Energikrise: På Koldinghus slukker de for lyset allerede i aften - ingen skøjtebane i Vejle i år

Koldinghus vil ikke længere være oplyst om aftenen og natten. Foto: Anders Brohus
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Temperaturen i statslige bygninger, som normalt har været 21-22 grader, skal sænkes til 19 grader. Og unødvendig lys slukkes. Flere kommuner følger trop.

Den stigende energikrise får nu konsekvenser for de statslige og kommunale bygninger.

Det betyder blandt andet, at belysningen på Koldinghus vil blive slukket om aftenen og natten, og samtidig kan vejlenserne heller ikke forvente is på skøjtebanen til vinter.

- Al lys slukkes i tårnet og på toppen af tårnet, hvor splitflaget hænger, fortæller Nanna Ebert, der er kommunikationschef hos Kongernes Samling, som holder til på Koldinghus samt Rosenborg og Amalienborg.

- Det betyder, at fra i aften tager vi splitflaget ned før solnedgang og hænger det op igen om morgenen. Det gør vi, fordi flaget ikke må hænge uoplyst, forklarer Nanna Ebert og fortsætter:

- Vedrørende resten af belysningen omkring Koldinghus, der er vi nødt til at se på, hvordan det kan gøres, fordi vi er tilknyttet noget strømforsyning, vi ikke selv kan styre. Men så snart vi ved hvordan, så bliver det også slukket.

Alle statslige bygninger slukker lys

På eftermiddagens pressemøde fortalte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at staten slukker alt lys på statens bygninger, som ikke er nødvendig. Desuden sænkes temperaturerne til 19 grader. Ordningen gælder fra 1. oktober.

- Vi vil slukke al udendørs belysning. Bygninger, som er flotte at se på, men uden praktisk betydning, skal ikke oplyses, siger ministeren.

Samtidig sænkes temperaturen nogle grader, for at man kan begrænse energiforbruget.

- Temperaturen indenfor skal sænkes til 19 grader, medmindre særlige forhold gør, at temperaturen skal være højere. Normalt ligger temperaturen på 21-23 grader, siger Dan Jørgensen.

Fra pressemødet torsdag eftermiddag om forsyningssituationen af el og gas. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi vil forkorte fyringssæsonen, så vi først fyrer, når temperaturen falder til 19 grader.

Undtaget for sparekravene er plejehjem, vuggestuer og hospitaler.

I Vejle følger de trop

I Vejle tager de også situationen meget alvorligt. 

Her er fem ting, vi lærte under pressemødet

1. Der skal skrues ned for varmen i offentlige bygninger. Fra 1. oktober må termostaten ikke stå på mere end 19 grader, hvor den plejer at stå mellem 21 og 23. Daginstitutioner, plejehjem, hospitaler og lignende er undtaget.

2. Der skal slukkes for udendørslyset på offentlige bygninger.

3. Fyringssæsonen forkortes i offentlige bygninger. Det vil sige, at man først tænder for varmen, når temperaturen er røget under 19 grader indenfor.

4. Danskerne vil blive mødt af spareråd mange steder i det offentlige rum. Det er Energistyrelsens kampagne, der skal udbrede kendskabet til, hvordan danskerne selv kan spare på strømmen.

5. Og så fik vi en status på forsyningssituationen. Den er god lige i øjeblikket, men det kan hurtigt blive alvorligt. For eksempel hvis vi får en meget kold vinter. Så kan det blive nødvendigt at afbryde strømmen i perioder, varslede Energistyrelsens direktør.

Det var alt for denne gang – der formentlig ikke bliver sidste pressemøde om forsyningssikkerheden. Tak, fordi I læste med. 

Kilde: TV2

Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, siger til TV SYD, at kommunen allerede har set på flere kommunale sparemuligheder.

- Vi har set på, hvad det betyder at slukke gadebelysningen om natten og skære ned på julebelysning. Vi er dog ikke ret langt med at få data på, hvad de enkelte tiltag egentligt kan give os, siger hun til TV SYD og fortsætter.

- Vi er dog tilbageholdende med at slukke for gadebelysning. For nogle år siden skiftede vi til led, og vi skruer i forvejen ned for belysningen om natten. At slukke og tænde hele tiden er heller ikke en god ide, da det ville koster mere. Derfor tror jeg ikke, at vi kan gøre mere på den front - også af hensyn til sikkerhed.

Skøjtebanen i Vejle kommer ikke op denne vinter. Fotoarkiv.

Ingen skøjtebane i år

Gerda Haastrup Jørgensen oplyser desuden, at kommunen dropper skøjtebanen i år.

- Vi har haft en skøjtebane i Mariaparken i en del år, men det er et ældre anlæg, som fryser banen, og er for dyrt. Normalt stiller vi skøjtebanen op midt i november, men det har vi ikke valgt at gøre i år.

Desuden vil man i kommunen skrue ned for lyset i offentlige bygninger, når de ikke bruges. 

