Analyse: Vindere og tabere på det nye ministerhold

Mads Sandemann ser på Syd og Sønderjyder i den nye regering. Foto: TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Syd- og Sønderjylland mister to ministre og får to nye i den netop udnævnte regering. Men Sydjyllands storkreds er blevet forfordelt.

De to nye regeringsmedlemmer fra Syd- og Sønderjylland er Mette Kierkgaard (Moderaterne) fra Ribe, der bliver ny ældreminister, og Troels Lund Poulsen (Venstre) fra Hedensted, der skal være økonomiminister. Den første er helt ny, den anden en erfaren herre.

- Mette Kierkgaard er relativt ukendt, men har ført en god valgkamp i Sydjyllands Storkreds. Jeg har selv peget på, at hun kunne blive minister. Men det undrer mig, at hun er den eneste minister fra Sydjyllands Storkreds, hvor det statistisk skulle være 2 - 3 stykker, fortæller Mads Sandemann, chefredaktør på JydskeVestkysten.

Troels Lund Poulsen har lang politisk erfaring. Han blev valgt ind i Folketinget i 2007 og har været minister flere gange og har haft tunge ordførerskaber.

- Troels Lund Poulsen er ikke nogen overraskelse. Han er, sammen med Sophie Løhde, en af Jakob Ellemanns faste støtter. Han er hårdtarbejdende og ikke bange for at tage upopulære beslutninger, for han er ikke den, der søger popularitet. Som økonomiminister skal han holde økonomien på et spor, som Venstre kan stå inde for, siger Mads Sandemann.

Taberne er så de to socialdemokrater, Jesper Petersen og Christian Rabjerg Madsen. 

- De er nok lidt skuffede. De havde nok håbet, at der var plads til dem. De har evnerne og ambitionerne til at blive ministre. Men allerede fra starten har det  stået klart, at hvis der skulle flere partier med, måtte det gå ud over nogen, fortæller Mads Sandemann.

Så er der et par stykker, der hverken er blevet fyret eller hyret. Den ene er Anni Matthiesen (Venstre), der har siddet i Folketinget siden 2011.

- Jeg synes, at det er en lille overraskelse, at der ikke er blevet plads til Anni Matthiesen, især når man ser, at der kun er otte kvinder blandt de 23 ministre, siger JydskeVestkystens chefredaktør.

Og så er der Henrik Frandsen, Tønders detroniserede borgmester, der stillede op for Moderaterne efter mange år som Venstremand, som hans nye partiformand - og som trak mange stemmer til det nye parti på Tønderkanten.

- Han er måske lidt skuffet. Men jeg er ikke i tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen får brug for ham som gruppeformand til at holde styr på de mange nye og uerfarne gruppemedlemmer, siger Mads Sandemann.

- Men det der står tilbage er, at Sydjyllands stemme er svagere med den her regering.

Pernille Vermund stiller ikke op i Sydjylland ved næste valg

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Pernille Vermund bliver ikke at finde på stemmeseddelen i Sydjylland ved næste folketingsvalg.

Det bekræfter Liberal Alliances presseafdeling overfor TV SYD.

Hun stiller i stedet op i Sjællands Storkreds sammen med Liberal Alliances Lars-Christian Brask og Sandra Elisabeth Skalvig.

Liberal Alliance ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen, idet de gerne vil vente med at udtale sig, til at det officielt er vedtaget på opstillingsmødet om cirka en måned.

Til folketingsvalget i 2022 stillede hun op i Sydjyllands Storkreds, mens hun var formand for Nye Borgerlige. Her blev hun den sydjyske kandidat, som fik allerflest stemmer.

Teenagere fjernede giftige tagplader uden beskyttelse - så lang er listen med påbud

En sjællandsk virksomhed har fået 15 strakspåbud af Arbejdstilsynet. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Arbejdstilsynet har udstedt 15 strakspåbud til sjællandsk virksomhed, der fjernede asbesttagplader på ejendom ved Sønderborg.

Den vestsjællandske virksomhed LM Multiservices i Hørve ved Kalundborg skal straks bringe orden i de forhold, som dens medarbejdere arbejdede under ved en ejendom i Sønderborg.

Arbejdstilsynet dukkede uanmeldt op ved ejendommen i slutningen af september, hvor der herskede mangelfulde forhold.

Det medvirkede, at virksomheden fik 15 strakspåbud af Arbejdstilsynet, og de skal bringes orden øjeblikkeligt.

Blandt andet blev arbejdet udført af to unge på 14 år og 15 år, som stod uden opsyn af ledelsen og arbejdede med asbestholdigt eternit ved Arbejdstilsynets ankomst. Det fik Arbejdstilsynet til at kræve, at der føres effektivt tilsyn med nedtagning af asbestholdigt tageternit, der udføres af unge under 18 år. Tilsynet skal udføres af en person, der er fyldt 18 år og har fornødent indsigt i arbejdets art. 

Arbejdstilsynet har udstedt følgende 15 strakspåbud til virksomheden LM Multiservices:

1. I har fået strakspåbud om at sikre, at arbejdet med nedtagning af asbest planlægges/tilrettelægges/udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdsstedet og i omgivelserne ikke udsættes for asbeststøv eller støv, som mistænkes for at indeholde asbest. 

