Play

Topscorer på pletten igen: - Tingene i Sønderjyske Fodbold afhænger ikke af én mand

Lirim Qamili scorede syv mål i Superligaen i efteråret for Sønderjyske. Billedet er fra en kamp mod Brøndby i november sidste år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Sønderjyske blev besejret i årets første træningskamp, hvor sønderjyderne skulle ind i anden halvleg, før de ramte målet.

Lirim Qamili viste sig at være en af banens farligste for Sønderjyske endnu engang i træningskampen mod OB, der endte 3-2 til fynboerne.

Klubbens topscorer blev efter en chanceløs sønderjysk første halvleg skiftet ind i pausen og spillede hele anden halvleg.

Sønderjyske havde ikke en afslutning på mål i de første 45 minutter, og de fik først hul på bylden, da Lirim Qamili tog sagen i egen hånd i det 58. minut og fyrede et skud på OB-målmanden.

Den nordmakedonske landsholdsspiller scorede også sønderjydernes første mål fra straffesparkspletten i slutningen af kampen, hvor landsholdskollegaen Sefer Emini scorede på flotteste vis to minutter senere.

Sønderjyske startede med Ivan Djantou på toppen, der ligesom resten af de 11 startende spillere ikke kom til nogle scoringsmuligheder.

Cheftræner Thomas Nørgaard anerkender, at skarpheden manglede i første halvleg. Han havde dog også behov for at understrege, at der er andre spillere end Lirim Qamili på holdkortet i Sønderjylland.

Sønderjyske spillede træningskampen på en kunstgræsbane i Løjt Kirkeby. Over 200 personer var til stede for at overvære kampen, hvor samarbejdsklubben Løjt IF var klar med mad og drikke.

- Tingene i Sønderjyske Fodbold afhænger ikke af én mand. Længe før du og jeg begyndte at tale sammen (juli 2024, red.), havde vi Emil Frederiksen, som alle fortalte mig, det handlede om. Bagefter var det Peter Christiansen, og nu er det Lirim Qamili, siger han.

Det handler ikke om, at alt handler om ham, men han var jo den første, der afsluttede på mål for jer i dag.

- Der er ingen tvivl om, at da vi var bedst i første halvleg, talte vi også om, at vi var for langt væk fra deres mål. Vi var ikke særligt dygtige til at se, hvornår vi skulle være direkte og bruge bagrummene.

- Jeg vil dog også beskytte mine spillere i dag, da vi havde mange nye folk med og mange nye relationer, siger Thomas Nørgaard.

Thomas Nørgaard anerkender manglende skarphed i begyndelsen af kampen, men er tilfreds med holdets indsats, der var ramt af mange afbud. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd

Cheftræneren manglede da også en del af de sædvanlige kort på hånden.

Sygdom prægede truppen

Sønderjyske har siden vinteropstartens begyndelse lørdag været plaget af sygdom, og til fredagens kamp var der ni sygemeldinger.

Det gav mulighed for flere akademispillere at vise sig frem, og i første halvleg var unge kræfter som Villads Klint, Simon Maass, Albert Rrahmani og Anders Bergholt med fra start.

Sønderjyske var tæt på et comeback efter at være bagud med 3-0 mod OB. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

Flere af ungdomspillerne viste sig momentvis godt frem, men det var ikke nok til at undgå nederlaget.

Selvom ethvert fodboldhold vil vinde alle kampe, er Thomas Nørgaard tilfreds med sit holds indsats efter første test, der blev spillet på en kunstgræsbane hos samarbejdsklubben Løjt IF.

- Vores primære fokus var at få noget 'load' og noget fysisk output ud af det, og det fik vi. Jeg har været længe nok til at forstå, at man skal passe på med at betone niveauet i første kamp, siger cheftræneren.

Sønderjyske spiller næste træningskamp mod Hillerød fredag klokken 13 på Sønderborg Stadion.

To års kamp mod solcellepark er slut: - Jeg grinede, græd og fik kuldegysninger

Bjarne og Jette Gregersen har boet i Outrup siden 1988. Foto: Malthe Noes, TV SYD
Udgivet

Beboerne i Outrup fik fredag nyheden om, at planerne om en stor solcellepark lige ved siden af deres hjem er droppet for nu. Hos ægteparret Jette og Bjarne Gregersen er nyheden stadig ved at sætte sig.

Hos Jette og Bjarne Gregersen i Outrup var flaget fredag blevet hejst i flagstangen.

