15 milliarder liter varmt vand hældes ud i Lillebælt i stedet for at varme huse op
Rensningsanlæg hælder 15 millioner kubikmeter varmt vand ud i Lillebælt, selvom varmen i vandet kunne være brugt til fjernvarme. Men den grønne løsning er dyrere for forbrugerne og derfor ulovlig.
Kubikmeter efter kubikmeter varmt, renset spildevand drøner larmende afsted mod Lillebælt.
- Ud til fladfiskene, konstaterer Per Holm.
Han er direktør hos BlueKolding, som ejer Kolding Centralrenseanlæg i Agtrup, hvor 15 millioner kubikmeter - altså 15.000.000.000 liter varmt vand hvert år hældes ud til fiskene i Lillebælt.
Det svarer til 6.000 olympiske svømmebassiner med varmt spildevand, som havner i havet. År efter år.
Men man kunne også varme huse op med det. Et sted mellem 2.500 og 3.000 parcelhuse har Per Holm regnet ud.
Han mener, at det helt generelt er tåbeligt i forhold til den grønne omstilling, i en tid, hvor energipriserne ræser opad, at man hælder varmt CO2-neutralt vand ud til fiskene i Lillebælt, når folk, som lige nu må betale i dyre domme for gas til opvarmning, kunne få deres boliger varmet op med det, mener Per Holm.
Skal vi investere i en varmepumpe, som koster flere millioner kroner afhængigt af størrelsen, og derefter bygge fjernvarmeledninger til området og måske endda videre ud, så er det pludselig en stor udgift
Alex Pedersen, direktør i Samn Forsyning
Hensynet til grøn omstilling bliver derfor vejet op imod et økonomisk hensyn, og Per Holm mener, at den grønne omstilling burde komme først.
- Vi må alle betale for den grønne omstilling, og når vi som nu lukker så stort et potentiale ud i Lillebælt, synes jeg, det er temmelig ærgerligt.
Varmen er gratis, men det koster at udvinde den
At lukke varmt spildevand ud er ikke usædvanligt. Også hos Samn Forsyning, der renser spildevandet i Horsens Kommune, sender de årligt ni millioner kubikmeter spildevand ud i Horsens Fjord.
- Skal vi investere i en varmepumpe, som koster flere millioner kroner afhængigt af størrelsen, og derefter bygge fjernvarmeledninger til området og måske endda videre ud, så er det pludselig en stor udgift, forklarer Alex Pedersen og pointerer, at en varmepumpe kræver strøm, hvilket også koster penge.
Det kræver, at rensningsanlæggene ligger tæt på fjernvarmenettet, da det ellers ikke vil give økonomisk mening, hvis der skal trækkes nye fjernvarmeledninger
John Pies, driftschef hos Tønder Forsyning
Her viste udfordringen sig at være, at der ikke er et konstant energiudbytte ved at sætte en varmepumpe på spildevandet. Udbyttet ville være størst om sommeren, hvor behovet for fjernvarme er mindst.
Fjernvarmeselskabet vurderede desuden, at tilbagebetalingstiden var for lang, i forhold til hvad det ville koste at investere i en varmepumpe.
- Vi er selv ved at kigge på, om det kan betale sig med et mindre anlæg, der kan hjælpe os med opvarmning i vores administrationskontor. Vi bruger gas lige nu, og da det vil tage flere år at komme på fjernvarmenettet, så undersøger vi muligheden for at bruge varmen fra vores spildevand, siger Esge Homilius.
Samme udfordring går igen
Også hos Tønder Forsyning, som står for driften og vedligeholdelsen af 17 renseanlæg i Tønder Kommune, er de ved at se på mulighederne for at installere varmepumper ved nogle af deres anlæg.
- Skal det kunne lade sig gøre at udnytte potentialet i de par kubikmeter spildevand, vi udleder hvert år, kræver det, at rensningsanlæggene ligger tæt på fjernvarmenettet, da det ellers ikke vil give økonomisk mening, hvis der skal trækkes nye fjernvarmeledninger, forklarer driftschef hos Tønder Forsyning, John Pies.
Præcis samme udfordring med placeringen af fjernvarmeledningerne har de hos DIN Forsyning i Esbjerg, hvor nye rørforbindelser vil koste og gøre varmepumperne til en dårlig forretning.
Forretningsudviklingschef Claus A. Nielsen forklarer, at de derfor har vurderet, at det ikke for nuværende giver mening at bruge spildevand som energikilde i DIN Forsynings eksisterende fjernvarmesystem.
