El-lastbilerne kommer, men der er stadig to knaster

Udgivet

Danmark har en klar plan for el-lastbiler, men teknologien og prisen følger ikke med planen, mener brancheorganisation.

I weekenden tog en el-lastbil turen på 1.300 kilometer fra Danfoss i Nordborg til Frankrig og retur. Koncernen ville finde ud af, om teknologien er moden til at elektrificere den tunge transport i Europa.

- Vi gjorde det for at bevise overfor os selv, men også omverden, at teknologien til at tage hoppet med elektriske lastbiler er tilgængelig, og det er bare at komme i gang, siger transportmanager hos Danfoss Lasse Holm Juhler.

Og lastbilerne er klar, lyder konklusionen.

- Bilen havde ikke nogen problemer med at klare turen. Vi havde to chauffører med, så vi kunne holde den kørende så længe som muligt inden for lovgivningen, siger Lasse Holm Juhler.

Danfoss har investeret i otte fuldt elektriske lastbiler til at køre i fast rutefart mellem koncernens afdelinger i Danmark.

Udfordringen opstår, ifølge Lasse Holm Juhler, når lastbilen skal ind at lade på vej gennem Europa.

 - Lade-infrastrukturen i Europa ikke er egnet til lastbiler af denne dimension, så vi har brugt noget tid på at køre rundt og søge efter egnede ladepladser til lastbilen.

Lastbilen, der i weekenden kørte turen, er en af otte fuldt elektriske Volvo-lastbiler, der siden september sidste år har kørt transport inden for Danmarks grænser i fast rutefart mellem Danfoss’ lokationer.

Ifølge brancheorganisationen for danske transport- og logistikvirksomheder, ITD, så er der stadig arbejdsopgaver, hvor dieseldrevne lastbiler har en fordel.

Danfoss’ elektrificering falder i tråd med de krav, der blev stemt igennem i EU i maj om at reducere emissionen fra lastbiler og busser med 45 procent inden 2030.

- Det er en dyr løsning, men vi kommer til at lave omstillingen, for vi kan ikke blive ved med at sende alt det Co2 ud, fortæller Lasse Holm Juhler, der refererer til indkøbsprisen på lastbilerne og udbygningen af ladeløsninger på Danfoss’ afdelinger.

Danmark har en plan for el-drevne lastbiler

Ifølge brancheorganisationen for danske transport- og logistikvirksomheder, ITD, så er Danmark godt med, når det kommer til planerne for elektrificering af den tunge transport.

- Vi er et af de eneste lande, der har lavet en udrulningsplan, hvor der skal laves 25 ladeparker til lastbilerne inden 2030. På den måde får vi opfyldt lovgivningen om, at der skal være en ladestander for hver 60 kilometer i 2030, fortæller Dennis Hartung, der er chef for medlemsservice og rådgiver ITDs medlemmer om elektrificering af tung transport.

Ifølge EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, så er elektrificeringen af lastbiler på vej, men vi har stadig ikke set det store ryk.

Ladestandere på vej til lastbiler i Danmark

Regeringen har sammen med forligspartierne bag infrastrukturplanen 2035 udmøntet små 700 millioner kroner til udrulningen af 25 ladeparker med i alt 175 lynladere til el-lastbiler.

De første fem ladeparker skal åbne næste år og placeres langs større motorveje i området omkring Vejle, Padborg, Randers, Herning og Køge. De øvrige 20 ladeparker vil løbende blive åbnet frem mod 2030.

Udover Danfoss, så her en række virksomheder i Danmark, som supermarkedskæden Rema1000, byggemarkedskæden Stark og betonproducenten Unicon, også elektrificeret dele af deres vognpark, og det er netop virksomheder, der kører i fast rutefart, og kan lade ved virksomheden, der har gavn af kørsel i el-lastbil i dag, mener Lasse Holm Juhler.

- Her hos Danfoss har vi selv fået ladestandere op ved vores læsseramper, så vi bruger den tid, vi læsser og losser bilerne, til at lade op. Den løsning skal man nok kigge på ude i verden, så man sørger for at lade i spildtiden.

