Borgmestre i opråb: - Lad os sammen hjælpe Lillebælt

Fem borgmestre fra Syd- og Sønderjylland opfordrer i et fælles brev miljøministeren til at give naturen i og omkring Lillebælt mere politisk opmærksomhed. Foto: Sten Bøgild Frandsen
Af Andreas Jarvel og Sofie Dupont
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Fyn

Ni borgmestre fra Syd- og Sønderjylland og Fyn har sendt et fælles brev til miljøministeren. De vil have større politisk opmærksomhed på naturen og biodiversiteten i Lillebælt.

Lad os sammen hjælpe Lillebælt.

Sådan skriver ni borgmestre fra området omkring Lillebælt i et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin (S).

Af de ni borgmestre er der fem fra Syd- og Sønderjylland, som tæller Jacob Bjerregaard (S) fra Fredericia, Hans Peter Geil (V) fra Haderslev, Jørn Pedersen (V) fra Kolding, Thomas Andresen (V) fra Aabenraa og Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen (S). De har alle skrevet under på et åbent brev til miljøministeren.

Havmiljøet og især Lillebælt rummer en stor biodiversitet, som vi i Danmark er forpligtet til at sikre ifølge Biodiversitetskonventionen fra 1993.

- Borgmestre fra Aabenraa, Assens, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg og Ærø Kommuner i åbent brev til miljøministeren.

Et brev, der opfordrer til at gøre noget ved problemerne i Lillebælt.

- Vi oplever store iltsvind. Døde fisk. Manglende fangst af især torsk og fladfisk. Turbåde, der må lukke, og faldende besøg fra lystfiskere på vores overnatningssteder. Lillebælt, der ellers rummer så meget værdifuld natur og så store ressourcer, er truet. Og det samme er de borgere og det erhverv, som lever af og med bæltet, skriver borgmestrene i brevet.

I brevet oplyser de ni borgmestre, at kommunerne allerede har gjort en masse for at hjælpe naturen i det, de kalder 'et af Danmarks vigtigste farvande'. De har søgt penge fra fonde til at genetablere stenrev, plante ålegræs og til at forske.

- Vi gør en stor indsats i at formidle havet og dets værdier til borgerne, så vi øger kendskabet til og ansvarligheden for vores natur. Det er alt sammen tiltag, som ellers ikke er kommunernes ressort, men som vedrører havet - statens ansvarsområde. Vi gør det alligevel, fordi det er nødvendigt med et nyt fokus på havet.

De resterende fire borgmestre, der har skrevet under på brevet, er fynske borgmestre fra Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Ærø kommuner.

Naturpakke skal forhandles

Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark, hvor 54 procent af området er beskyttet natur. Og af den grund mener borgmestrene, at Lillebælt kræver et ekstra fokus.

- Derfor er det bydende nødvendigt med et nyt, bæredygtigt fokus på havet. Havmiljøet og især Lillebælt rummer en stor biodiversitet, som vi i Danmark er forpligtet til at sikre ifølge Biodiversitetskonventionen fra 1993.

Brevet til miljøminister Lea Wermelin er også en opfordring til at have fokus på Lillebælt i de kommende politiske forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke. Pakken skal indeholde initiativer, der skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark.

På Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside kan borgere komme med forslag til den kommende natur- og biodiversitetspakke. Der er lige nu 350 forslag. Hvis du har et forslag, kan du skrive det her.

Læs borgmestrenes brev her:

Kære Lea Wermelin

Opfordring fra Lillebælts borgmestre - Lad os sammen hjælpe Lillebælt

Fra broerne i nord til Kegnæs i syd er der voksende folkelig opmærksomhed på Lillebælts havmiljø. Det er der også hos os. Hos kommunerne, som er bundet sammen af Lillebælt.

Vi håber, at staten, og du som miljøminister, deler denne opmærksomhed, og at du, ligesom os, kan se potentialet og nødvendigheden i at styrke natur og biodiversitet i et af Danmarks vigtigste farvande med den kommende natur- og biodiversitetspakke.

