Alle jagter den samme type unge, dem, der ikke vil væk hjemmefra

UC Syd i Kolding Foto: Illustration, UC SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

UC SYD har i år fået 11 procent færre ansøgere til sine uddannelser. Der skal hjælp til fra Christiansborg, siger de efter det nedslående resultat.

Når man ringer til UC SYD en fredag formiddag i det herrens år 2024, fortæller ventemelodien på telefonen hele historien. Melodien er Help!, The Beatles' hitplade fra 1965. Den siger mere end mange ord. UC SYD har brug for hjælp.

- Vi har brug for flere penge, så vi kan gøre uddannelserne bedre og oprette flere og mindre hold, fortæller Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen, kommunikationschef på UC Syd.

Politikerne på Christiansborg arbejder i øjeblikket med en stor reform på professionsområdet. Det er noget UC SYD ser frem til, da der er behov for at tænke yderområderne med ind i det store uddannelsesbillede. Både UC SYD og andre uddannelsesinstitutioner i yderområderne har nemlig i disse år svært ved at skabe store og bæredygtige hold på alle uddannelser.

Antallet af ansøgere til UC SYD er faldet med 11 procent fra 2023 til 2024. En del af forklaringen er, at der bliver færre unge, og at mange unge flytter til de store byer for at tage en uddannelse.

Flytterne, bliverne og medfølgerne

Sociolog Eva Mærsk identificerede i sin ph.d. fra 2022 tre grupper af unge, flytterne, bliverne og medfølgerne.

Flytterne er dem, der ikke kan vente med at komme væk hjemmefra, så snart de har fået studenterhuen på.

- Dem kan vi ikke rekruttere. Nogle få af dem vender tilbage, men ikke ret mange, fortæller kommunikationschefen.

Bliverne er dem, som ti vilde heste ikke ville kunne flytte fra hjemstavnen. De vil ikke længere væk, end at de kan nå hjem til forældrene i en frokostpause. Frokostafstand til forældrene, kunne man kalde det.

UC Syd Campus Esbjerg.

- Vi har for eksempel 21 studerende på pædagoguddannelsen i Tønder, og det er min fornemmelse, at de fleste af dem ikke ville være startet på uddannelsen, hvis de skulle til Esbjerg for at tage den, fortæller Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen.

Medfølgerne er dem, der gør som vennerne. Flytter vennerne for at få en uddannelse, så gør de det også. Bliver vennerne, så gør de det også. Dem kunne man også godt få fat i.

Reklame for uddannelsen

Sygeplejeruddannelsen i Aabenraa er en af de få undtagelser. Der er der en stigning af nye studerende på 41 procent i forhold til forrige år.

- Der har vi også forsøgt at tale sygeplejeruddannelsen op via reklamer og sociale medier, fortæller Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen.

UC SYD udbyder 15 uddannelser fordelt på 30 tilbud på fem campusser. På 21 af dem er alle ansøgere optaget, og der er ledige pladser. Otte hold er ikke blevet oprettet. Der er dog uddannelser, hvor folk er fuldstændig bedøvende ligeglade med, om de skal flytte til den anden ende af landet, jordmoder for eksempel.

- Vores jordmoderhold er altid fyldt. Men vi har bare ikke ret mange af den slags uddannelser, siger Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen, UC Syd.

Slagsmål om bliverne

- Vi slås jo allesammen om bliverne. Derfor bliver vi nødt til at have mulighed for at oprette små hold. At oprette et hold for 20 sygeplejerstuderende koster det samme, som at oprette et hold på 70 i København. Taksameter-systemet favoriserer der, hvor man kan oprette store hold. Og vi har større muligheder for at fastholde dem lokalt, hvis de er uddannet her, forlyder det fra kommunikationschefen. Taxametersystemet belønner uddannelsesinstitutioner efter, hvor mange studerende de får igennem, og hvor hurtigt, blandt andet.

- Vi skal også sørge for at blive mere synlige, vi skal være tættere på vores lokalområde, og så skal vi fortælle folk, hvad det er, vi kan tilbyde på UC Syd, slutter Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen.

Grænsepolitiet tiltrak sig opmærksomhed med hundeshow og 'ransagninger'

Ti havgrynsposer for en pose slik. Det var belønningen til 7-årige Sigurd Helgason efter en ransagning af en politibil. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Lørdag var der åbent hus hos Grænsepolitiet i Padborg. 600 besøgende lagde vejen forbi til blandt andet hundeshow med narkohunde og 'ransagninger' af biler.

Lørdag viste Grænsepolitiet i Padborg mandskab og materiel frem for alle interesserede.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Her var hundeshow med blandt andet narkohunde, politibiler. Børnene kunne også 'ransage' biler og lede efter havregrynsposer. Ti poser udløste vingummi som belønning. Der var også både og motorcykler.

600 besøgende havde fundet vej til rundvisningen ved grænsen.

Familien Smith Hein fra Aabenraa havde fundet vej til rundvisningen, hvor hundeshow og ransagninger var populære. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Familien Smith Hein havde taget turen fra Aabenraa til Padborg. Til stor glæde for 7-årige Alva, 8-årige Uma samt treårige Eske. Og her var politihundene og ransagningerne særligt populære.

Udstyr, uniformer og hunde blev vist frem, da Grænsepolitiet holdt åbent hus lørdag. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Vi har set hunde og fået slikposer, fortæller Alva.

Grænsepolitiet havde åbnet dørene for borgerne, for at give et mere nuanceret billedet af arbejdet hos politiet.

Jesper Hansen er fungerende politiinspektør. Han vil gerne vise at de laver andet end at tjekke pas i grænsekontrollen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Mange tror, at vi kun tjekker pas i grænsekontrollen, men vi vil gerne vise, at vi arbejder med en masse andet spændende, fortæller Jesper Hansen, der er fungerende politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter.

- Og så vil vi også gerne være synlige for folk, der måske vil søge ind til os. Det er derfor vi laver sådan en dag.

  

64-årig brandmand død efter færdselsulykke i Højer

Brandbil væltet på dige ved Højer. Foto: LocalEyes
Af Ritzau og TV2.dk
Udgivet

En brandmand er omkommet, efter at en brandbil væltede ned af en skråning og landede på taget i Højer lørdag.

En 64-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt lørdag aften.

De pårørende er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.48.

Den 64-årige mand var alene i brandbilen, da den væltede ned ad en skråning og landede på taget.

- Da vi kommer derud, er han i kritisk tilstand, og kort tid efter afgår han ved døden på stedet, siger Sune Loklindt.

Han tilføjer, at den afdøde var på vej ud for at slukke en mindre markbrand, da ulykken fandt sted.

Hændelsen skete i Højer, som ligger 12 kilometer vest for Tønder.

- Vi har en bilinspektør, som undersøger stedet. Så skal køretøjet bringes ind til undersøgelser, lyder det fra Sune Loklindt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com