Disse madvarer er ikke steget i pris – sådan laver du mad uden at blive flået

Nogle fødevarer er enten faldet i pris eller ikke steget lige så meget som de andre. En kostvejleder kommer med sine anbefalinger til aftensmad, der både er sund og ikke sprænger pengepungen. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En kostvejleder og ekspert i madspild giver dig her gode råd til, hvordan du kan lave mad ud af de madvarer, der ikke er steget eller kun er steget lidt.

Hvordan laver man billig og sund mad i en tid, hvor prisen på madvarer er på himmelflugt?

Det spørgsmål har TV SYD stillet Yvonne Gottfredsen fra Haderslev. Hun er kostvejleder ved Tønder Sygehus og ekspert i ernæring og madspild.

For det er blevet dyrere at handle dagligvarer.

Fra april 2021 til april 2022 er priserne på fødevarer i gennemsnit steget med 7,7 procent.

Prisstigningerne kunne være en god anledning til at leve lidt sundere

Yvonne Gottfredsen, kostvejleder på Tønder Sygehus og madspildsambassadør

Det sker i en tid med den højeste inflation i 38 år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men en række fødevarer er faktisk faldet eller kun steget en smule.

Og dem kan man med fordel købe for at spare 

Hun giver her inspiration til madretter, som ikke sprænger budgettet i en tid med stigende priser.

- Prisstigningerne kunne være en god anledning til at leve lidt sundere. Vi spiser rigtig meget kød i Danmark. Så hvis vi kunne reducere mængden af kød, så passer vi bedre på miljøet og vores pengepung, siger Yvonne Gottfredsen.

Disse madvarer er faldet mest i pris fra april 2021 til april 2022
Smør -11,9%
Chips -8,2%
Frossen fisk -4,4%
Konserverede fisk og skaldyr -3,8%
Æg -2,4%
Salt, krydderi, køkkenurter -2,2%
Frossen skaldyr -0,8%
Kilde: Det er særligt fisk, skaldyr og æg, der kan bruges til at fylde maven med billig og sund mad. Kilde: Danmarks Statistik

En god anledning til at spise mere fisk

Frossen fisk er en af de fødevarer, der er faldet mest i pris - og det er næringsmæssigt underordnet, om man køber frossen eller fersk fisk, siger Yvonne Gottfredsen.

- Nu hvor fisken er faldet i pris, giver det anledning til at have mere fokus på fisk i hverdagen, så vi husker at få fisk to dage om ugen.

Hun anbefaler at købe frossen laks, sild, pangasius eller torsk.

Men selvom man måske er bange for at give sig i kast med fisk til aftensmad, skal man ikke være bange, forsikrer hun.

- Nogle mennesker afholder sig fra fisk, fordi de ikke ved, hvad man skal spise det sammen med, eller hvordan man tilbereder en fisk. Mine erfaringer fra klienter fortæller mig, at de ofte har lettere ved at trylle med kylling, okse og gris, hvor fisken mere bliver set som, at en fisk bare er en fisk, siger Yvonne Gottfredsen

Men det er en skam, for der er mange måder at tilberede fisk på.

- Man kan sagtens gøre det spændende ved at servere fisken ovenpå en grøntsagsbund, lave en fiskefars til frikadeller, lave fiskelasagne eller en fiskemousse, siger Yvonne Gottfredsen.

Prisen på grøntsager er vel at mærke steget med 4 procent, men dog mindre end den gennemsnitlige stigning på madvarer på 7,7 procent.

Konkret anbefaler Yvonne Gottfredsen, at man damper noget helbladet spinat, som man så kan lægge fisken ovenpå.

Disse fødevarer er steget i pris fra april 2021 til april 2022, men med en mindre stigning end gennemsnittet på 7,7 %
Is (konsum-is) +0,8%
Tørrede/forarbejdede grøntsager +1,1%
Ris +1,3%
Konserverede frugter/frugtbaserede produkter +1,5%
Andre tilberedninger af kød +2,1%
Svinekød +3,5%
Tørret, saltet eller røget kød +3,5%
Chokolade +3,7%
Grøntsager (alle) +4,0%
Færdigretter +4,1%
Slik og marcipan +4,8%
Konserverede frugter +5,0%
Kartofler og andre kartoffelprodukter +5,7%
Indmad fra dyr +5,8%
Friske grøntsager +6,2%
Frosne grøntsager +6,6%
Andre kornprodukter +6,6%
Frugt +7,1%
Kilde: Det er særligt grøntsager, der er steget mindre end den gennemsnitlige stigning på 7,7 procent. Det giver gode muligheder for at gøre aftensmaden sund. Kilde: Danmarks Statistik

Der behøver ikke at være kød i en omelet, for der er masser af protein i æg

Yvonne Gottfredsen, kostvejleder på Tønder Sygehus og madspildsambassadør

Proteiner i æg kan erstatte kød

Æg er faldet i pris, og derfor er det en oplagt mulighed for at lave omelet - og gerne vegetarisk, siger Yvonne Gottfredsen. 