FORDI

Der henlå synlige rester af asbest på byggepladsen omkring bygningen.

2. I har fået strakspåbud om at sikre, at der anvendes egnede personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj, støvafvisende hovedbeklædning, åndedrætsværn under arbejdet med asbestholdigt tageternit, der indebærer risiko for udsættelse for asbeststøv.

FORDI

Der blev ikke anvendt personlige værnemidler af nogen art på byggepladsen i forbindelse med nedtagning af asbest.

3. I har fået strakspåbud om at sikre, at de ansatte, der udfører nedbrydning af asbestholdigt tageternit har adgang til to omklædningsrum, et til gangtøj og et til arbejdstøj og værnemidler, således at færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum. 

FORDI

Der var ikke adgang til bad og omklædning, hvilket blev bekræftet af Joe Mamme (ejer af LM Multiservices, red.).

4. I har fået strakspåbud om at sikre, at området med asbestarbejde er tydeligt afgrænset, så kun personer, der udfører asbestarbejde eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed har adgang til området. 

FORDI

Der var fri adgang til området, hvor der var udført asbestarbejde.

5. I har fået strakspåbud om at opsætte advarselsskilt med teksten »PAS PÅ! ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for Uvedkommende« under arbejdet med nedtagning af asbestholdigt tageternit 

FORDI

Der var ikke opsat skiltning.

6. I har fået strakspåbud om at sikre, at det asbestholdige affald samles og fjernes fra arbejdsstedet og bortskaffes som affald. 

FORDI

Der lå rester af asbest rundt omkring bygningen.

7. I har fået strakspåbud om at sikre, at det asbestholdige affald opbevares i egnet, lukket emballage. 

FORDI

Nedtaget plader henlå på paller uden emballage.

8. I har fået strakspåbud om at sikre, at emballagen med det asbestholdige affald mærkes med oplysning om, at det indeholder asbest.

FORDI

Affaldet var ikke mærket med asbest.

9. I har fået strakspåbud om at anmelde arbejdet med nedtagning af asbestholdigt tageternit til Arbejdstilsynet.

FORDI

Arbejdet med støvende nedtagning af asbestholdigt tageternit var stadig ikke anmeldt til Arbejdstilsynet selvom dette var blevet påbudt ved Arbejdstilsynets besøg af den 19. september 2024.

10. I har fået strakspåbud om at udarbejde en skriftlig arbejdsplan for nedbrydning af asbestholdigt tageternit, herunder for rengøringen. 

FORDI

Der var ikke udarbejdet en skriftlig arbejdsplan.

11. I har fået strakspåbud om at registrere de ansatte, der udfører asbestarbejde i en protokol med angivelse af arten og varigheden af den pågældendes arbejde samt den udsættelse for asbeststøv, der er forbundet med arbejdet. 

FORDI 

De ansatte arbejde med nedtagning af asbestholdigt tageternit uden at være beskyttet mod risikoen for asbeststøv. De havde udført nedtagning af en lade på ca. 550 m2. De ansatte har været udsat for risiko for asbestholdigt støv.

12. I har fået strakspåbud om, at en virksomhed skal forinden udførelse af arbejde med nedrivning på forlangende af Arbejdstilsynet kunne godtgøre, at virksomheden er kvalificeret til at påtage sig sådant arbejde.

FORDI

Arbejdstilsynet påbyder, at virksomheden godtgør, at de er kvalificeret til at påtage sig arbejde med nedtagning af asbest, da virksomhedens viden omkring emnet asbest vurderes til at være meget mangelfuldt.

13. I har fået strakspåbud om at sikre, at der ved de ansattes arbejde og færdsel på taget er anbragt stillads, skærm, net e. l. kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der med sikkerhed kan standse fald af personer ved tagfod. 

FORDI

Ansatte arbejde på taget, uden at der var opsat kollektive sikkerhedsforanstaltninger imod nedstyrtning. Der blev målt ca. 2,80 meter til tagfod, hvor den ansatte arbejde

14. I har fået strakspåbud om at sikre, at undervisningspligtige unge ikke udsættes for asbest. 

FORDI

To unge på henholdsvis 14 år og 15 år arbejde med nedtagning og indpakning af asbesttagplader. De to unge mennesker var med på opgaven i forbindelse med skolepraktik. (Odsherred Kommune, hvor de to ungarbejdere stammer fra, oplyser til TV SYD, at de ikke var i skolepraktik. Derfor bortfalder dette starkspåbud måske, red.)

15. I har fået strakspåbud om at sørge for, at der føres effektivt tilsyn med nedtagning af asbestholdigt tageternit, der udføres af unge under 18 år. Tilsynet skal udføres af en person, der er fyldt 18 år og har fornødent indsigt i arbejdets art. 

FORDI

To unge på 14 år og 15 år stod uden opsyn af ledelsen og arbejdede med asbestholdigt eternit ved Arbejdstilsynets ankomst.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
breaking no-domain
breaking_banner_dismissed no-domain
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com
sentryReplaySession no-domain
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv_syd_session tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
XSRF-TOKEN tvsyd.dk
YSC youtube.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com