Derfor går det så godt for håndboldholdene i Syd- og Sønderjylland

Både damerne og herrerne i landsdelen kan se tilbage på en sæson fuld af overraskelser og forventninger til næste sæson.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Både håndbolddamerne og -herrerne kan se tilbage på en sæson med store resultater og gode chancer i den kommende sæson, lyder det fra TV 2s sportskommentator.

Mandag blev danmarksmestrene fra Team Esbjerg hyldet i hjembyen efter for femte gang at bringe DM-guld hjem til Sydvestkysten.

Det skete dagen efter, at holdet søndag slog franske Metz i en tæt bronzekamp i Champions League.

Også mændene i de syd- og sønderjyske håndboldklubber kan se tilbage på en sæson i den danske liga og 1. division, hvor både Fredericia HK, Ribe-Esbjerg HH og Grindsted GGIF slutter i toppen.

Dette stiller, ifølge sportskommentator på TV 2 Peter Bruun Jørgensen, holdene godt, når de igen skal på banen efter sommerpausen, selvom det for nogen handler om ren overlevelse.

Kvinderne i Esbjerg fortsætter i toppen

Danmarksmestrene i Esbjerg har ifølge Peter Bruun Jørgensen cementeret deres plads som landets bedste, og derfor bør fokus også ligge på at blive i toppen af europæisk håndbold.

- Det må være det helt store mål. Nu har de kvalificeret sig til semifinalerne tre år i træk. De har to unge målvogtere, og det tager tid at få rutinen i målet. De tabte målmandsduellen i semifinalen til Sandra Toft. Nu får de et år mere på bagen og får Line Haugsted, der har prøvet at vinde Champions League, og som gjorde det virkelig godt for Györ i semifinalen og finalen, siger Peter Bruun Jørgensen.

Jesper Jensen under fredagens semifinale mod Odense Håndbold, som Team Esbjerg vandt. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Holdet på vestkysten kan også se frem til et stort skifte i trænerstaben, når Jesper Jensen stopper efter syv år som cheftræner, for at være landsholdstræner på fuld tid. 

Han afløses af den svenske landsholdstræner Tomas Axnér, der starter sammen med tidligere assistenttræner i Ikast Håndbold Christian Knutzon Køhler.

Peter Bruun Jørgensen mener ikke, at skiftet i trænerstaben rykker på holdets gode position.

- Jeg tror, det fundament, som Jesper Jensen har lagt, er så solidt, og der er blevet skabt en vinderkultur, som, jeg synes, er ud over det sædvanlige. Derfor har jeg stor tiltro til, at det kan fortsætte. Det er ærgerrige spillere, der gerne vil blive ved med at vinde, og det, tror jeg, gennemsyrer holdet, og lige meget hvem de stiller op imod, så har de bare imponeret.

- Nu får de også en dygtig træner, så jeg er overbevist om, at det bliver videreført, siger kommentatoren, der forventer, at holdet tager det sjette danske mesterskab og igen kommer til at præge toppen af Champions League.

Sølv til David i kampen mod Goliath

I Herreligaen landede landsdelens bedste placering i den anden side af Jylland, hvor Fredericia HK sluttede sæsonen med sølv, efter de lørdag tabte til Aalborg med 27-26.

Derfor kan de, ifølge Peter Bruun Jørgensen se tilbage på en sæson, hvor en forholdsvis lille klub var oppe at slås med de største uden at blinke.

Billedet er fra DM-finalen, hvor Fredericia HK tabte med et enkelt mål. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- De blev suveræne nummer to i grundspillet og efter en svær start i slutspillet, viste de, at det var fuldt berettiget, at de fik den andenplads i grundspillet, og de var jo altså millimeter fra at blive danske mestre. Det er jo helt vildt. Det er jo et hold uden kæmpestore stjerner, som når man kigger på Aalborg og BSH, der henter store danske profiler hjem, så har det været på et meget stærkt kollektiv og spillere, der på skift funkler.

Tirsdag eftermiddag bliver holdet fra fæstningsbyen hyldet, når byen og borgmester står klar med rådhuspandekager og fest, og der er ingen tvivl hos kommentatoren om, at det ikke er sidste gang, byen kommer til at hylde et flot resultat.

- Jeg forventer, at Fredericia HK igen blander sig og spiller med om medaljer næste sæson. Det er et semifinalehold som minimum.

Sæsonens overraskelse kommer fra landets ældste by

Spørger man til den store overraskelse i denne sæson, så peger pilen på Ribe-Esbjerg, der fik en fjerdeplads, efter herrerne lørdag tabte bronzekampen mod Skjern.

Ribe-Esbjerg tabte til Skjern i den direkte bronzekamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er det. De sneg sig med i slutspillet på en ottendeplads, og har vist gode resultater, men de har haft svært ved at være konstante i deres præstationer, men når de så rammer deres top, så kan de udfordrer alle. Det var en imponerende stærk præstation.

I en anden verden, så kunne Ripenserne faktisk godt have stået med en finaleplads, spørger man Peter Bruun Jørgensen.

- De burde de jo faktisk. Ribe-Esbjerg brændte to straffekast inden for det sidste halvanden minut mod Fredericia, hvor de kunne have afgjort semifinalen. Det er jo helt vanvittigt.

Oprykkere skal kæmpe for overlevelse

Næste sæson bliver også startskuddet for et nye håndboldeventyr i Grindsted GGIF, hvor herrerne tog førstepladsen i 1. division og dermed rykker direkte op i herreligaen næste sæson.

- Det er altid svært at rykke op, men det er jo virkelig et samspillede hold. Det er godt sat sammen, så spørgsmål er, om de har fysik nok. Det er jo noget helt andet, der venter dem i ligaen, og oprykkerne har det notorisk svært.

