Derfor brænder vi hekse-dukken af på toppen af bålet sankthansaften

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er en forholdsvis ny tradition, at heksen kommer på toppen af sankthansbålet.

Denne artikel blev publiceret første gang den 23. juni 2021. TV SYD genudgiver artiklen i forbindelse med sankthansaften søndag.

Et stempel som heks var livsfarligt i Danmark for 500 år siden.

- Det er noget, der starter omkring Reformationen for alvor. Så i starten af 1500-tallet og så ser vi hekseprocesserne op igennem 1500- og 1600-tallet, siger Louise Hauberg Lindgaard, der er historiker på HEX Museum of Witch Hunt i Ribe. 

I folketroen blev sankthansaften og -nat anset som noget yderst magisk. Sankthansaften og midsommer (som man dengang mente, var den korteste nat på hele året) faldt sammen med sommersolhverv, som var ét af de fire kardinalpunkter i årets gang: Sommersolhverv, vintersolhverv, forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. 

Den længste dag og korteste nat faldt derfor på midsommeren, og dermed fik det en særlig magisk betydning. 

Tradition fra Tyskland

Man tændte derfor bål for at skræmme troldmænd og hekse, fordi man dengang troede på, at de var særligt aktive på helligaftener.

I Middelalderen henrettede man hekse ved at brænde dem på et bål. Den heks, vi brænder på bålet i dag, har derfor ikke direkte noget at gøre med hekseafbrændingerne.

- Det der med at komme sankthansdukken oven på heksen, det er noget, der kom til fra Tyskland i år 1900, siger Louise Hauberg Lindgaard.

Den sidste hekseproces med døden til følge i Danmark var i 1693.

Men der skulle gå omkring 200 år fra den sidste hekseproces, før heksene blev en del af den danske midsommerfejring, og sankthanstraditionen blev til.

Hvorfor fejrer vi sankthans?

I virkeligheden er sankthans en gammel hedensk tradition, der fejrede sommersolhvervet, altså hvor nætterne er kortest, og det begynder at "gå den forkerte vej", som vi plejer at sige. Traditionen blev, ligesom julen og vintersolhvervet, adopteret af kristendommen og gjort til kristne højtider. Vi fejrer sommersolhvervet den 23. juni, selvom det egentlig er den 21. Det er måske kristendommens forsøg på at få det sidste ord, for traditionen siger, at Sankt Hans, den hellige Johannes, har fødselsdag den 24., og så fejrer vi det aftenen før.

- Det er jo en sjov sammenblanding af en ældgammel hedensk tradition for at mødes til midsommer og holde vågeblus. Holde det onde væk ved at tænde bål, siger hun. 

Når man i dag brænder en heksedukke på bålet, så skyldes det en overtro.

Hun tilføjer:

- Så det der med at mødes til sankthans med heksedukken, det er cirka 100 år gammel, siger hun.

Hvordan ser din sankthansheks ud? Det vil vi meget gerne se.

Send os dit billede til tvsyd@tvsyd.dk eller via vores Facebookside og fortæl gerne lidt om, hvem vi ser på billedet, og hvor det er taget.

Hvis du tilføjer et billede, giver du TV SYD lov til at bruge det.

Gode råd til et sikkert sankthansbål

Onsdag aften brændes heksen af bålet mange steder i landet. Og når bålet skal tændes, er det vigtigt også at tænke på brandsikkerheden.

Derfor har Beredskabsstyrelsen en række gode råd til brandsikkerheden:

  • Placer bålet i en passende afstand til bygninger og omgivelser.

  • Bål skal placeres 30 meter fra bygninger med hårdt tag.

  • 60 meter fra letantændelige markafgrøder.

  • 200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger med videre og oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale.

  • Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet, da det kan meget let gå galt.

  • Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket. Hæld gerne vand på.

  • Sørg for at have rigeligt vand i nærheden.

  • Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet, da de let kan komme til skade.

  • Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet.

  • Er der tale om hård vind (10,8-13,8 meter i sekundet) eller højere vindhastigheder, er det forbudt at tænde bål, medmindre kommunen har givet tilladelse.


Kommuner kan også indføre afbrændingsforbud. Det kan man tjekke på sin kommunes hjemmeside.

Kilde: Beredskabsstyrelsen.

Tex fik en unik oplevelse til Øllets Dag

Tex Schmidt er ølentusiast og havde glædet sig til at smage den specielle øl. Foto: Alex Kristensen
Udgivet

I dag blev en speciel øl præsenteret i Fredericia til et af landets største Øllets Dag-arrangementer.

Tex Schmidt er ølentusiast. Han havde hørt om den specielle øl, som Fredericia Brewpub længe har haft undervejs, så han havde set frem til at smage øllen, der blev præsenteret på Øllets Dag.

- Jeg er begejstret. Jeg kan godt li' noget med power, og det har den her i hvert fald, lød det fra ølentusiasten.

Den specielle øl har været længe undervejs og er brygget på fade med noget af en historie. Den er således lagret på et amerikansk egetræsfad, der først har været brugt til opbevaring af den tyktflydende og meget søde Don Pedro Ximines sherry i Spanien. Herefter blev fadet solgt til Glengoyne whisky destilleriet i Skotland. En gruppe whisky-interesserede fra Fredericia købte i 2012 fadet med friskaftappet sprit.