Ifølge brancheorganisationen, så er det netop, når lastbilerne skal køre ud over fast rutefart, at el kan være en ulempe.

- I Danmark er lastbiler meget fleksible og er i drift for mange skiftende kunder. Hvis man for eksempel skal udnytte og overholde kørehviletiden på længere turer, så er el ikke så effektivt. Nogle lastbiler kører også dag og nat med flere chauffører, og her er det hurtigere at fylde en lastbil med diesel, end at lade den, siger Dennis Hartung.

Danfoss har investeret i otte fuldt elektriske lastbiler til at køre i fast rutefart mellem koncernens afdelinger i Danmark.

Infrastrukturen gennem Europa halter

Både ITD og Danfoss mener, at fordelene ved en el-lastbil skrumper, når man tager turen ud over den danske grænse, som Danfoss gjorde i weekenden.

- Der findes for eksempel ikke en app endnu, hvor chaufførerne kan se, hvor ladestanderne er placeret. Hverken i Danmark eller resten af Europa. Her skal chaufførerne ind og kigge på de enkelte udbydere lastbilladere. Så hvis man skal herfra og ned til Portugal, er der utrolig meget forberedelse. Det er på vej, men vi er der ikke endnu, fortæller Dennis Hartung.

En konklusion Danfoss også deler efter deres tur på Europas motorveje.

- Tyskland gik nogenlunde, men de største problemer oplevede vi i Belgien og i særdeleshed i Frankrig, for der har man valgt at sætte barrierer op, så det er umuligt for lastbiler at holde på pladserne. Som det ser ud lige pt, så er det en udfordring. Jeg tror ikke, at Sydeuropa overhovedet er begyndt at tænke i den her retning med at lave omstilling til den el-drevne lastbildrift, siger Lasse Holm Juhler.

EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti, der er tidligere transportordfører for partiet i Folketinget, mener også, at vi ikke har set det store startskud på el-lastbilerne, som vi gjorde på personbilerne for år tilbage.

- Jeg tror, skubbet kan ligge to steder. Det er forbrugerne, der kan stille krav om grønne leveringer. Der bliver jo ikke kørt en kilometer på gummihjul uden en forbruger i den anden ende, og den magt kan de gøre gældende, men det kommer an på, hvad forbrugeren vil betale for. Det andet er tid.

Politikeren henviser til en politisk aftale i EU, det blev indgået i marts sidste år, der betyder, at der inden 2030 vil blive opsat ladestandere til lastbiler for hver 120 kilometer på hovedvejnettet i hele EU. Opsætningen starter i 2025.

Ifølge EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, så er elektrificeringen af lastbiler på vej, men vi har stadig ikke set det store ryk. Foto: Steen Brogaard

Samtidig foreslår parlamentarikeren, at man også ser mod andre transportformer sammen med elektrificeringen af den tunge transport.

- Jeg har arbejdet meget for at få mere fragt over på skinner. Hvis du kan køre flere transporter over på skinner over lange distancer, så kan du kører godset det sidste stykke med el-lastbilerne.

Prisen er stadig høj og kan ende hos forbrugerne

Om de el-drevne lastbiler skal i rutefart i Danmark eller ned gennem Europa, så er det, ifølge brancheorganisationen, en nødvendighed, at prisen på de nye lastbiler skal ned, da de i dag koster omkring to eller to en halvgang så meget som en almindelig diesellastbil.

- I dag koster en dieseltrækker omkring 1,2 millioner kroner. Men en af lastbilproducenterne har netop præsenteret en el-lastbil til 1,9 millioner, så vi forventer at de andre også sætter priserne ned og følger trop.

- Den overordnet holdning fra ITD er, at vi gerne vil grøn omstilling, men vi stiller os lidt skeptiske ved tidsplanen for udrulningen. Vi mener ikke, at teknologien er moden til den plan, der er lagt, siger Dennis Hartung.

