Disse punkter fra finanslovsudspillet kan få stor betydning for Syd- og Sønderjylland
Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2024, og der er flere af punkterne, der kan vise sig at få stor betydning for syd- og sønderjyderne.
Regeringen har på et pressemøde denne torsdag klokken 12.30 fremlagt sit forslag til den kommende finanslov for 2024.
Udspillet skal vedtages i Folketinget, inden det ligger endeligt fast, hvordan pengene i statskassen skal fordeles, men eftersom regeringen selv har flertallet, må det forventes at blive stemt igennem.
Har du mod på det, kan du give dig i kast med at læse det 3.852 sider lange udspil til finansloven, men ellers har vi herunder sammenfattet en liste med nogle af de punkter, der er særligt relevante her i vores landsdel.
Ulvezoner udvides
I det fremlagte finanslovsforslag vil regeringen afsætte 20,2 millioner kroner i perioden 2024-2027 til at styrke initiativer på ulveområdet.
En del af pengene er øremærket til, at den nuværende tilskudsordning til ulvehegn kan udvides til hele Jylland. Tilskudsordningen har indtil nu dækket to områder i Midtjylland og Vestjylland.
Udvidelsen vækker glæde hos Torben Kousgaard, der længe har presset på for at få ulvezonerne udvidet, fordi han selv har mistet adskillige får til ulveangreb.
- Jeg synes, det er et stort skridt i den rigtige retning, at der nu kommer penge på finansloven de næste fire år til blandt andet ulvehegn, siger Torben Kousgaard.
Mindretalsgymnasium ligestilles med de danske
Das Deutsche Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa er kommet med på finanslovsforslaget, hvor politikerne økonomisk vil ligestille gymnasiet med de danske gymnasier.
Det betyder helt konkret, at det tyske gymnasium kan se frem til at modtage 2,9 millioner om året, hvis finanslovsforslaget bliver stemt igennem. Aftalen gælder i så fald fra 2024.
- Vi er naturligvis rigtig glade. Det er en stor anerkendelse af vores arbejde, når vi nu bliver ligestillet med de øvrige gymnasier, siger skolens rektor, Jens Mittag, og fortsætter:
- Der er planlagt opførelse af en ny kostskole, fordi den gamle er i dårlig tilstand, og pengene er en stor hjælp til at få det realiseret.
Øget befordringsfradrag i yderkommuner
Regeringen foreslår i finanslovsudspillet at hæve befordringsfradraget i yderkommunerne med 100 millioner kroner årligt de næste fire år.
Forslaget er konkret møntet på Danmarks yderkommuner og øer, som kan se frem til at få billigere transport på arbejde.
I Syd- og Sønderjylland er kommunerne Aabenraa, Sønderborg samt Tønder i dag defineret som skattetekniske yderkommuner. Det samme er øerne Mandø i Vadehavet, Aarø i Haderslev Kommune samt Hjarnø og Endelave i Horsens Fjord.
- Vi har et begrænset tilbud af offentlige transportmuligheder, så det er vigtigt, at vilkårene er så gode som overhovedet muligt. Vi har gennem en lang årrække mistet borgere i kommunen, og det er blandt andet, fordi der kan være langt til arbejdspladserne, siger Tønder Kommunes borgmester, Jørgen Popp Petersen (SSW).
Landevejsprincip hele året
Regeringen lægger i finanslovsforslaget op til at øge tilskuddet til færgebilletter med 51 millioner årligt, så det såkaldte landevejsprincip fremover gælder hele året.
Landevejsprincippet indebærer, at det skal koste det samme at sejle med færge som at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen.
Og den del af finanslovsforslaget vækker glæde hos Steffen Damsgaard, der er formand i Landdistrikternes Fællesråd.
- Færgerne er småøernes livsnerve og den eneste vej til og fra øen. En stabil og økonomisk overkommelig færgeforbindelse er vigtig, for at folk vil besøge øerne som gæster og turister og måske derefter vil bosætte sig på småøerne. Flere gæster og turister vil desuden forbedre mulighederne for at drive erhverv derfra, siger Steffen Damsgaard.