I 2023 blev indholdet af fadet hældt på flasker og sendt til Fredericia Brewpub. Det tomme fad blev sendt med, og så snart fadet ankom til Fredericia, blev det fyldt med ca. 250 liter kraftig belgisk mørk øl med bl.a. lakrids og blæretang.

Øllet blev fornyligt tappet på ståltanke og tilsat kulsyre.

Til Øllets Dag blev det muligt at købe 15 cl. af øllet, der har en styrke på 12,3 %.

- Den er voldsom intens. Man kan virkelig smage whiskyfadene og egetræet. Man skal ikke drikke tolv af dem, griner Tex Schmidt.

Fakta om Øllets Dag:

  • Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 og foregår den første lørdag i september.

  • Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag.

  • I Fredericia holdes et af de største arrangementer til Øllets Dag, hvor mere med mere end 50 forskellige bryggerier er repræsenteret.

Eksplosion ved kemishow – mor til tre: Der var blod og glasskår over alt

Udgivet

Fire er kommet til skade efter en eksplosion ved et kemishow på Tønder Bibliotek.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, Sune Loklindt, til TV 2.

En er alvorligt kommet til skade, og tre børn er også blandt de tilskadekomne, fortæller han.

En af de personer, der var med til at udføre showet, kom svært til skade og blev bragt til behandling på Aabenraa Sygehus. Der er tale om en 22-årig mand, der er kemistuderende ved Aalborg Universitet. Han er uden for livsfare.

De tre børn er kommet lettere til skade. To af børnene er kørt til behandling på sygehus. Det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede. Forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet, oplyser kommunikationschef i Tønder Kommune, Ulrik Pedersen.

Vidner kan få krisepsykologhjælp

Ved et kemishow i Tønder lørdag eftermiddag er fire personer kommet til skade. Foto: Presse-foto.dk

Tønder Kommune har iværksat deres beredskabsplan.

- Alle der har været tilstede ved showet kan få krisehjælp, og man skal henvende sig til leder af kulturinstitutionerne i Tønder Kommune, Henrik Thaysen, siger Ulrik Pedersen.

Her skal man kontakte Henrik Thaysen på mobil 20 55 02 65.

Mor og to børn sad i børnebiblioteket

Thyra Frisk Carstensen skulle have været med til kemishowet sammen med sine to børn på seks og otte år, men da de ikke havde fået billetter, gik de i stedet på børnebiblioteket.

Her hørte de pludselig eksplosionen efterfulgt af skrig.

- Ude på trappen så vi flere af de tilskadekomne, og det virkede voldsomt, fortæller Thyra Frisk Carstensen til TV SYD.

Ifølge Thyra Frisk Carstensen kom både politi og redning hurtigt til stedet.

- Der kom meget hurtigt ro på det hele, og biblioteket reagerede også hurtigt på situationen.

Mor og tre børn så, da det gik galt

En mor til tre, som ikke ønsker sit navn frem, så hele showet med sine tre børn mellem fem og ti år. De er alle rystede over den voldsomme oplevelse.

- Lige da eksplosionen skete var der glasskår og blod over alt. Vi havde glasskår i hår og sko, og nogle af børnene havde også blod på sig, som ikke var deres eget.

Billedet er taget før ulykken under kemishowet lørdag eftermiddag på Tønder Bibliotek.

Kvinden fortæller, at ingen af dem kom til skade, og at de hurtigt skyndte sig ind i nogle nærliggende lokaler for at give plads til redningsmandskabet og ambulancer og for at få børnene væk fra kaosset.

- Vi ventede til de ansatte på biblioteket og politiet kunne hjælpe os, og så blev vi ledt ud ad bagdøren.

Eksplosionen skete i væske

Nikolaj Hølmkjær, der er vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller til TV 2, at eksplosionen skete i en kemisk væske, der var i et glas.

- Det er glasset, der har givet skaderne, siger han.

Hvad der nærmere er gået galt, siden eksplosionen skete, er fortsat uvist.

- Vi har ikke kunnet klarlægge endnu, hvad der er gået galt, siger han, men tilføjer, at man sammen med Arbejdstilsynet fortsat arbejder på at klarlægge omstændighederne.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at et ekspertberedskab har undersøgt stedet, og der er ikke farlige kemikalier på biblioteket.

- Vi her lige nu (lørdag klokken 17.30 red.) ved de sidste undersøgelser og sikring af stedet. Efterfølgende skal der gøres rent, og det bliver også her til aften, fortæller Lasse Jensen, der er indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Kemishow fra Aalborg Universitet

På Tønder Biblioteks hjemmeside fremgår det, at lørdagens arrangement er et kemishow fra Aalborg Universitet.

Showet er ifølge beskrivelsen "fyldt med ild, bang, flotte farver, kemiske reaktioner og lærerig viden for både store og små".

Det fremgår derudover af Aalborg Universitets hjemmeside, at showet består af studerende, som læser enten kemi, kemiteknologi, bioteknologi eller miljøvidenskab på tredje til tiende semester.

Universitetet skriver, at der er tale om show "baseret på spektakulære og fascinerende reaktioner mellem hverdagens kemikalier".

Som et eksempel nævnes blandt andet, hvordan rødkål kan anvendes som pH-indikator.

Opdateres.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com