddannelser.

Samtidig anbefaler kommissionen, at visse elementer, som vi tager for givet i dag, bliver ændret markant.

Den almindelige 10. klasse skal indlemmes i hpx’en, eller - på efterskoler - omlægges til et 10. skoleår uden eksamen. Endelig får hf en ny rolle i uddannelseslandskabet, idet den bliver en mulig overbygning på hpx'en.

Første år af hpx indeholder elementer af det, der tidligere var 10. klasse.

I første omgang er Reformkommissionens rapport blot en anbefaling.

Det næste skridt bliver regeringens behandling af forslagene.

Vil hellere styrke faglighed

På Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole tilbyder man både 9. og 10. klasse, og ifølge forstander Tommy Mikkelsen vil man højst sandsynligt ikke blive ved med at tilbyde 10. klasse, hvis forslaget bliver gennemført.

Han tror, at interessen for det 10. skoleår vil dale, når der ikke er samme faglige krav.

- Det er der ikke noget marked for. Det vil forældrene ikke være interesserede i. De vil gerne have, at deres børn bliver uddannet samtidig med, at de bliver dannet, siger han.

Tommy Mikkelsen så hellere, at man gik i den helt anden grøft og styrkede fagligheden i 10. klasse. Det har man nemlig selv et stort fokus på hos Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole.

- Ved at lave et højskoleår udhuler man det, og det er ikke et koncept vi tror på, siger han.

De seneste år har der været stigning i antallet af elever, der vælger at gå på efterskole. Det billede vil ifølge Tommy Mikkelsen ændre sig, hvis forslaget bliver gennemført.

- Det vil resultere i færre elever på landsplan og måske lukning af efterskoler, siger han.

Borgmester frygter for varigheden af tysk grænsekontrol

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Aabenraa Kommunes borgmester frygter effekten og varigheden af den tyske grænsekontrol.

Fra mandag og seks måneder frem indfører Tyskland grænsekontrol til Danmark og alle øvrige nabolande.

Derfor er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), troppet op ved Frøslev-grænseovergang.

- Jeg frygter, at den bliver lige så midlertidig som den danske, så det varer mange år, siger han.

Han håber, at den tyske grænsekontrol bliver kortvarig og ikke i nærheden af lige som lang som den danske midlertidige kontrol, som blev indført i 2016.

Gener for de mange krydsende bilister

- Det, der har mit fokus, er selvfølgelig, at vi har en fri tilgængelighed hen over grænsen her i grænseregionen, siger han.

Jan Riber Jakobsen fortæller, at der i Aabenraa Kommune er omkring 400 medarbejdere, der bor på den tyske side af grænsen.

De medarbejdere vil han rigtig gerne både have på arbejde og hjem igen uden problemer eller forsinkelser.

Den danske grænsekontrol alene har skabt gener for de, der krydser den dansk/tyske grænse hver dag.

- Det har til tider givet kø, og det har en en kontant afregning til det danske erhverv, for hvis de holder i kø, kan de komme frem med deres varer, siger borgmester Jan Riber Jakobsen.

Derfor frygter han, hvad grænsekontrol på hver sin side af grænsen vil få af betydning.

Det danske mindretal får besøg af kongeparret

Kongen og dronningen under deres besøg i Vejle i august. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udgivet

Kongeparret afslutter sit officielle besøg i Tyskland med et arrangement hos det danske mindretal i Flensborg.

Den 22. oktober besøger kong Frederik og dronning Mary det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Det sker i forlængelse af forsommerens statsbesøg til Sverige og Norge, at kongeparret fortsætter rejsen til nabolandet Tyskland.

Den 21.-22. oktober rejser kongen og dronningen på tiltrædelsesbesøg i den tyske hovedstad Berlin og hos det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Besøget hos mindretallet skal understrege det stærke bånd til de dansksindede i Tyskland.

I løbet af de to dage vil kongeparret besøge Kiel, Flensborg, Dannevirke og afslutte besøget med et arrangement hos det danske mindretal i Flensborghus.

Begejstring hos Sydslesvigsk Forening

Nyheden om besøget den 22. oktober noget, der vækker stor begejstring hos Gitte Hougaard-Werner, som er formand for Sydslesvigsk Forening (SSF).

- Det danske mindretal har altid haft et tæt bånd til kongehuset, og vi mindes med stor glæde, da H.M. Dronning Margrethe 2. besøgte os i 2019. Vi ser meget frem til, at vi nu får lejlighed til at møde Kongeparret, og at vi kan vise dem, hvordan de dansksindede i Sydslesvig holder fast i og dyrker dansk sprog, kultur og identitet her i regionen, hvor den historisk set altid har hørt hjemme, udtaler hun i en pressemeddelelse fra SSF.

I august besøgte kongeparret Vejle, som en del af det årlige sommertogt. Du kan genopleve besøget time for time i artiklen her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com