Fører af lægebil kræves idømt bøde efter dødsulykke
I dag begynder retssagen mod en 46-årig fører af en lægebil, der er sigtet for uagtsom manddrab. Tilbage i april påkørte lægebilen en 63-årige billist fra Esbjerg, der omkom efter ulykken.
Anklagemyndigheden mener, at føreren af lægebilen ikke optrådte hensynsfuldt og udviste agtpågivenhed, og at han tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.
Sagens anklager vil kræve den 46-årige fører af lægebilen idømt en bøde samt en betinget frakendelse af førerretten.