Fem stjerner til laaaaangsom sønderjysk film
Anmelderne elsker Frelle Petersens nye spillefilm, som har premiere i denne uge.
Fem stjerner i Politiken, Berlingske, Børsen og Kristeligt Dagblad. Og fem stjerner i magasinerne Ekko, Femina og Soundvenue.
Anmelderroserne regner ned over den meget sønderjyske spillefilm ”Resten af livet”, som har premiere i denne uge.
Frelle Petersens nye film roses til skyerne, selv om det oppe på lærredet går ”laaangsomt”, som Politikens overskrift hedder.
Eller fordi det går langsomt. For ”Frelle Petersen viser, at en kaffetår og en skive potente rekvisitter”, konkluderer Politikens anmelder Kim Skotte, som kalder filmen ”et stykke fint følt sorgarbejde”.
Salmer til begravelsen
I den underspillede film mister det sønderjyske ægtepar Maren og Egon pludselig deres voksne søn Tobias. Til stor sorg for forældrene og datteren Line. Den hjerteskærende, laaangsomme skildring virker stærkt, mener også Kristeligt Dagblads anmelder Freja Bondgaard:
Inde i den sofa, hvor der skal vælges salmer til hans begravelse
Freja Bondgaard, anmelder i Kristeligt Dagblad
- ”Resten af livet” er en smuk film om sorgen og dens processer. Hvor individuelt det er, dét der sker med os, når vi sørger. Pludselig rammes familien af det helt ubærlige tab af deres søn, og helt uden varsel sidder vi med inde i den sofa, hvor der skal vælges salmer til hans begravelse, skriver hun.
Kagebord og ringridning
Tragedien ramler lige ind i en hverdag med, som anmelderen Helle Sihm beskriver det i Frederiksborg Amtsavis ”kageorgier, uophørlige kaffestrømme og ringridning.
Indenfor er interiøret mørkt, farveforladt og hyggeløst. Kun et par mobiltelefonopkald og nogle computerskærme afslører, at vi befinder os i nutiden”.
Underspillet og undertekstet
”Med et lavmælt, men stærkt drama om sorg og tab viser Frelle Petersen sig som en tidens mest stilsikre instruktører”, konkluderer Thomas Brunstrøm i Berlingske.
Hele det lavmælte, eksistentielle drama fortælles på synnejysk, præcis som Frelle Petersens forrige film ”Onkel”, som i 2020 fik en Bodil for årets bedste danske manuskript. De to film er dele af en trilogi, som foregår på Tønderegnen.
Begge film er tekstet for dialekthæmmede, og dialekten forhindrer altså ikke filmen i at være nærværende for københavnere og andet godtfolk.
