Dom i Højesteret kan ændre på flere hundrede års flagtradition

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Retten frikender koldingenser for at flage med Stars & Stripes - det kan åbne for andre flag i flagstængerne

Opdatering: Artiklen er opdateret med juraprofessor Sten Schaumburg-Müllers kommentar til dommen. Opdatering 16.13: Artiklen er opdateret med kommentar fra Justitsministeriet.

Højesteret har torsdag frifundet Martin Hedegård fra Kolding for at flage med det amerikanske flag. Han hejste flaget i sin have i Nr. Bjert i 2018, fordi familien elsker amerikanerbiler og amerikansk kultur.

Det har man i over 100 år kunnet straffes for. Men Højesterets dom åbner for, at man kan flage med alverdens flag, siger Carsten Hove, som er koldingenserens forsvarer.

- Højesteret giver mig ret i, at man ikke ud fra bekendtgørelse fra 1915 kan straffe min klient. Jeg læser dommen som om, man nu kan flage med hvilket som helst flag, man har lyst til. Det her er en begmand for Justitsministeriet, som i så mange år har fulgt en bekendtgørelse, som ikke er gyldig. Ministeriet må straks slette bekendtgørelsen, siger Carsten Hove.  

Dømt i landsretten

Landsretten havde ellers dømt Martin Hedegård skyldig efter straffelovens paragraf 110. Dén handler ikke specifikt om flagning, men den siger, at man ikke må krænke Danmarks forsvar eller neutralitet. Dette argument har anklageren også brugt i Højesteret.

Justitsministeriet har et forklaringsproblem

Carsten Hove, forsvarsadvokat

- Men Højesteret giver mig ret i, at det argument ikke holder. Det her har ikke krænket noget som helst. Justitsministeriet har et forklaringsproblem, og så bør der nok laves en lov, der samler alle regler i én flaglov, som er til at overskue, siger Carsten Hove.

Han mener i øvrigt også, at Martin Hedegaards ytringsfrihed var blevet krænket, hvis han ikke havde vundet sagen. 

Martin Hedegaard selv modtog dagens afgørelse med glæde og vil finde sit amerikanske flag frem.

- Det skal være på min altan. Jeg bor i lejlighed pt, derfor har jeg ingen flagstang. Jeg skal fejre dommen med nogle amerikanske øl, siger han.

Meget gamle regler

I mange år har praksis været, at man kun kan flage frit med Dannebrog, Grønlands og Færøernes flag, de nordiske landes flag samt EU-flaget og FN-flaget. For at hejse andre nationers flag skal man have politiets tilladelse. Desuden er det midlertidigt tilladt at hejse Ukraines flag.

Men Danmark har ikke en flaglov. Reglerne fremgår af en række forskrifter og af en bekendtgørelse fra 1915 under Første Verdenskrig.

Danmark var neutral og ville ikke blandes ind i krigen. Så justitsminister Carl Theodor Zahle (R) lagde vægt på, at man ikke måtte flage med fremmede flag, særligt ikke flag fra de krigsførende nationer. Bekendtgørelsen henviste til en kongelig resolution helt tilbage fra 1854. 

Professor: Rigtig og vigtig dom

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller mener også, at det er en god dom.

I 2023 forventer vi en klar lovgivning

Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor

- Dommen er rigtig og velbegrundet. Højesteret siger, at der skal være en klar hjemmel, når man dømmer en borger, og det er der ikke her. I 2023 forventer vi en klar lovgivning i modsætning til dengang, bekendtgørelsen blev lavet. Højesteret lægger også op til, at der laves en lov om flagning, siger Sten Schaumburg-Müller.

Måske ikke lov til russisk flag

Han ser også dommen som om, man i princippet frit kan flage med alle verdens flag. Men i dommens sidste linjer er der måske et forbehold. 

Her står, at "efter Højesterets opfattelse kan borgeres flagning med fremmede landes nationalflag i dag i almindelighed ikke anses for en overtrædelse af et forbud til ”værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger”.

- Når Højesteret skriver "i almindelighed", så ligger der nok i det, at der kan være undtagelser. For eksempel vil man måske ikke kunne hejse Ruslands flag, fordi vi indirekte er i krig med Rusland. Men det er jo også ting, man kan tage højde for i en ny lovgivning, siger Sten Schaumburg-Müller.

