Ekspert: Asbest-udfordringen er kostbar og på størrelse med Møn
Udskiftningen af gamle asbest-tage er både så dyr og omfattende en opgave, at staten må på banen, mener ekspert.
Der ligger så mange kvadratkilometer gamle asbesttage på danske bygninger, at det svarer til et nærmest uoverskueligt areal.
Så opgaven med at få de sundhedsskadelige plader skiftet er så stor, at vi som land ikke har gjort os helt klart, hvor dyr og voldsom en opgave, der venter os. Det mener Thomas Hougaard, der er faglig leder hos arkitektfirmaet Aart, og som har beskæftiget sig med asbest i 25 år.
- Selvom produktionen stoppede i 1988, sidder der mange plader tilbage i dag. Man regner med, at der er omkring 250 til 500 kvadratkilometer tag. Det svarer til en til to gange Møns areal. Så det er en meget stor opgave, og den er spredt jævnt ud over hele landet, siger han.
Halve og hele BNP
Fra nytår træder nye regler på området i kraft. Fra 1. januar 2025 må nedrivning af asbest nemlig kun udføres af autoriserede virksomheder. Som privatperson må du kun fjerne asbestholdige tagplader, hvis der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, for eksempel nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader.
Nye regler på asbestområdet
Fra 1. januar 2025 må nedrivning af asbest kun udføres af autoriserede virksomheder.
Virksomheder skal søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. En virksomhed kan ansøge om autorisation, når virksomheden opfylder to grundlæggende krav:
Virksomheden skal have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem, og virksomheden skal have en godkendt fagligt ansvarlig, der skal være tilknyttet virksomheden i mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale forretningstid.
Privatpersoner må fra 1. januar 2025 ikke selv nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, for eksempel nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader.
(Kilde: Arbejdstilsynet)
De nye regler vil ifølge Thomas Hougaard fordyre processen med udskiftning. En erkendelse, som myndighederne for længst burde have haft, og som måske er for stor til kommunerne.
- Myndighederne har jo været klar over i gennem lang tid, alene fordi de selv - både kommunerne og staten - har fået skiftet en del tage. Så ved de jo godt, de ved at være udtjente. Men det er nok et godt spørgsmål, om specielt Christiansborg har været opmærksom på, hvor store mængder affald det drejer sig om, og hvor stor en økonomisk byrde er, siger han og tilføjer:
- Altså det er halve og hele bruttonationalprodukter, vi taler om, for at få skiftet alle disse tage. Så umiddelbart vil jeg sige, at det er en opgave, som bør tages op politisk, og jeg mener, det bør gøres på landsplan, fordi der er så store affaldsmængder, så kommunerne i dag nok er for små enheder til at håndtere selv. Og specielt udpegningen af depoter, hvor man skulle deponere det, vil være en statslig opgave, mener han.
Tagplader eroderer
Thomas Hougaard vurderer, at de yngste tagplader fra 88 er de så gamle, at de stille og roligt begynder at erodere, fordi de er ved at blive slidt op.
- Og efter 50-60 år er det på høje tid at skifte dem, fordi så smuldrer de og afgiver ganske meget asbestholdigt støv til omgivelserne, siger han.
