Foto: Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bilka fjerner kontroversiel general fra Anden Verdenskrig

Bilka fjerner figur af Erwin Rommel fra Anden Verdenskrig fra deres onlinebutik, efter at figuren er blevet mødt af kritik.

Det skriver B.T. lørdag.

Torsdag delte radiovært Dan Rachlin et opslag på Facebook om dukken af den tyske general.

- Topnazist Rommel som dukke. De mange, mange mennesker, som han slog ihjel, følger ikke med, skrev han blandt andet.

Efterfølgende har B.T kontaktet Salling Group, som Bilka hører under, for at få dem til at forholde sig til kritikken.

Ifølge Salling Group har de længe solgt sæt, der relaterer sig til Anden Verdenskrig, men de vil ikke længere sælge dukken af Erwin Rommel, lyder det.

- Det har ikke været intentionen at have figurer, der er så personspecifikke, som det konkrete tilfælde fra dén side af krigen, skriver marketingchef i Bilka, Claus Frederiksen, i et skriftligt svar til B.T.

Ud over sættet med figuren af Erwin Rommel er han også fjernet fra sættet "Famous General", der både indeholdt figurer af Rommel, og de allierede Bernard Montgomery, Douglas MacArthur, Dwight D. Eisenhower og George S. Patton, oplyser Bilka til B.T.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

P.A. Brød stod til at lukke, men bliver reddet af forretningsmand

P.A. Brød indgav konkursbegæring, men er nu blevet reddet på målstregen.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad. 

P.A. Andersen & Sønner meddelte den 27. november, at bageriet var gået konkurs.

Nu er virksomheden, der har været familieejet gennem fire generationer, blevet gendannet af den fynske forretningsmand Hemming Van sammen med familien bag virksomheden.

Det betyder, at både bageriet ved hovedkvarteret i Vejle på Frostvej og fem af de otte bagerbutikker i Trekantområdet genåbner. Det drejer om bagerierne i Vejle (Østerbo), Vinding, Bredballe, Børkop og Erritsø.

Det betyder, at de to bagerier i Horsens og det ene bageri i Fredericia lukker.

P.A. Andersen & Sønner skriver i en pressemeddelelse at, butikkerne åbner allerede på fredag.

Bageriet var tynget af eftervirkningerne fra corona-pandemien, energikrise, stigende råvarepriser samt tab af en stor kunder. Alt det til sammen resulterede i bageriets konkursbegæring.

Men bageriet er altså blevet reddet på falderebet.

- Nu skal vi i første omgang have genåbnet bageriet og bageriudsalgene, og så får vi tid til at kigge virksomheden grundigt igennem i forhold til fremtiden, forklarer redningsmanden Hemming Van til Vejle Amts Folkeblad.

Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny Esbjerg-festival presser Openair i Varde

Torben Lehmann, formand for festivalen Open Air i Varde, er bekymret for Esbjergs nye festival-satsning.

I 2022 besluttede Esbjerg Byråd at afsætte 50 millioner til kultur- og oplevelsessatsninger, der skal være med til at brande byen.

Mandag den 4. december besluttede byrådet at afsætte 24 millioner kroner til et ti årigt satsning. 

Det skriver Jydskevestkysten.

Esbjerg har indgået et samarbejde med LiveNation Danmark, der har hjemme i København, og er en del af det amerikanskejede underholdningsfirma Live Nation Entertainment.

Startskuddet lyder i 2025 og så ti år frem. Detaljerne omkring festivalen kendes endnu ikke. 

Men det bekymrer formand for Openair i Varde, Torben Lehmann. 

- Der er i forvejen mellem 230 og 240 små og store festivaler landet over, som vi potentielt konkurrerer med. Alene her i området er der Owen Luft i Nordenskov, Bork Havnefestival, Grøn og We Love Heroes i Esbjerg samt Fanø Vesterland. Og så kommer udmeldingen fra Esbjerg om, at man vil satse mange millioner kroner over en ti-årig periode. Det gør det bestemt ikke lettere for os, fortæller Torben Lehmann til Jydskevestkysten.

Samtidig er det ifølge formanden ikke blevet lettere at være musikfestival, fordi udgifterne til artisterne er steget med 30-40 procent.

Foto: TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Formand går på orlov grundet privat forhold til direktøren

Formanden for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune, Tina Agergaard Hansen, går på orlov. Årsagen er et privat forhold til direktør for Social og Sundhed, Claus Fjeldgaard.

Det skriver Varde Kommune i en pressemeddelelse. 