TV SYD og TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Justitsministeriet har sendt denne skriftlige kommentar:

"Højesteret har i dag fundet, at det ikke er strafbart at flage med fremmede nationers flag. Dette gælder også for flagning med det ukrainske flag, som der i en længere periode har været givet en generel tilladelse til at flage med. Som følge af dommen vil Justitsministeriet ophæve bekendtgørelsen fra 1915, der indeholder forbuddet, og efter sommerferien vil der blive taget stilling til det videre forløb i forhold til reglerne for flagning".

Varsel om vindstød af orkanstyrke

Udgivet

TV 2 Vejret har udvidet varselet om uvejr lørdag og søndag. Der er i Vadehavet risiko for vindstød af orkanstyrke.

Varslet gælder fra lørdag klokken 17 til søndag klokken 1, skriver TV 2 Vejret.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle til at undersøge, hvad de har af løse genstande udenfor og eventuelt fastgøre dem.

Her er kønnet på de fire storkeunger - vær med til at give dem navne

Udgivet

DNA-test af fjerprøverne fra de fire storkeunger i Smedager viser, at der er én hun og tre hanner i reden. Du kan her give dit bud på, hvad de skal hedde.

Scroll længere ned for at give dine navnebud.

Jesper Legaard og Hans Skov sætter en GPS på en af stork den ene unge, som viser sig at være en af de tre hanunger. GPS'en blev sat på den 29. juni. Foto: TV SYD og Storkene.dk

Ringmærknings-id på storkeunger i Smedager

Han 3090 0979 + GPS 242838

Han 390 0978

Han 390 0977

Hun 390 3507

Den femte unge, som med en såret vinge i midten af juni blev bragt til vildtplejestation i Erfde i Tyskland, bliver ringmærket og kønsbestemt senere. Den indgår IKKE i navngivningskonkurrencen.

Du kan følge ungerne og forældrene i reden i Smedager døgnet rundt.

Nu skal ungerne have navne, og traditionen tro er det TV SYDs læsere og seere, som er med til at finde navnene.

Storkenavne i Smedager 2012 - 2024:

Navnene i parentes er forældrene til ungerne. Mellem 2011 og 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærkede.

  • 2024 ? (Connie og Thorkild)

  • 2023: Clara og Rune (Connie og Thorkild)

  • 2022: Cort & Vingegaard (Connie & Clyde)

  •  2021: Astra & Zeneca (Connie & Clyde)

  •  2020: Ronja (Bonnie og Clyde)

  •  2019: Anna & Lotte (Annika og Tommy)

  •  2018: Alma, Anton & Line (Annika og Tommy)

  •  2017: Alfred (Annika og Tommy)

  •  2016: Pippi (Annika og Tommy)

  •  2015: To unger (Annika og Tommy)

  •  2014: Tre unger (Annika og Tommy)

  •  2013: To unger, som ikke overlever et regnfuldt forår (Annika og Karlsson)

  •  2012: To unger (Annika og Karlsson)

Udfyld skema med dit bud på navne

Udfyld skemaet nedenfor senest den 10. juli klokken 12.00.

Du skal udfylde det hele, og vi vil meget gerne have din begrundelse for dine navneforslag.

Herefter vælger TV SYD de bedste og mest populære navnekombinationer. De vil efterfølgende blive sendt til SMS-afstemning, hvor alle kan stemme på deres favoritnavne.

Har du ikke et dansk otte-cifret telefonnummer eller et tysk ni-cifret telefonnummer, (du sætter landekode for Tyskland +49 foran nummeret), kan du ikke stemme via skemaet.

Send da i stedet en mail til peel@tvsyd.dk med navn, forslag, begrundelse og mobilnummer. Skriv 'storkenavn' i emnefeltet.

Sidste år hed ungerne Holger og Clara

Du skal give os dit bedste bud på fire navne, og vi vil meget gerne vide, hvorfor netop dé navne. Hvilke navne, du vælger, er helt op til dig.

Tidligere er unger flere gange opkaldt efter romanfigurer i Astrid Lindgrens børnebogsunivers. Sidste år fik Connie og Clydes to unger navne efter de to danske tennisstjerner - Holger Rune og Clara Tauson.

Og året før fik ungerne navne efter de danske Tour de France-helte Jonas Vingegaard og Magnus Cort.

Ungerne i 2021 under coronapandemien fik navnene Astra og Zeneca efter medicinalfirmaet, der lavede coronavacciner.

Tema

Storkene 2024

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com