Engelsksprogede uddannelser er i høj kurs - alligevel må få læse dem
Engelsksprogede uddannelser hitter i Syd- og Sønderjylland. Alligevel har Folketinget besluttet, at uddannelsesinstitutionerne ikke må tage for mange studerende ind, og det skaber frustrationer.
Engelsksprogede uddannelser er i høj kurs i Syd- og Sønderjylland.
I år er der 644 flere sammenlignet med sidste år, som har valgt at søge en engelsksproget uddannelse i landsdelen som deres førsteprioritet.
Og selvom det kan lyde som en positiv nyhed for uddannelsesinstitutionerne i det syd- og sønderjyske, der driver de engelsksprogede uddannelser, så er dette ikke nødvendigvis tilfældet.
For der er et loft på, hvor mange, der må læse denne type af uddannelse.
Vi synes, at der er stort potentiale i at få flere internationale studerende til Danmark
Henrik Frandsen, folketingsmedlem, Moderaterne
En beslutning, som er politisk bestemt, da Folketinget frygter, at for mange af de studerende vender næsen hjemad i stedet for at blive i Danmark.
Og det frustrerer Jakob Grumsen, der er ejer og direktør i Grumsen Development, som har flere engelsktalende ansatte, som er uddannet i Esbjerg.
- Jeg er træt af det. Det er megasvært at finde gode ansatte i forvejen, så jeg kan slet ikke forstå, at staten har valgt at tage den beslutning, siger Jakob Grumsen.
Overvejer at blive i Danmark
En af de ansatte i Grumsen Development er Matej Mazur fra Slovakiet. Han studerer til datamatiker ved siden af.
- Jeg er her i Danmark for at fortsætte min IT-uddannelse, for jeg startede min uddannelse i Slovakiet i gymnasiet. Men jeg hørte, at uddannelsen her er mere praktisk orienteret, og det tiltaler mig, siger Matej Mazur.
Han er blevet glad for sin uddannelse og tilværelse i Danmark, og derfor er han ikke afvisende over for at blive hængende, når han får sit uddannelsesbevis i hånden.
- Jeg har stadig ikke besluttet mig helt endnu for, hvad jeg helt præcist vil gøre. Det trækker selvfølgelig også i mig at komme tilbage til Slovakiet, men jeg er også glad for at være her. Så jeg er endnu ikke sikker på, hvor jeg slår mig ned.
- Men det er min overbevisning, at alle mine udenlandske medstuderende vil blive her i Danmark - i det mindste et godt stykke tid - og så senere beslutte sig for, hvad de vil, siger han.
Flere uddannelsespladser er et klart ønske
For Matej Mazurs arbejdsgiver, Jakob Grumsen, efterspørges der specifikt, at ansatte og praktikanter kan tale engelsk.
Det er nemlig vigtigt inden for IT-branchen.
- Lige præcis når det kommer til software og IT, så er alt dokumentation og materiale på engelsk alligevel. Og når man programmerer, så skriver man også på engelsk, netop fordi det er så specialiseret, det vi laver. Så vi skal være sikre på, at folk kan forstå det, og dansk er ikke et helt så udbredt sprog, siger Jakob Grumsen.
På Erhvervsakademi Sydvest vil de også gerne uddanne flere IT-folk på engelsk. Men lige nu må de nøjes med i alt 78 internationale studerende, som man må fordele på i alt fire IT-uddannelser. Men man kan tage endnu flere - hvis man altså bare får lov af politikerne.
- Vi vil godt kunne tage 30 til 50 ekstra, fortæller Anne-Mette Tønnesen, der er uddannelsesdirektør på Erhvervsakademi Sydvest.
Godt 50 procent af skolens udenlandske studerende har sagt, at de efter uddannelsen vil søge job i Danmark. Og deres chancer er større end før, mener direktøren.
- Virksomhederne her i området begynder at blive bedre til at tage internationale studerende, og de er ikke så skræmt af digital dansk mere. Og det er netop fordi, at der er en større efterspørgsel efter IT-kompetencer, siger hun.
Politikere åbne for flere udenlandske studerende
Og det kan da også være, at der bliver mulighed for større optag på de engelsksprogede uddannelser i fremtiden.
Det fortæller Henrik Frandsen, der er medlem af Folketinget for Moderaterne.
- Vi synes, at der er stort potentiale i at få flere internationale studerende til Danmark. Det første skridt til dét er at gøre det muligt at oprette flere engelsksprogede studiepladser også på erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser, siger han.
Den holdning deles af Enhedslistens Victoria Velásquez.
- Vi er meget åbne for at se på, om det vil give mening at få flere internationale studerende til Danmark målrettet professionsuddannelserne og erhvervsakademierne. Vi ser nemlig, at det giver meget til den enkelte uddannelsesinstitution, lokalsamfundet og for samfundsøkonomien. Det er en investering, siger politikeren.
For at det skal blive en rentabel samfundsøkonomisk investering på sigt, kræver det lidt politisk forarbejde, lyder det.
- Det er klart, at når så de internationale studerende er færdige med deres uddannelser, så skal vi sørge for, at det er attraktivt for dem at blive boende i Danmark, så vi får gavn af deres viden. Så vi skal også se på, hvordan vi holder på den her gruppe, når de er færdiguddannede, siger Henrik Frandsen.