For priserne på kød er eksploderet, og det kan ikke kun mærkes på pengepungen - det gavner også miljøet, siger hun.

- Der behøver ikke at være kød i en omelet, for der er masser af protein i æg. Man kan i stedet putte en masse grøntsager i og servere det sammen med en skive ristet rugbrød eller fuldkornsbolle, og så har man en god, mættende aftensmad, siger hun.

Omeletter kan varieres i det uendelige, siger Yvonne Gottfredsen.

På den måde kan man også gøre omeletten spændende ved at finde på nye kombinationer af indholdet.

- Ofte bruger jeg grove grøntsager som spidskål, broccoli og porrer. Og så plejer jeg at putte nogle farvede grøntsager i. Det kunne være tomat eller gulerod. Øjnene bliver så glade, når der kommer farve på maden, og det giver mere lyst til at spise, siger Yvonne Gottfredsen.

Siden 1970'erne har der været en sejlivet myte om, at man ikke må spise for mange æg. Men dén myte er ad flere omgange blevet lagt i graven.

Disse fødevarer er steget mest fra april 2021 til april 2022
Andre spiselige olier +64,2%
Pastaprodukter og couscous +25,4%
Margarine og andre vegetabilske fedtstoffer +23,1%
Frisk mælk +21,4%
Frisk, fedtfattig mælk +21,3%
Frossen frugt +19,0%
Andre mejeriprodukter +18,8%
Okse- og kalvekød +18,6%
Pizza og madtærter +18,2%
Yoghurt +17,2%
Babymad +14,6%
Lamme- og gedekød +14,5%
Mel og gryn +14,1%
Olivenolie +13,7%
Morgenmadsprodukter +13,1%
Tørrede/røgede/saltede fisk og skaldyr +12,9%
Syltetøj, marmelade og honning +12,2%
Fjerkræ +11,7%
Ost +11,7%
Sukker og lignende +11,5%
Fersk fisk +11,3%
Kilde: Blandt de ting, der er steget mest i pris, er fedtstoffer, mejeriprodukter og kød. Kilde: Danmarks Statistik

Brug naturen til at spare

Og der skal selvfølgelig være lidt til den søde tand. Som Yvonne Gottfredsen siger, behøver man ikke at tage i supermarkedet for at købe ind til lidt lækkert.

Man kan nemlig med fordel bruge naturens eget madkammer, når man skal lave mad. 

- Nogle har rabarber i haven, og så kan man jo lave en rabarber-crumblecake. Eller man kan lave en rødgrød på rabarber, siger Yvonne Gottfredsen.

Med app'en 'Vild mad' kan man let få et overblik over, hvor og hvornår man kan sanke hvad i naturen. Og det giver god mening, siger Yvonne Gottfredsen.

- Det er gratis. Og lige nu er det sæson for ramsløg, så jeg har været ude og samle ramsløg, som kan laves til ramsløgpesto. Og ramsløgspesto kan også fryses, så det kan bruges på et senere tidspunkt, siger Yvonne Gottfredsen.

Varer stiger mest i pris

Mens priserne på mange varer stiger, så holder priserne på tjenesterne sig mere i ro.

Det er blandt andet inden for kategorierne sundhed, uddannelse og kommunikation, at priserne ikke er steget med samme hast.

- Det er nogle ting, som ikke på samme måde har været udsat for den mangel, der ellers præger varerne. Energi- og transportpriser har ellers gjort mange ting dyrere at producere, men det har ikke ramt de her tre kategorier, sagde cheføkonom ved Sydbank, Søren Kristensen, tirsdag til TV SYD.

Sundhed dækker blandt andet over medicin og tandlægebesøg, uddannelse dækker blandt andet over omkostninger i forbindelse med privat-, efter- og højskoler, mens kommunikation blandt andet dækker over mobil- og internetabonnementer.

Men man skal ikke begynde at glæde sig for tidligt, hvis man skal til tandlæge eller bestille et højskoleophold:

- For det betyder ikke, at det ikke kommer til at ske. Når de andre ting stiger i pris, så har de det med at løfte det andet, siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com