Tina Agergaard Hansen har oplyst Byrådet i Varde Kommune, at Claus Fjeldgaard og hun har indledt et privat forhold.

Samtidig oplyser hun, at hun vender tilbage som menigt medlem af byrådet, når hendes orlov slutter i juni 2024.

Tina Agergaard Hansen har været formand for Social og Sundhed siden 2018. Foto: Varde Kommune

- En udvalgsformand og en direktør kan ikke have et privat forhold. Derfor kan Tina Agergaard Hansen ikke vende tilbage i juni 2024 som udvalgsformand og udvalgsmedlem. Dette faktum har Tina Agergaard Hansen også taget konsekvensen af og meddelt, at hun efter endt orlov vender tilbage som menigt medlem af Byrådet, skriver Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune, i pressemeddelelsen. 

Tina Agergaard Hansen har været formand for Social og Sundhed siden 2018.

- Forvaltningen vil i de kommende uger i tæt samarbejde med de øvrige medlemmer af Udvalget for Social og Sundhed undersøge, hvorvidt udvalget har behandlet sager af en karakter, hvor Tina Agergaard Hansen og Claus Fjeldgaards private forhold har givet anledning til inhabilitet, skriver Varde Kommune i pressemeddelelsen.

Foto: Presse-fotos.dk
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsinkelser i morgentrafikken på E45 ved Kolding

Morgentrafikken stod på få minutters forsinkelser på E45 ved Kolding.

Opdateret den 11. december 2023 klokken 07.45. 

Opdateret den 11. december 2023 klokken 10.30

Det skriver P4 Trafik Syd på X. 

Forsinkelserne skyldtes ild i bremserne på en lastbil, der holdte i nødsporet lidt efter 70B Aabenraa Nord.

Hjælpen var til stede.

Det hele er afviklet, og trafikken glider.

Foto: Claes Adel, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vestkystborgmestre ser frem til millionindsprøjtning i kystturismen

Et flertal i Folketinget har fundet 41,2 millioner kroner til turismetiltag.

Størstedelen af pengene er målrettet natur- og kystturisme og skal hjælpe flere turistområder uden for de større byer med at få flere turister uden for højsæsonen.

Jørgen Popp Petersen fra Tønder Kommune glæder sig over, at Folketinget kigger væk fra de store byer som København. Varde-borgmester Mads Sørensen oplever en fremgang i antallet af turister uden for de mest travle perioder. Der er dog stadig plads til flere turister i de perioder, mener han.

- Vi er stærke i de traditionelle højsæsoner, men vi oplever også stor interesse for besøg uden for højsæsonen, siger Mads Sørensen, der håber, at tiltaget vil virke, så man på sigt kan få endnu flere uden for højsæsonen:

- Det er med til at generere helårsjob og understøtte de erhvervsdrivende i, at de selvfølgelig kan få større omsætning. Så det er kun godt for vores område.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

FC Fredericia leverer pokalsensation

FC Fredericia er som eneste hold fra næstbedste række klar til semifinalerne i DBU Pokalen efter en 1-0-sejr i Lyngby og samlet 4-2.

Når man skal vende 2-3 fra første kamp til samlet sejr i returopgøret, kan man næppe få en meget dårligere start, end den Lyngby søndag fik mod Fredericia i pokalturneringen.

Efter bare 28 sekunder blev Lyngby reduceret til ti mand, og dermed fik de østjyske gæster en noget lettere vej til den 1-0-sejr, som sender dem i semifinalerne med samlet 4-2.

Fredericia fra næstbedste række er eneste hold uden superligastatus i semifinalerne.

Foto: Tommy Rasmussen
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ikoniske karakterer fra julekalender blev vakt til live på julemuseum

- Oooooluf, a' står inde under æ' mistelteeeen.

Det er blot en af de mange mindeværdige linjer, som Carsten Knudsen leverede i rollen som Gertrud Sand.

Det var dog ikke den eneste rolle, han havde i The Julekalender fra 1991. Her gav han den også som nissen Günther.

Søndag blev Carsten Knudsens karakterer fra julekalenderen for en stund vakt til live, da han gæstede Lillelunds Julemuseum. Her optrådte han både med egne numre og De Nattergale-sange, og publikum fik også nummeret "The Støvle Dance" fra The Julekalender, som han lavede sammen med sine to kompagnoner i De Nattergale, Uffe Rørbæk Madsen og Viggo Sommer.

 Lillelunds Julemuseum har i 2022 og 2023 haft en særudstilling med de originale kulisser fra The Julekalender, og det har ifølge brødrene bag været en stor succes.

