Derfor kæmper kommunerne med at finde penge nok
Selvom regeringen sender penge i kommunernes retning, så kommer spareforslag stadig til at være almindelige, når kommunerne skal have pengene til at gå op i budgetterne i fremtiden.
Det handler alt sammen om udgifter og indtægter.
I disse dage sidder byråd over hele landet og bestemmer, hvordan pengene skal fordeles for fremtiden.
44 af dem har også søgt regeringens pulje til 'særligt vanskeligt stillede kommuner', og budgetopgaven er ikke nem for kommunerne.
Men hvorfor er det egentligt så svært at få pengene til at række?
Det har vi spurgt professor og forsker Kurt Houlberg om. Han forsker i kommunal økonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter.
Du kan få forklaret sammenhængen i videoen herunder, eller du kan læse svarene på de seks spørgsmål til Kurt Houlberg længere nede på siden.
Forstå, hvorfor kommunerne må kæmpe med budgetterne
1. Hvorfor bliver der sparet?
Kommunerne har i grove træk to indtægter: Tilskud fra staten og de skatter og betalinger for services, de indkræver fra borgerne i kommunen.
Rækker pengene ikke, kan man fristes til at tro, at kommunen så bare kan skrue op for skatten, og så få flere penge i kassen.
Men den går ikke.
- Principielt har man ret til at bestemme, hvor stor skatteudskrivning, man har i kommunen, men der er et loft over, hvor mange penge kommunerne samlet må indkræve i skat, siger Kurt Houlberg.
I dag er det sådan, at kommunerne samlet ikke må indkræve mere skat end året før.
Så sætter en kommune skatten op, skal en anden altså sætte den ned.
Ellers bliver kommunerne ramt af økonomisk sanktioner fra staten.
Samtidig er det staten, der sammen med Kommunernes Landsorganisation, fastsætter, hvor mange penge, kommunerne samlet må bruge per år.
Altså er sparehåndtaget det, der giver bedst mening for kommunerne at dreje på, hvis der mangler penge i budgettet.
Esbjerg, Fredericia og Vejen kommuner er nogle af de kommuner, der ser ind i et 2025 med store besparelser.
2. Hvad bliver der af statens milliarder?
Staten havde i 2023 et overskud på de statslige finanser på 87,1 milliarder kroner.
Og kommunerne har også fået lov til at mærke, at det går godt.
I maj præsenterede regeringen et løft på 3,4 milliarder kroner på kommunernes serviceramme på velfærd i 2025, og yderligere 20,3 milliarder kroner på anlæg i 2025.
Det er dog ikke nok til at få spareforslagene på velfærd såsom ældrepleje, børnepasning og skolegang til at forsvinde, forklarer Kurt Houlberg.
- Selvom der samlet set bliver brugt flere penge på velfærd, så er der også flere, der har brug for at få andel i de velfærdskroner, siger han.
Der bliver nemlig flere ældre, flere småbørn og flere borgere med særlige socialbehov, som kommunen også skal hjælpe, fortæller han.
- Alene sidste år steg kommunernes budget til det specialiserede socialområde 1,6 milliarder kroner, så i praksis vil det betyde, at selvom der bliver brug flere penge, så vil der blive brugt mindre på service per borger, siger Kurt Houlberg.
Kommunerne havde i 2023 nettoudgifter for 429,9 milliarder kroner, og i det lys ser 3,4 milliarder kroner heller ikke ud af meget.
3. Hvorfor sker det netop nu?
Pensionister og småbørn er ikke nye fænomener, så hvorfor er de velfærdsopgaver blevet en udfordring?
Svaret ligger blandt andet i anden verdenskrig.
- I de glade og lykkelige dage efter anden verdenskrig blev der født rigtig mange børn. Der er mange af dem, der er ved at blive pensionerede nu og kommer op i 70'erne og 80'erne, og flere af dem får brug for hjælp, siger Kurt Houlberg.
Størrelsen på den såkaldte 'boomer-generation' er dog ikke den eneste udfordring.
- Tilbage i 1980'erne blev der ikke født ret mange børn, og dem mangler vi også nu, siger Kurt Houlberg.
Forskellen på generationernes størrelse betyder nemlig, at skatteindtægterne er lave i forhold til andelen af borgere, der får brug for skattefinansieret velfærd.
4. Hvad bliver der gjort ved det?
At kommuner har forskellige indtægter og udgifter er ikke en ny ting.
For at give kommunerne lige vilkår for at yde velfærd til borgerne og have et nogenlunde ens skattetryk, har man derfor lavet et udligningssystem.
- Man flytter i udligningssystemet penge fra de rige kommuner til de fattige kommuner for at sige det lidt simpelt, siger Kurt Houlberg.
I Syd- og Sønderjylland er der flest kommuner, som modtager penge fra udligningssystemet, som sidst blev revideret i 2020.
Systemet møder dog en del kritik.
49 borgmestre sendte d. 20. september et åbent brev til regeringen og medlemmer af folketinget, hvor de efterspørger en grundig analyse af systemet, som de mener ikke er retfærdigt i dag.
- Alle kommuner vil formentlig sige, at der er brug for et mere retfærdigt udligningssystem, men i praksis er der nok 98 forskellige svar på, hvad det vil sige. Der er nemlig 98 forskellige kommuner, siger Kurt Houlberg.
5. Hvorfor sender man ikke endnu flere penge?
Problemerne med at få budgetterne til at gå op kunne måske løses ved at give kommunerne endnu flere penge.
Men det løser heller ikke alle udfordringerne, fortæller forskeren.
- Lige nu tegner det sig til, at kommunerne bliver udfordret de næste mange år. Uanset, om regeringen har meldt ud, at de også økonomisk vil dække det her demografiske træk, siger Kurt Houlberg.
Demografi handler om aldersfordeling, og det demografiske træk er udfordringen i forskellen på generationen efter anden verdenskrig og 80'er generationen.
Så penge eller ej: Der er ikke hænder nok til velfærden.
- Vi ser ind i nogle år, hvor vi alle sammen skal forvente, at der ikke bliver velfærdsforbedringer for den enkelte borger, siger Kurt Houlberg.
6. Hvad med fremtiden?
Skal vi så bare finde os i, at tingene bliver mere og mere sparede?
- På mange måder går det fantastisk godt i vores dejlige land, men vi har en udfordring med, at der bliver flere ældre, flere småbørn og et større behov inden for det specialiserede socialområde, siger Kurt Houlberg.
Manglen på hænder gør sig også gældende i den private sektor, fortæller professoren, men han har dog en lille trøst:
- Om 10 år ser der bedre ud, men lige nu ser vi ind i en årrække, hvor det bliver svært at få tingene til at hænge sammen med økonomien og med antallet af hænder, siger Kurt Houlberg.