108 år skulle der gå, før familien til Erik Petersen Skøtt nu kan begrave de jordiske rester af deres slægtning, der døde 21. juni 1916 under 1. Verdenskrig i slaget ved Verdun i Frankrig.

Et særdeles blodigt slag på ti måneder, der kostede mere end 300.000 mennesker livet. Det til trods rykkede fronten sig knapt nok.

Lørdag den 15. juni 2024 kan Erik Petersen Skøtt så endelig stedes ordentligt til hvile på den sønderjyske kirkegård i den franske by Braine - to år efter hans jordiske rester dukkede op af jorden ved Verdun.

Det sker på kirkegårdens 100 års-jubilæum, der for nylig er blevet udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Braine og Haderslev er venskabsbyer, og tager man en tur gennem byen i den nordøstlige del af Frankrig, ses forbindelsen til Danmark tydeligt. Haderslevs våbenskjold og Dannebrogsflag pryder byen.

Erik Petersen Skøtt havde ingen direkte efterkommere, men med hjælp fra Museum Sønderjylland fandt man frem til hans søskendes børnebørn, som lørdag deltager i begravelsen.

Selvom de ikke kendte ham, så er de vokset op i en historisk bevidst familie, som har lært dem, at man ikke skal tage danskheden for givet. En bevidsthed der stadig ligger dybt i mange sønderjyder, der indtil 1920 var under tysk herredømme.

- Begravelsen er et stykke interessant Danmarkshistorie. Jeg tror også, det bliver lidt følelsesladet. Bare tanken om, at han faktisk er en slægtning, gør det specielt, siger Charlotte Bang fra Esbjerg.

- Der kommer et historisk vingesus. Det bliver interessant at være med til. Det er ikke bare en begravelse. Der er meget i det, siger hendes bror, Morten Bang fra Vejle.

Lige nu kan du på TV SYD PLAY også se serien 'Min oldefars krig', hvor en anden efterkommer, Jens-Christian Hansen, går i fodsporene på sin oldefar, der døde under 1. Verdenskrig.

I krig mod sin vilje

Erik Petersen Skøtt blev født 30. januar 1895 i Gl. Haderslev, men boede indtil krigen i Varnæs.

Han var en af de 30.000 sønderjyske soldater, der på grund af tabet af Sønderjylland i 1864, måtte kæmpe for Tyskland i 1. Verdenskrig - for en sag, der ikke var deres.

De håbede paradoksalt på et tysk nederlag, så de kunne komme hjem.

Det er især dén større historie, der rører Anne Vibeke Gregersen fra Haderslev. Hun er kusine til Charlotte og Morten Bang.

- De familiære relationer er der af gode grunde ikke, fordi det er så lang tid siden. Så det er ikke det, der rører mig. Det er fortællingen og bevidstheden om, at der har været så mange sønderjyder, som kæmpede for tyskerne, selvom de håbede, at tyskerne tabte. De kæmpede for nogle, som de ingen sympati havde for, siger hun.

Men dér, et sted ved Verdun, endte den unge sønderjydes liv en sommerdag i 1916.

Hans navn er mejslet ind i en mindested ved Varnæs Kirke.

Kendte intet til Erik Petersen Skøtt

De tre efterkommere kendte ikke Erik Petersen Skøtt. Faktisk havde de aldrig hørt om ham indtil for to år siden.

Charlotte og Morten Bang vidste godt, at deres morfar havde været med i Første Verdenskrig og havde overlevet, men de vidste ikke, at morfaren havde en bror, der faldt i krigen.

Alligevel betyder det noget for dem, at deres morfars bror endelig får en værdig begravelse.

- Det har noget med den sønderjyske historie at gøre, så på dén måde betyder det noget. Vi sørger ikke over en mand, som vi aldrig har kendt, men det betyder noget, at vi kan være med til at opleve den sønderjyske historie udspille sig her i nutiden, siger Morten Bang.

Morfaren talte aldrig om krigen på grund af de krigstraumer, den havde ført med sig.

Med undtagelse af én gang. En juleaften, hvor han fortalte, hvordan de udvekslede julegaver med englænderne.

Fundet under gravearbejde

Var det ikke for et kommunalt gravearbejde uden for byen Verdun, var Erik Petersen Skøtts jordiske rester måske aldrig blevet fundet. 

For 31. maj 2022 stødte franske arbejdere på resterne af den unge sønderjyde.

Det er de vant til, for der dukker ofte jordiske rester op i området ved Verdun, hvor mere end 300.000 soldater døde.

De kunne identificere Erik Petersen Skøtt på hans "hundetegn", som soldaterne gik med, så man netop kunne identificere dem, hvis de døde i kamp.

De franske myndigheder kontaktede i første omgang de tyske myndigheder, som orienterede Rigsarkivet i Danmark om opdagelsen.

Rigsarkivet kontaktede Museum Sønderjylland, og derefter gik der et større efterlysningsarbejde i gang.

Fandt familie gennem Facebook

Her satte museumsinspektør René Rasmussen et større efterlysningsarbejde i gang.

Han driver også hjemmesiden Den store krig 1914-1918 om sønderjydernes ufrivillige medvirken i Første Verdenskrig.

Museet har en en database med navne på 12.500 af de 30.000 sønderjyske soldater, der deltog i krigen.

Her kunne de identificere Erik Petersen Skøtt på navnet og hans data.

Men de manglede at finde potentielle efterkommere.

En efterlysning på Facebooksiden 'Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918' gav pote.

- Min kusine havde fundet en artikel om det. Der stod, at hvis man var pårørende, måtte man gerne henvende sig, og det gjorde jeg så på vegne af familien til Haderslev Kommune. Det var mig, der officielt skulle sige god for, at min morfars bror blev begravet dernede, fordi vi var den tætteste familie, siger Morten Bang.

180 kilometer fra, hvor Erik Petersen Skøtt faldt i krig, bliver han nu endelig stedt til hvile i viet jord.

Sammen med 79 andre sønderjyske mænd, der led samme skæbne for en sag, der ikke var deres.