Er vand på motorvejene et problem? Trafikanter er uenige

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vand på kørebanen på motorvejen er ikke et problem, så længe jord og sand i rabatten bliver fjernet, så vandet kan løbe væk, siger Vejdirektoratet.

Efter dage med heftigt nedbør tog TV SYD til rasteplads Ustrup ved Vojens for høre, hvordan vand på vejen påvirker køreturen, og om vandet kan løbe væk.

TV SYD har nemlig fået meldinger om, at der i perioder ligger store mængder vand på hele vejen lige ved rastepladsen, hvilket Vejdirektoratet også selv bekræfter.

Og tilbage i januar advarede Vejdirektoratet også selv om, at der kunne ligge overfladevand på motorvejene i Syd- og Sønderjylland og opfordrede derfor trafikanterne til at fare med lempe.

Det ligger i store plamager ude i kanterne

Jens Christian Poulsen, lastbilchauffør, Næstved

Men hvordan oplever trafikanterne det selv?

- Jeg oplever, at vandet har svært ved at trække væk fra vejene. Det ligger i store plamager ude i kanterne. Jeg tænker, at det er kloakkerne, der ikke bliver vedligeholdt, siger Jens Christian Poulsen fra Næstved.

Jens Christian Poulsen er lastbilchauffør og har undret sig over motorvejen ved rasteplads. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Han er lastbilchauffør og passerer Ustrup rasteplads fem eller seks gange om ugen og har godt oplevet, at vandet hober sig op på motorvejen her.

- Der er mere vand her end på Sjælland. Men det er nok også, fordi tingene ikke bliver vedligeholdt. Kloakkerne burde tømmes engang imellem. Jeg tænker, at de er stoppet af blade og alt muligt, siger Christian Poulsen.

En anden har også lagt mærke til store vandpytter ved Ustrup.

- Når du kører i sydgående retning i overhalingsbanen, ligger to vandpytter, hvor man lige skal sænke hastigheden. Hvis ikke du gør det, så akvaplaner du lidt, siger Jonas Petersen fra Genner.

Jonas Petersen har lagt mærke til store pytter af vand det samme sted på motorvejen. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Men om stillestående vand på motorvejen er et isoleret problem i Syd- og Sønderjylland, er andre skeptiske over for.

- I dag lå der meget vand på vejene, men det var det samme nordpå, siger Kenneth Kristensen fra Spentrup ved Randers.

Kenneth Kristensen synes ikke, at der er forskel på motorveje i Syd- og Norddanmark. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Andre syntes torsdag hverken, at der lå vand på vejene i Trekantområdet eller på Sjælland.

- Nej, det har jeg ikke lagt mærke til. Vi kommer fra Sjælland og har været i Vejle, og vi har ikke oplevet det i dag, siger Lonnie Nørregaard fra Svenstrup på Sjælland.

Lonnie Nørregaard fra Svenstrup på Sjælland mener ikke, at der er forskel på motorveje i Jylland og på Sjælland. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Claus Kristensen fra Kolding kører meget rundt i Trekantområdet som sælger, og han har lagt mærke til de små søer af vand.

- Ude i siden af vejen ligger der sommetider meget vand. Helt ud mod rabatten. Det virker som om, vandet ikke kan trække væk. Det kan både være dræningen rundt om motorvejen eller bare mere vand generelt, siger Claus Kristensen fra Kolding.

Claus Kristensen kører meget i Trekantområdet som sælger. Han har ofte bemærket vand, der ikke løber væk fra vejen. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Og andre lader sig ikke påvirke af regnen:

- Jeg lægger ikke mærke til, om der ligger vand på motorvejene. Og jeg føler mig ikke mere utryg ved at køre, når det regner, Nicky Bastholm Bach fra Kolding.

Nicky Bastholm Bach lægger ikke mærke til vand på motorvejen. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

FDM: Vand på vejen kan føre til ulykker

Generelt er det ikke FDM's indtryk, at stillestående vand på statsvejene er et problem.

Men sommetider kan det regne så kraftigt, at det ikke fysisk kan lade sig gøre, at vandet dræner hurtigt nok væk.

- Det kan man i sidste ende ikke gardere sig imod. Men der kan være enkelte steder, hvor der kan være kloakker og afvandingssystemer, der skal renses. Men det er ikke et generelt problem, siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.

Hvem ejer vejene?

Grundlæggende er der to typer veje: Statsveje og kommuneveje.

Statsvejene er motorveje og nogle store landeveje, og dem er Vejdirektoratet myndighed på.

Kommuneveje er de mindre veje, og her er det de enkelte kommuner, der er myndighed.

Her kan du se et kort over, hvilke veje der er stats- eller kommuneveje (husk at krydse af i "rutenummereret vejnet" og "CVF veje/stier" i knappen "lag" øverst til højre).

Han mener, at Vejdirektoratet fint løser opgaven med at følge vejenes tilstand - også når det kommer til afvanding.

- Men hvis der står vand i køresporet, så er risikoen for akvaplaning større, og det kan føre til ulykker. Derfor konstruerer man også vejene, så vandet løber af, siger Dennis Lange.