Hos Danfoss mener man i mellemtiden, at omstillingen er begyndt og kun tager fart, jo flere vognmænd og virksomheder, der skifter diesellastbilerne ud med elektriske. Samtidig henviser Lasse Holm Juhler til, at 48 procent af lastbilerne på de danske veje kører turer på under 300 kilometer.

- Vi vil gerne opfordre branchen til at komme i gang med at stille om til eldrift, og så tænker jeg at ladestanderne kommer, efterhånden som vi får flere biler og større efterspørgsel på opladning. Det er dyrt, men vi har forpligtet os til at få noget gjort. Jeg tror mælken går hen og bliver dyrere, når vi skal elektrificere hele flåden herhjemme, men det må være sådan det er, fortæller Lasse Holm Juhler fra Danfoss.

Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud

Udgivet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.

Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.

Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.

Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.

Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.

Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:

Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik

I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.

I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.

Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024

Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682

Kilde: Danmarks Statistik

De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.

For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.

Top-tre over indvandrere pr kommune

Aabenraa

Tyskland 4,078

Rumænien 752

Syrien 608

Billund

Rumænien 559

Polen 415

Ukraine 389

Esbjerg

Polen 1,202

Ukraine 964

Bosnien-Hercegovina 925

Fanø

Tyskland 105

Bosnien-Hercegovina 25

Ukraine 19

Hedensted

Polen 907

Rumænien 504

Syrien 361

Horsens

Polen 1,991

Rumænien 1,648

Syrien 1,293

Haderslev

Tyskland 1,058

Rumænien 894

Syrien 815

Kolding

Bosnien-Hercegovina 1,240

Syrien 1,029

Polen 919

Sønderborg

Tyskland 2,792

Syrien 1,005

Polen 665

Tønder

Tyskland 1,751

Rumænien 643

Ukraine 604

Varde

Rumænien 999

Ukraine 740

Polen 613

Vejen

Rumænien 1,078

Polen 774

Ukraine 736

Vejle

Polen 2,330

Syrien 1,515

Rumænien 1,186

Fredericia

Syrien 837

Polen 540

Rumænien 524

Kilde: Danmarks Statistik

Regionrådsformand vil ikke støtte et 'buffet-politi'

Foto: Jørgen Guldberg, TVSYD
Udgivet

Flere klimavenlige tiltag er en god beslutning, men der skal ikke være tale om et forbud mod kød, hvis du spørger Bo Libergren.

Region Syddanmarks har været i vælten for sine nye klimakrav, der opfordrer deres ansatte til at holde sig fra bestemte typer af klimabelastende kød og påtage sig andre tiltag, der skal mindske deres klimaaftryk.

Først blev det opfattet som et decideret forbud mod kød, men det er en misforståelse, fortæller Lone Rasmussen, næstformand i Hovedudvalget, der er samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i Region Syddanmark.

Jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi...

Bo Libergren, regionrådsformand Region Syddanmark

Og at regionen skal tænke mere klimavenligt, er ganske fint, mener Bo Libergren, der er Regionsrådsformand i Region Syddanmark. Men han har en anke:

- Jeg synes, det er fornuftigt, at vi alle sammen er klimavenlige, og vi har også arbejdet på sygehusene med at bruge mindre rødt kød og bruge andre slags kød. Så det er ikke fordi, jeg ikke ville tænkte klima. Jeg synes bare, at forbud er firkantede.

Så er spørgsmålet om en politisk valgt regionrådsformand skal blande sig i administrationens arbejde. Men når det handler om beslutninger, som han er dybt uenig i, så ser Bo Libergren sig nødsaget til at tage det op på et politisk plan.

- Administrationen kan tage mange beslutninger selv, men hvis man tager beslutninger, som vi syntes er forkerte politiske, så har vi muligheden for at tage dem op politisk, og jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi, som skal ud og kontrollere om vores medarbejdere spiser rødt kød ved buffeten, når de er på kursus, eller om de tager den autoriserede mad, siger Bo Libergren.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com