Grindsted GGIF tager næste sæson skridtet fra 1. division til ligaen. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Skal holdet med, der slog HC Midtjylland med et point i 1. division, have en chance for at blive i ligaen, så gælder det om at opbygge selvtilliden fra start, siger Peter Bruun Jørgensen.

- Kan man starte med at få hevet nogle point hjem, så man får selvtillid og troen på, at man faktisk kan spille lige op. Det værste, der kan ske, er at de taber de første fem-seks kampe, for så bliver det svært. For Grindsted så handler det om overlevelse, siger kommentatoren.

Grænselandet og mindretallet bliver glemt i nyt reformudspil, mener flere politikere

Regeringen præsenterede 18. september deres nye reformudspil, der blandt andet skal sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til en. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Regeringen vil flytte det grænseoverskridende samarbejde fra regionen til kommunerne. – Det ødelægger det, vi har været årtier om at opbygge, lyder kritikken.

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform møder nu kritik fra uventet kant.

Gennemføres udspillet, som det står nu, så vil det gå ud over det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og den tyske nabodelstat Slesvig-Holsten, mener politiske kræfter på begge sider af grænsen.

Regeringen har i udspillet beskrevet, hvordan samarbejdet skal flyttes fra regionen ud til kommunerne, som et led i at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne, men det ville være fatalt for alt det arbejde, som regionen ellers laver i grænselandet, mener blandt andre Slesvigsk Parti.

- Regeringen er på vej til at ødelægge et velfungerende samarbejde, som vi har brugt årtier på at opbygge. Hvis ansvaret for dette komplekse samarbejde flyttes fra Region Syddanmark til de mange kommuner i regionen, vil strukturen falde fra hinanden, siger formand for Slesvigsk Parti Rainer Naujeck.

Regeringen har glemt det kulturelle samarbejde

I dag samarbejder Region Syddanmark med den tyske delstat om blandt andet udvikling af den kollektive trafik på tværs af grænsen, klimahandleplaner, samarbejde om nye teknologier inden for sundhed, uddannelse og forskellige kulturprojekter, der skal styrke sammenholdet tværs over grænsen.

Med regeringens udspil, viser politikerne, ifølge Rainer Naujeck, at de ikke ved nok om landsdelens specielle kulturelle sammenhold.

- Det viser, at de ikke har forstået grænselandet, og det samarbejde vi har hernede, fortæller han.

Han bliver bakket op af Sydslesvigsk Vælgerforening, der ikke mener, at kommunerne er gearet til at varetage opgaverne, som regionen i dag løfter.

- Mindretallenes interesser overses fuldstændig i denne reform. Vi har i mange år kæmpet for at sikre, at det grænseoverskridende samarbejde bliver styrket, ikke svækket. Flytningen af ansvaret til kommunerne vil skabe uoverskuelige problemer, fordi kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer eller overblik til at håndtere disse opgaver på samme niveau som regionerne, siger formand for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer.

Formanden for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer mener ikke, at kommunerne har ressourcer til at løfte det grænseoverskridende samarbejde. Foto: Sydslesvigsk Vælgerforening

770 mio. i udviklingsmidler på spil

Ifølge regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Kim Johansen, så er der udover samarbejdet indenfor kultur, erhverv og uddannelse også store midler på spil i det tværeuropæiske EU-samarbejde, Interreg, som Region Syddanmark deltager i.

- Det er 770 millioner kroner, der bliver uddelt til tyske og danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvordan skal kommunerne blive enige om fordelingen af dem og løfte i fælles flok, når de i forvejen slås indbydes om udligningsreformen. Forslaget om at lægge samarbejdet over til kommunerne skal helt væk , siger Kim Johansen fra Socialdemokratiet.

Regionsrådsmedlem Kim Johansen (A) mener, at grænseområdet risikere at miste millioner af støttekroner, hvis regionen ikke længere skal varetage EU-samarbejdet Interreg. Foto: Region Syddanmark

Ifølge politikeren, der er medlem af regionens udvalg om Dansk Tysk samarbejde, så har regeringen fokuseret på sundhed i det nye reformudspil og glemt alle andre parametre.

- Det er en kæmpe fejl. De har helt glemt den regionale udvikling. Der mangler hele erhvervsdelen og den kollektive trafik, der er blevet parkeret i et udvalg. Det er ærgerligt, siger Kim Johansen.

Ifølge socialdemokraten, så har Danske Regioner indsendt deres samlede høringssvar til regeringen i sommerferien for at få forslaget taget af bordet.

Regeringen åben for andre løsninger

Ifølge Venstres sundhedsordfører, så har partiets bagland også rejst bekymring, efter forslaget blev præsenteret i sidste måned.

- Vi har hørt bekymringen, og den tager vi alvorligt. Det grænseoverskridende samarbejde er værdifuldt, og det skal fortsætte. Vi diskuterer lige nu med parterne og de andre partier, hvordan, siger Christoffer Aagaard Melson.

Ifølge venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson, så er regeringen åben for forslag, så samarbejdet på tværs af grænsen ikke går tabt.

Det er, ifølge sundhedsordføreren, for tidligt at sige, om det grænseoverskridende samarbejde bliver hos regionen, som det ser ud i dag.

- Vi er åben for alle gode forslag, og jeg kan godt berolige dem i, at vi finder en løsning, for det gode samarbejde skal ikke skylles ud med badevandet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Politiet styrker indsatsen i grænseområdet

Politiet øger nu kontrollen af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Tyskland og Sverige efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse.

Der sker på baggrund af de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror.

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Den styrkede politiindsats sker i samarbejde med en række politikredse og har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet. Den vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere løbende.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com