Det kystnære hav har nemlig stor betydning. Både friluftsliv, erhvervsfiskeri, turisme og transport er afhængige af Lillebælt. Den erkendelse har fået en større gruppe borgere til at samle sig i en gruppe kaldet: Hjælp Lillebælt.

Derudover har vi - i kommunerne - selv taget teten og gjort noget for havmiljøet. Vi har søgt fonde til at genetablere stenrev, plante ålegræs og til mere forskning, så vi kan blive klogere på, hvordan vi beskytter bæltet.

Vi gør en stor indsats i at formidle havet og dets værdier til borgerne, så vi øger kendskabet til og ansvarligheden for vores natur. Det er alt sammen tiltag, som ellers ikke er kommunernes ressort, men som vedrører havet - statens ansvarsområde. Vi gør det alligevel, fordi det er nødvendigt med et nyt fokus på havet.

Vi oplever store iltsvind. Døde fisk. Manglende fangst af især torsk og fladfisk. Turbåde, der må lukke, og faldende besøg fra lystfiskere på vores overnatningssteder. Lillebælt, der ellers rummer så meget værdifuld natur og så store ressourcer, er truet. Og det samme er de borgere og de erhverv, som lever af og med bæltet.

Derfor er det bydende nødvendigt med et nyt, bæredygtigt fokus på havet. Havmiljøet og især Lillebælt rummer en stor biodiversitet, som vi i Danmark er forpligtet til at sikre ifølge Biodiversitetskonventionen fra 1993.

I Lillebælt er der specifikt et stort Natura 2000-område, som er rygraden i vores nationale naturindsats. Samtidig skal vi arbejde for FN's verdensmål og sikre social og økonomisk bæredygtighed. Et fælles fokus på Lillebælt fra stat, kommuner, erhverv og borgere kan være et både visionært og godt eksempel for resten af landet - ja hele verden - på, hvordan vi sammen kan forvalte et marint naturområde på en bæredygtig måde.

En bæredygtig forvaltning af Lillebælt skal være baseret på en løbende vurdering af miljøtilstanden og dermed effekten af de iværksatte beskyttelsestiltag. Tiltagene justeres på baggrund af udviklingen af miljøtilstanden. Denne type forvaltning er baseret på kommunikation mellem forvaltere, videnskabsfolk, myndigheder og brugere af økosystemet.

Vi opfordrer nu miljøministeren til at afsætte ressourcer og øge kommunikation mellem de mange aktører. Hvis vi stiller et fælles hold, kan vi sammen undersøge:

  • Hvad problemerne er, og hvilke sammenhænge der er i økosystemet i Lillebælt?
  • Hvordan vi løser problemerne?

Kommunerne er parate til at hjælpe med administration, fundraising, kontakt til frivillige og formidling. Og ikke mindst borgerne er parate til frivilligt at hjælpe til.

Vi håber meget, ministeren er med på denne enestående mulighed for, at vi sammen kan investere i vores og havmiljøets fremtid.

Med venlig hilsen borgmestrene ved Lillebælt

Thomas Andresen, Aabenraa Kommune
​​Søren Steen Andersen, Assens Kommune
Hans Stavnsager, Faaborg-Midtfyn Kommune
Jacob Bjerregaard, Fredericia Kommune
Hans Peter Geil, Haderslev Kommune
Jørn Pedersen, Kolding Kommune
Johannes Lundsfryd Jensen, Middelfart Kommune
Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune
Ole Wej Petersen, Ærø Kommune

Fortsat risiko for isglatte veje

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Natten bød på -10,4 graders frost i Billund. Der er derfor også risiko for glatte veje i regionen.

Trods udsigt til en varmere weekend advarer Vejdirektoratet fortsat om risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, og derfor skal man køre forsigtigt og køre efter forholdene.

Det oplyser Andreas Ipsen, der er vagthavende hos Vejdirektoratet til TV 2 Vejret.

I hele Syd- og Sønderjylland er vejtemperaturen også under frysepunktet. Koldeste er det ved Vejle, hvor temperaturen er -8 grader og varmest ved Sønderborg og Rømø, hvor den er -1 grad.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com