- Vi skal finde ud af, hvad det rent faktisk giver at skrue ned for strømmen, og så skal det diskuteres i økonomiudvalget. Hvad angår vores kommunale ejendomme er vi ved at lave et katalog, som skal ind til resten af udvalgene. Hvis det er skoler, som skal skrue ned for temperaturen, skal det specifikke udvalg jo med i overvejelserne, for det handler om, hvad vi vil byde deres elever og børn i børnehaver.

Vejle kommune beslutter, hvad de konkret gør ved et møde i økonomiudvalget den 26. september.

Få overblikket her: Finansloven sender millioner til vikinger og nyt museum

Jels Vikingespil, Museum Wegner i Tønder og Folkehjem i Aabenraa er blandt de steder, der er kommet på finansloven. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Finansloven for 2025 sender millioner ned over flere syd- og sønderjyske projekter. Vi har samlet et overblik til dig i listen herunder.

Regeringen, Radikale Venstre og SF står bag den nye finanslov, der blandt andet indeholder håndværkerfradrag og en forsøgsordning med skolemad.

Derudover er der også en række konkrete punkter med museer, kulturhuse og andre organisationer, der kan se frem til penge fra staten. Dem har vi samlet i listen herunder.

Sådan fordeler pengene sig i Syd- og Sønderjylland

1

Møbeldesigners museum i Tønder

Foto: Tomas Bertelsen/Ritzau Scanpix

I 2025 får Museum Wegner et projekttilskud på 5,5 millioner kroner til etableringen af museet i Tønder. Idéen til museet opstod helt tilbage i 1995 og er nu kommet et skridt nærmere på at blive virkelighed.

Møbeldesigneren Hans J. Wegner er født i Tønder og tog også sin snedkeruddannelse i byen.

2

En campusløsning ved det tyske gymnasium i Tønder

Foto: Skraafoto.dk

Das Deutsche Gymnasium für Nordschleswig får i 2025 et projekttilskud på fem millioner kroner.

Pengene skal bruges til en udvidelse af gymnasiet, der skal have nye undervisningslokaler.

3

Udstillingsmateriale på Museet for Danmarks Veteraner i Frøslevlejren

Foto: Ole Møller TVSYD

Museet for Danmarks Veteraner i Frøslevlejren kan i 2025 se frem til et tilskud på 300.000 kroner til produktion og fremvisning af udstillingsmaterialer.

Museet blev stiftet i 1990 og holder til i barak 46 i Frøslevlejren. På museet kan man blive klogere på de danske udsendte soldaters indsats i verden.

4

Forundersøgelse forud for modernisering af forsamlings- og kulturhuset ”Folkehjem” i Aabenraa

Den selvejende institution Folkehjem i Aabenraa får 300.000 kroner til at sætte gang i et projekt med modernisering af Folkehjem i Aabenraa.

5

Millioner på vej til vikingerne

Foto: Jels Vikingespil

Der er også millioner på vej til vikingerne i Jels. Nærmere bestemt 2,5 millioner kroner, som Jels Vikingespil til næste år får til fornyelse af Jels Friluftsteater.

Eccos græske topchef stopper

Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Eccos kommercielle direktør, Thomas Gøgsig, bliver ny topchef i Ecco.

Den danske skogigant Ecco får ny direktør, da virksomhedens græske topchef stopper.

Det bekræfter Ecco over for Børsen, der har forsøgt at få svar på, hvorfor græske Panagiotis Mytaros stopper som administrerende direktør uden held.

Ecco bekræfter ligeledes over for Ritzau, at Mytaros stopper.

- Bestyrelsen takker Panos Mytaros for hans mangeårige virke og ønsker ham alt godt videre, lyder det i et skriftligt svar fra Ecco, der ikke har yderligere at tilføje.

Torsdag lagde Mytaros en video op på det sociale medie Instagram, hvor han var på vej ind i en flyver med teksten: "Billund. Den sidste dans".

Ud over det er der ikke mange oplysninger om direktørskiftet. Ifølge Børsen bliver det skoproducentens kommercielle direktør, Thomas Gøgsig, der overtager Mytaros' post som topchef i Ecco.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er skoproducenten blevet kritiseret blandt andre af statsminister Mette Frederiksen (S) for fortsat at sælge sko i Rusland.

Virksomheden har tidligere forklaret, at den har valgt at beholde aktiviteterne på det russiske marked af hensyn til virksomhedens 1800 ansatte og deres familier. Ellers ville de ende på gaden, lød det.

- En kerneværdi i vores kultur er, at vi tager os godt af vores ansatte. Det er det centrale for os, og det er hovedårsagen til, at vi bliver i Rusland, sagde Panos Mytaros til Berlingske i marts 2023.

Ecco har over 250 butikker i Rusland, som den danske koncern selv driver, efter at de med en milliardinvestering købte distributøren i Rusland ud i starten af 2020.

Mytaros erkendte i interviewet med Berlingske, at det var ubehageligt at læse og høre meget af den kritik, der strømmede mod virksomheden for at blive i Rusland.

Panos Mytaros blev topchef, da Steen Borgholm i august 2021 stoppede.

Opdateres.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com