- Det har været med til at redde museet. Nu ved folk, at vi eksisterer, fortæller Brian Lillelund, der driver julemuseet med sin tvillingebror Bønny.

Bønny og Brian Lillelund i deres museum. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.

Brødrene havde i december sidste år besøg af Viggo Sommer, der lagde vejen forbi The Julekalender-særudstillingen, og så fristes man jo næsten til at tro, at Uffe Rørbæk Madsen lægger vejen forbi næste år. Men sådan bliver det ikke, ifølge brødrene.

Når museet har haft sidste åbningsdag 30. december skal kulisserne fra The Julekalender videre til andre museer. 

Men Bønny og Brian har noget andet oppe i ærmet til deres udstilling næste år. Men hvad det er, vil de endnu ikke løfte sløret for. Der må man vente til næste år, fortæller de.

Og mens du venter kan du eventuelt give dig i kast med en støvledans. Du finder teksten her:

The Støvle Dance

De Nattergale - The Støvle Dance
Tekst & Musik: De Nattergale

There is whiteøl in the tønde
then the fest will soon begynde.
Put some whiteøl in your cup
when it's drukken fill it up.

I can hop, I can run, and it's very very fun
klask your lår, klask your støvle.
I can hop, I can run, and it's very fun,
glem the trouble - and the bøvl.

This is a song I like to høre
this is music for my øre.
Dance a little støvle dance
dance it while you have a chance.

I can hop, I can run, and it's very very fun
klask your lår, klask your støvle.
I can hop, I can run, and it's very fun,
glem the trouble - and the bøvl.

One and two and three and fire
go and swing the nissepiger.
Five and six and syv and eight
that is good for a nisseknæjt.

I can hop, I can run, and it's very very fun
klask your lår, klask your støvle.
I can hop, I can run, and it's very fun,
glem the trouble - and the bøvl.

There is whiteøl in the tønde
then the fest will soon begynde.
Put some whiteøl in your cup
when it's drukken fill it up.

I can hop, I can run, and it's very very fun
klask your lår, klask your støvle.
I can hop, I can run, and it's very fun,
glem the trouble - and the bøvl.

I can hop, I can run, and it's very very fun
klask your lår, klask your støvle.
I can hop, I can run, and it's very fun,
glem the trouble - and the bøvl.

Gynther danser lig' a little
Gynther danser lig' a little
Gynther danser lig' a little støvle dance.

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Chef efter dødsfald: - Alle er trykkede efter sådan en ulykkelig hændelse

Søndag døde en 99-årig plejehjemsbeboer fra Kongebrocentret i Christiansfeld, efter at hun lørdag var udsat for vold fra en 74-årig mandlig medbeboer.

Senior-, sundheds- og fritidsdirektør i Kolding Kommune Annette Lund fortæller, at kommunen i forbindelse med sagen gennemgår sine procedurer.

- Sådan en sag her giver altid anledning til, at vi overvejer, om vi kunne have gjort noget andet, om vi kunne have forudset, at der var noget på vej her, hvor denne her borger havde det særligt svært, lyder det fra seniordirektøren.

Ifølge Annette Lund undersøger man desuden, om personalet har været der hurtigt nok.

- Det er vi altid forpligtet til at gennemgå, når sådan noget sker.

Ifølge Annette Lund er det endnu for tidligt at drage nogen konklusioner.

Yder krisehjælp

Seniordirektøren fortæller generelt, at kommunen altid vurderer, om borgere, som kommer på plejehjem kan udgøre en risiko for eksempelvis andre beboere eller personalet.

De fleste borgere, som nu om dage kommer på plejehjem, er nemlig demente, og derfor vurderes det, om vedkommende kan kommet på et almindeligt plejehjem eller skal have en skærmet plads.

- I det indgår der altid en vurdering at, om der er noget, der gør, at borgeren har det så svært, at frustrationsniveauet ville kunne stige til noget, der gav sig fysisk til udtryk, lyder det fra Annette Lund.

Hun kan ikke svare på, om der i forhold til den 74-årige fra Kongebrocentret også er foretaget en sådan vurdering.

Annette Lund oplyser derudover, at man fra kommunens side yder krisehjælp til både beboere og medarbejdere på plejehjemmet, til den 74-årige mand og til parternes pårørende.

- Jeg tænker, at alle er trykket efter sådan en ulykkelig hændelse. Vores ansatte går jo på arbejde for at passe på borgerne, og det her er jo voldsomt, siger hun til Ekstra Bladet

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com