36-årig fik ansvaret for togdrift ved et tilfælde
Karina Bendtsen Christensen blev trafikleder i Banedanmark ved et tilfælde, men nu er hun bidt af skinner og tog og vil aldrig lave andet.
I Fredericia er der et rundt tårn. Inde i det runde tårn er der et rundt rum. I det rum overvåger Banedanmarks folk togtrafik og skinner i det sydvestlige Danmark. En af dem er Karina.
Det var et tilfælde, at Karina Bendtsen Christensen blev trafikleder. Hun stod som 30-årig og skulle finde en ny vej i livet. Hun kunne ikke længere klare arbejdet som sosu-assistent, og så var uddannelsen som trafikleder der bare. Og den var et hit.
- Det er det absolut fedeste job, jeg nogensinde har prøvet at have, fortæller den nu 36-årige trafikleder i Banedanmark.
Det er et stort ansvar, der hviler på hendes og kollegernes skuldre.
- Vi skal både sørge for, at togene kører gnidningsfrit, men vi skal også sørge for, at vi kan hjælpe vores infrastruktur og medarbejdere til at vedligeholde vores infrastruktur, fortæller Karina mellem to samtaler med kolleger, og omgivet af skærme, der viser togtrafikken fra sekund til sekund, nærmest som kontroltårnet i en lufthavn.
Banedanmark søger til stadighed nye trafikledere. Der er optag to gange om året, løn under uddannelse, der tager mellem seks og 10 måneder, og der er ret stor sikkerhed for at få job efter uddannelsen.
- Jeg vil gøre det længe endnu, indtil jeg skal slæbes væk herfra, fortæller hun.
Karina har ansvaret for togdriften på Vestfyn til og med Fredericia, Svendborgbanen, Fredericia til Vejle, banen til Padborg og Sønderborg. Så det er ret mange stationer, hvor man kan se resultatet af hendes arbejde.
Har du nogensinde stået på perronen og ventet på toget og tænkt: hvor bliver det af?
- Ja, ja, så er det sket på trods af arbejdet, der foregår her. Vi gør jo vores allerbedste. Der er ikke nogen heroppe, der sidder og forsinker togene med vilje overhovedet, fortæller Karina.
Man må sige, at toget er kørt til perron i Karinas liv. Hun er nemlig gift med en lokomotivfører. De to har mødt hinanden på et internetforum for togentusiaster, 'sveller', som de kalder hinanden.
- Vi kan rigtig godt lide jernbanen, og vi har også jernbanedimsedutter stående derhjemme. Vi synes, at det er sjovt, og vi snakker rigtig meget om tog, også når vi har fri, beretter trafikleder Karina.
Og Karina kan identificere længst udrangerede togtyper, som Mo og My, gode gamle lokomotiver eller motorvogne.
- Man er nødt til at kende alle typer, når man er gift med en lokofører, siger Karina.