Farlig fiskesygdom: Det skal du være opmærksom på

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis du skal have fiskesnøren ud i en å nær de inficerede dambrug inden for den nærmeste fremtid, så skal du være opmærksom på en række ting.

Fiskesnøre, fiskestang og waders. 

Det hele skal desinficeres godt og grundigt, hvis du har planer om at få en fisk på krogen i en å nær et af de inficerede dambrug. 

Det skyldes, at der inden for få uger er fire dambrug, der er ramt den frygtede fiskesygdom, IHN, i Danmark.

I det smittede område er der restriktioner for lystfiskere, der skal desinficere deres udstyr før og efter brug. Det er ulovligt at flytte fisk og andre akvatiske organismer fra ét vandområde til et andet vandområde, da smitten vil kunne brede sig videre.

Ufarlig for mennesker

Selvom en række dambrug er hårdt ramt af fiskesygdommen, må man dog stadig gerne hjemtage sin fangst og spise den. Så længe fisken ellers ser sund og rask ud, så kan den sagtens spises.

IHN er nemlig ufarlig for mennesker, og man bliver ikke påvirket af den, så man kan faktisk godt spise en fisk, der har sygdommen, uden det er farligt.

IHN

Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) er en virusinfektion hos laks og ørred.

Sygdommen har store konsekvenser for ferskvandsfiskefarme, hvor den især rammer regnbueørred og atlantisk laks. IHN har været påvist i Nordamerika, Asien og Europa.

Fisk, der lider af IHN, bliver sløve med pludselige korte udbrud af unormalt højt aktivitetsniveau, der normalt medfører død. Ydre kendetegn omfatter udstående øjne, mørkfarvning af skindet, blege gæller, læsioner ved basis af finnerne og opsvulmet bug. Ved opklip vil vævet generelt være blegt (blodfattigt). Der kan desuden forekomme væske i bughulen.

IHN-virus spredes gennem vand, ved flytning af inficerede æg og fisk eller ved kontakt med kontaminerede redskaber. Unge fisk og fiskeyngel smittes let, men bliver mere resistente med alderen. Infektionen er dødelig, og for unge fisk kan dødeligheden være helt op mod 100 %.

Fisk, der overlever et angreb af IHN, kan blive smittebærere og smitte andre fisk, selvom de smittede fisk ikke selv har symptomer. 

Virus spredes til de frie vandmasser gennem fækalier, urin og slim.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Men sygdommen er yderst alvorlig for dambruglivet og kan give anledning til, at eksportmarkeder og samhandelslande vil begrænse handel med levende fisk og fiskeprodukter fra Danmark i en periode ifølge Fødevarestyrelsen.

Selvom sygdommen er ufarlig for mennesker, er der er dog stadig et par yderst vigtige ting, man skal være opmærksom på som lystfisker.

Alt skal desinficeres

Kaare Manniche Ebert er biolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, og han kommer her med en række råd til, hvad du skal gøre, hvis du skal ud at fiske i en å nær et af de inficerede dambrug.

Når man har fisket i vand, der er inficeret, så skal man desinficere alt det, der har været i berøring med vandet. 

- Det vil sige fiskegrejet, hjul, line, fiskestang, og du skal faktisk også desinficere waders og dine støvler. Hvis man har haft en jakke på, der har været i berøring med vand, så skal den også desinficeres, siger Kaare Manniche Ebert.

Det skal man gøre, fordi smitten kan sprede sig til vilde bestande og nye dambrug, hvis man fisker et andet sted efterfølgende.

Kaare Manniche Ebert er biolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund. Foto: Nicolai Reinhold, TV SYD

Han fortæller, at man først skal fjerne alle urenheder som jord og plantepartikler på sit grej og tøj, når man er færdig med at fiske. Herefter skal man bruge et godkendt desinfektionsmiddel. Husk at følge brugsanvisningen på desinfektionsmidlet, herunder korrekt dosering af produktet.

- Så sprayer man et godkendt desinfektionsmiddel i et lag. Hvis det ikke kommer ind bag linen, så trækker man linen af. Man kan faktisk også dyppe linen ned i det, så virker det bedre, siger Kaare Manniche Ebert. 

Hvis du skal fiske i en å nær et inficeret dambrug, skal du huske følgende:

  1. Skyl og vask dit grej i vandhanevand.
  2. Bland vandhanevand og desinfektionsmiddel som beskrevet i brugsanvisningen på desinfektionsmidlet.
  3. Hæld blandingen med vand og desinfektionsmidlet i en egnet beholder. Til fiskestænger kan du f.eks. bruge en tagrende, der er lukket i begge ender. Læg grejet til desinfektion i væsken og lad den virke i den tid, som er angivet i brugsanvisningen.
  4. Afslut desinfektionen ved at skylle efter med vandhanevand.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Han understreger, at det er vigtigt, at man sprayer alt det, der har været i kontakt med vand, og lader det sidde i op til et kvarter.

- Når man har gjort det, er virussen blevet dræbt, og man kan skylle det hele af med rent vand, siger han.

Og tilføjer:

- Så er det klaret.

Restriktionszonerne

Restriktionszonerne omfatter afvandingsområdet for Sneum Å, Vidå-systemet og Rohden Å omkring de berørte dambrug, altså de vandløb og åer der er direkte forbundet til dambrugene ifølge oplysninger fra Fødevarestyrelsen.

Foto: Fødevarestyrelsen
Foto: Fødevarestyrelsen
Foto: Fødevarestyrelsen

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation i Sønderborg, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com