Vejles altmuligmand ærgrer sig mest over sidste kamp

Marius Elvius sad ude med karantæne i de to første kampe, men har siden været på banen i alle runder for Vejle. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

Halvdelen af grundspillet i Superligaen er slut, og Vejles Marius Elvius sætter her ord på sæsonen og sin egen rolle på VB-mandskabet.

Han begyndte seniorkarrieren og tiden i Nørreskoven som angriber, men Marius Elvius har de sidste par sæsoner været vant til at gøre sig på de defensive pladser for Vejle Boldklub.

I denne sæson har den 22-årige spiller fra Amager spillet både begge backpositioner og midterforsvar.

Han havde ikke spillet sidstnævnte position tidligere karrieren inden denne sæson. Marius Elvius er dog tilfreds med sin rolle på Vejles superligahold som en 'polyvant' spiller for at bruge et Morten Olsen-udtryk.

Marius Elvius i aktion mod Silkeborg tidligere på sæsonen. Her blev den omskolede back kåret til kampens spiller af hjemmeholdets fans. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det handler om at udføre opgaven, og jeg synes, at jeg har kvaliteten til at udføre forskellige roller. Det gælder både i venstre og højre side og som stopper, så det er intet problem for mig, siger den højrebenede spiller.

Status på sæsonen

Problemer har der til gengæld været i Vejle, da holdet fra Nørreskoven ligger sidst i Superligaen med et enkelt point i 11 kampe.

Det længeventede point kom i sidste runde mod AaB i en kamp, som endte 2-2. Opgøret er dog det første, som Marius Elvius nævner blandt sæsonens ærgrelser, da VB førte med 2-0.

Marius Elvius i jubel med holdkammeraterne Tobias Lauritsen, Lundrim Hetemi og Richard Jensen efter sidstnævntes føringsmål til 1-0 mod AaB. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det er selvfølgelig ærgerligt, når man fører 2-0, at man ikke får tre point med. Vi kommer også foran mod Brøndby i anden runde, hvor det kunne være fedt at få noget mere med. Sønderjyske-kampen var den, som ramte hårdest, men i forhold til betydningen af de tre point er det klart den sidste kamp mod AaB, som ærgrer mest, da vi havde et godt resultat til det sidste, siger Marius Elvius.

Marius Elvius i duel med Viborgs Charlie Nouck i 5-0-nederlaget i september. Vejle tabte de første ti kampe i sæsonen, hvilket er rekord for den værste superligastart efter ti runder. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

En kamp som til gengæld er røget i glemmebogen er 5-0-nederlaget på hjemmebane til Viborg.

- Det var en kæmpe skuffelse, for vi syntes egentligt, at vi kom med et fint udgangspunkt. Det har klart været den kamp, der har skuffet os mest og især også mig, siger Marius Elvius.

Det var også efter den kamp, at den daværende cheftræner Ivan Prelec ønskede at sige sit job op.

Rumænske Mihai Teja kom ind som afløseren. Marius Elvius føler, at den nye mand i spidsen har haft en positiv effekt på holdet, selvom første sejr stadig mangler.

Mihai Teja debuterede i 2-1-nederlaget mod FC København på hjemmebane for to runder siden. Nu venter FCK igen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Han prøver at sætte os op på en lidt anden måde, hvor vi skal frem over stepperne. Det har været rart. Vi har lidt friere tøjler til at tage de beslutninger, vi selv føler er vigtige for at få succes i diverse situationer, siger Vejles nummer 59.

Tager de roller, der kommer

Marius Elvius håber på at være en del af Vejle-holdet, som møder FC København i Parken på fredag.

Han ved dog ikke, hvor han kommer til at spille på banen.

- Jeg tager de roller, der nu kommer, og om det er mere offensivt eller defensivt, har jeg ingen problemer med, siger Marius Elvius.

Kampen mod FCK fløjtes i gang klokken 19 og vises på TV3+.

Nu er der nyt om fremtiden for konkursramt eventsted

Foto: Jeppe Vestergaard, TV SYD
Udgivet

Budrunden på aktiverne efter Volkerts Fylke er afsluttet. Det er udlejeren af det konkursramte eventsted i Kolding, der selv har købt inventaret. Håbet er nemlig, at det kan fortsætte som restauration.

Tilbage i september blev eventstedet Volkerts Fylke i Kolding erklæret konkurs for anden gang på et år. I den forbindelse blev stedets aktiver sat til salg i en budrunde.

Det er Mads Brandt fra Skov Advokator, der er kurator i konkursboet. Han oplyser til TV SYD, at det er stedets udlejere i Aktieselskabet Dagelykke Ejendomme med adresse i Aalborg, der selv er købere af inventaret.

Det er nogle fantastiske rammer, så det vil være trist, hvis det ikke kan fortsætte som restauration

Søren Andreasen, direktør i Dagelykke Ejendomme

Det kan direktør i Dagelykke Ejendomme, Søren Andreasen, bekræfte.

- Det var den bedste løsning. For vi håber, at der kommer nogen, der i en eller anden form har lyst til at køre det videre som eventsted og restauration. I min optik var den mulighed ikke-eksisterende, hvis vi lod inventaret sælge ud af huset, siger Søren Andreasen.

Fantastiske rammer

Nu skal udlejerne på jagt efter den eller de personer, der forhåbentlig igen har lyst til at slå dørene op for arrangementer og bespisning i de stemningsfulde lokaler, der ligger i Brødrene Volkerts gamle Spinderi og Klædefabrik i hjertet af Kolding.

- Når vi har købt inventaret, er det fordi, at vi synes, at stedet har potentiale. Det er nogle fantastiske rammer, så det vil være trist, hvis det ikke kan fortsætte som restauration i en by som Kolding, siger Søren Andreasen.

Nu går jagten ind på at finde den rette lejer til lokalerne.

- I næste uge vil vi overveje, om vi selv skal begynde at kontakte nogen. Vi går benhårdt efter at finde nogen, der vil drive restauration. Jeg håber faktisk, a det er dem, der jager os, lyder det fra direktør Søren Andreasen.

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 69 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com