Der er nogle rabatter, hvor der er sand og jord i rabatten, der forhindrer vandet i at løbe ned i afløbene

Bent Nielsen, afdelingsleder, Vejdirektoratet

Jord og sand stopper afløb til

TV SYD har fået flere henvendelser fra borgere, der er generet af vand på motorvejen - især ved Ustrup.

Og selvom motorvejene er allerede udstyret med systemer, der skal lede vandet væk fra kørebanen, så kan det ikke undgås, at der ligger stillestående vand på vejene.

- Men der er nogle rabatter, hvor der er sand og jord i rabatten, der forhindrer vandet i at løbe ned i afløbene. Men det høvler vi løbende af. Det var vi i gang med ved Ustrup i efteråret, men vi blev nødt til at stoppe på grund af sne, så der kan godt ligge vand på kørebanen nu, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Bent Nielsen.

Kan man ikke lave asfalt, der får vandet til at løbe hurtigere af vejen?

- Det kan man ikke gøre med asfalt på motorvej. Det handler om at have det rigtige fald, og når det så løber ud i rabatten, så skal det have det rigtige nedløb.

Tur over Als-Fyn bro vil tage syv minutter og kan få betydning for turismen

Luftfoto fra Fynshav Foto: Ulrik Jantzen/Transportministeriet
Udgivet

En bro mellem Als og Fyn er teknisk muligt, viser forundersøgelse. Det glæder næstformanden i foreningen Als-Fyn Broen.

En 11 kilometer lang bro vil kunne forbinde Sønderjylland med Fyn, hvis altså politikerne godkender det. Men det ødelægger ikke Erling Lundsgaards humør.

- Jeg er utrolig glad. Jeg har troet på det hele tiden, siger Erling Lundsgaard, der er næstformand i foreningen Als-Fyn Broen.

Det vil tage syv minutter at krydse strækningen.

- Jo før jo bedre, vi har brug for den erhvervsmæssigt og udviklingsmæssigt på Fyn og i Sønderjylland, siger næstformanden.

22 milliarder

En forundersøgelse viser, at det er teknisk muligt at lave den 11 kilometer lange bro, men det har sine omkostninger.

Broen har en anslået pris på 22,2 milliarder kroner, hvilket vil betyde, at det vil koste 102 kroner for en personbil og 269 kroner for en lastbil over 12 ton at køre over forbindelsen ifølge forundersøgelsen.

- Det er jo ikke gratis at lave infrastruktur, men det er en af de bedste projekter, hvilket gør det mere positivt, mener Erling Lundsgaard.

Men broen kan ikke kun brugerbetales. Det kræver også et tilskud på mindst 11,4 milliarder kroner, hvilket betyder en tilbagebetalingstid på 40 år.

Stor betydning

Det er en dyr omgang, men for næstformanden, der har kæmpet i mange år for, at projektet lykkes, så er det det hele værd.

- Det er et kæmpe step for Sønderjylland og Fyn, siger han.

Broforbindelsen vil gøre det nemmere at komme fra det sønderjyske til det fynske.

- Det har stor betydning for vores udvikling og turisme, siger Erling Lundsgaard.

Men projektet er ikke i mål endnu.

- Det er så realistisk, som det overhovedet kan blive. Det handler bare om, at politikerne siger ja til det, siger næstformanden.

På Facebook opdagede Tina planerne om en ny energipark - lige der hvor hun har bygget et nyt hus

Udgivet

Energianlæg popper frem i Syd- og Sønderjylland. Men hvor stort er dit eget ansvar for at følge med i kommunens og statens planer? Få svaret her.

Vi hører det nærmest hver gang, at der er planer om nye solcellerparker eller vindmøller på land - borgere bliver bekymrede for deres hjem og det område, de bor i.

Mange steder i de syd- og sønderjyske kommuner er der allerede bygget vedvarende energianlæg, og der er flere på vej - især med regeringens ønske om at firedoble produktionen af vedvarende energianlæg på land i 2030.

Men med alle de kommende projekter - hvordan skal man kunne vide sig sikker på, hvis man som borger f. eks. planlægger at flytte eller bygge et nyt hus på landet?

Den problematik er Tina Pedersen havnet i.

Engang skulle man kun forholde sig til den landmand, der havde køer ved siden af, men nu er der virkelig kamp om arealerne i det åbne land til alle mulige formål. Det gør det mere kompliceret at følge med i som borger.

Michael Tophøj Sørensen, landinspektør og lektor ved institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Efter fire til fem års overvejelser valgte hun sammen med sin mand at bygge deres drømmehus og flyttede ind i september i år.

Men da de var i gang med byggeriet, fandt de ud af at deres nybyggede hus ligger lige der, hvor Vejen Kommune planlægger at lave en energipark med blandt andet solceller, vindmøller og erhvervsområde.

- Det var verdens største mavepuster. Vi overvejede, om vi overhovedet gad sætte gardiner op, for hvad var pointen, når vi ikke ved, om vores hus skal rives ned, opkøbes eller omringes af vindmøller?, siger Tina Pedersen.

Hun mener, at kommuner og stat skal give besked om sine planer tidligere og direkte til borgene i e-boks.

Visualisering af Vejen Kommune. Foto: Vejen Kommune

Opdagede det på sociale medier

Første gang Tina Pedersen opdagede, at Vejen Kommunes byråd havde vedtaget at arbejde videre med energiparken, var, da hun en aften så en artikel, da hun scrollede gennem Facebook.

På det tidspunkt havde hun modtaget og fået godkendt både en nedrivningstilladelse og en byggetilladelse til byggeriet af hendes kommende hjem. Her ville hun gerne have haft et varsel om planerne.

Mener du selv, at du har gjort nok for at finde ud af, om der ville komme til at ligge en energipark, der hvor du bor?

- Det synes jeg er svært at svare på. Jeg føler jo, at jeg har gjort opmærksom på ændringer, jeg er ved at foretage mig på min grund, og så mener jeg, at kommunen skal gøre det samme den anden vej. Jeg har ikke kigget på lokalplaner eller pressemeddelelser, for jeg følger med som en helt almindelig dansker, siger hun.

Hvornår skal kommunen melde noget ud?

Selv hvis hun kiggede på kommunens lokalplaner, ville hun ikke kunne se noget. Det skyldes, at kommunen er så tidlig i sine planer, at der ikke er udarbejdet en lokalplan.

Derfor fik Tina Pedersen heller ikke besked om energiparken, da hun fik sin byggetilladelse. Det forklarer Peter Hansen, der er afdelingschef for Teknik og Miljø i Vejen Kommune.

- Der kan godt opstå et vacuum, hvor kommunen arbejder med en idé, men hvor man ikke kan se den i lokalplanerne, fordi der ikke er udarbejdet en endnu, siger han.

Peter Hansen har arbejdet 30 år hos kommuenerne og forklarer, at det er et løbende arbejde at få gjort kommunens planer gennemsigtige for borgerne. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmensen

Han anerkender, at det kan være en udfordring for borgerne at følge med i kommunens planer, men fortæller, at de forsøger at inddrage borgerne så tidligt som muligt.

- Det er ikke alle idéer og tanker, vi kan melde ud om. Vi skal som oftest se, om det har gang på jord, før vi gør det. Man kan også melde noget for tidligt ud, som skaber unødige bekymringer og aktiviter, forklarer han.

Vejen Kommune har udsendt pressemeddelelser, hvori energiparken er nævnt og lokale medier har skrevet om energiparken i Revsing.

Du har i princippet ikke et retskrav

Med kommunerne og statens ønsker og planer om alt fra energiparker til placering af biogasanlæg, er det en større opgave for borgerne, hvis de vil vide sig sikre på, hvad der skal ske i deres lokalområde.

Det anerkender landinspektør og lektor ved institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, Michael Tophøj Sørensen.

- Engang skulle man kun forholde sig til den landmand, der havde køer ved siden af, men nu er der virkelig kamp om arealerne i det åbne land til alle mulige formål. Det gør det mere kompliceret at følge med i som borger, siger han.

Ifølge planlovens formål, fortæller Michael Tophøj Sørensen, skal offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Men lovens minimumsregler til borgerinddragelsen er reelt, at informationskravet er ret lavt, og at nye planer først behøver at blive offentliggjort relativt sent og dermed kan komme som en – nogle gange ubehagelig – overraskelse for borgere og naboer.

- Det ideelle er, at tingene sker stille og roligt, og at borgerne inddrages så tidligt i processen som muligt. Men man har intet retskrav herpå. Det påhviler en selv at undersøge det grundigt, hvilke planer, der er på vej, siger han.

Det gode råd fra lektoren er at søge information på statens og kommunens hjemmesider, orientere sig i medierne og hvis man synes, at det bliver for uoverskueligt, så bør man købe sig til professionel rådgivning.

- Nogle gange kan man også bare være uheldig. Vores system er bygget på hovedreglen og idealet om, at alle nye bygeprojekter skal præsenteres i kommunens planer i god tid inden realisering. Men det er ingen garanti, for at kommunen ikke kan få en god idé over natten, siger han.

Her kan du finde information

Udover kommunens egen hjemmeside har du også mulighed for at se, hvor der allerede ligger vedvarende energianlæg på Plan- og landdistriktsstyrelsen kort her.

Du kan også finde ud af, hvor staten har planer om pt. 26 vedvarende energianlæg her.

Kæmper nu for at flytte parken

Ærgelsen har gjort, at Tina Pedersen er blevet stærk modstander af energiparkens placering og størrelse, som den har nu.

- Jeg synes, at der mangler informationer. En energipark og grøn omstilling er jeg ikke modstander af, men det er måden den skal gennemføres på, siger hun og tilføjer, at hvis man flyttede den bare en smule, så det ville gå ud over færre borgere.

Kommunen forventer først at kunne vedtage et kommuneplantillæg hen mod sommeren 2025, og der er flere faser endnu, hvor projektet kan blive afblæst, oplyser kommunen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com