Efter to år, hvor de har kæmpet imod planerne om at etablere en solcellepark ved Outrup, er der nu noget at fejre.

Fredag meldte et flertal i Varde Byråd ud, at man vil gentænke sin klima- og energi-indsats. Det sker i kølvandet på regeringens grønne trepartsaftale.

Det betyder, at planerne for fire solcelleparker nu er droppet - to af dem ligger ved Outrup.

- Det er jo så skønt. Det er slet ikke gået op for os endnu. Jeg har et stort hul inde i maven. Jeg kan godt mærke, at skuldrene er sænkede, og at jeg slapper fuldstændig af, fortæller Jette Gregersen, der har det, som om hun har vundet i Lotto.

I det uvisse

Ægteparret modtog nyheden fredag, og det satte gang i følelserne i hjemmet i Outrup.

- Da jeg fik beskeden på mail, om at det var droppet grinede og græd jeg, og jeg fik kuldegysninger. Det hele kom op at vende, hvad det egentlig er, vi har kæmpet imod, siger Jette Gregersen.

De to solcelleprojekter ved Outrup ses her som nummer 12 og 13 på kortet. Projektet ved Vittarp (nummer 11) holder man fast i..

Gennem de seneste to år har det hele stået hen i det uvisse for Jette og Bjarne Gregersen, der ikke viste, om de ville få en stor solcellepark som nabo eller ej.

- Der var ikke nogen, der viste noget. Vi kunne ikke få noget at vide. Vi ved bare, at hvis det blev til noget, så ville naturen være væk, og der ville ikke være noget dyreliv herude mere, siger Jette Gregersen.

Hus kan blive værdiløst

Bjarne Gregersen mener, at parrets hus ville blive tæt på værdiløst, hvis planerne blev en realitet. Han mener ikke, at solcelleparker bør ligge tæt på beboelse.

- Man skal ikke rive seks-syv huse ned for at bygge solceller. Det giver ingen mening, siger han.

Varde Kommune har stadig planer om at lave en solcellepark ved Vittarp, da det er længere i planlægningsfasen end de fire nu droppede projekter.

Bliv klogere på tankerne bag den nye kurs fra flertallet i Varde Kommune ved at klikke på billederne herunder:

Bliv klogere på beslutningen bag

Preben Friis-Hauge

Preben Friis-Hauge

Udvalgsformand for Plan og Teknik i Varde Kommune Preben Friis-Hauge (V) fortæller om beslutningen:

- Nu er den grønne trepart virkelig landet - også i Varde Kommune - og den grønne trepart fortæller noget om, hvor meget areal vi i virkeligheden skal have lagt ud til både skov, vindmøller, solceller, biogasanlæg og vådområder, når vi er i Varde Kommune. Det enorme arealforbrug vi kan se, at vi har sammenholdt med, at vi også gerne skulle lave fødevarer til vores befolkning og vores dyr, så har vi lige haft brug for at stoppe op og sige, gør vi nu tingene på den rigtige måde. Anvender vi arealerne fornuftigt nok, og vi skulle allerhelst benytte det samme areal til flere funktioner for eksempel at man både har solceller og vindmøller, eller at man både har solceller og vådområder.

Aftaleteksten

Aftaleteksten

”Nye tider for Varde kommune – gentænkning af klimaindsatsen og vedvarende energi”

 - mere natur og udtagning af lavbundsjorde kalder på, at vi tænker nyt - og prioriterer, hvordan vi får mange bundlinjer til at passe, når vi snakker arealanvendelse.

Af Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative folkeparti, Kristendemokraterne, Socialistisk folkeparti og Liberal alliance i Varde Byråd

Regeringens grønne trepart lægger op til en omlægning af Danmarks og dermed også Varde kommunes arealer af historiske dimensioner. Men treparten åbner også mange nye spørgsmål, som savner svar.

Varde kommunes arealer er en knap ressource, og er under et voksende pres.

Trepartens ambitiøse krav, den grønne omstilling, vedvarende energi, vandudfordringer og ny erhvervsvækst skal håndteres, og alt sammen på det samme areal.

Vi kan ikke løse udfordringerne ved at gøre, som vi plejer - Vi bliver nødt til at tænke nyt.

Da vi fastlagde vores krav til vedvarende energianlæg i 2021, og blandt andet udarbejdede et solcellekort, var det for at opfylde regeringens krav om 70 pct. reduktion af CO2. Det skal vi stadig i land med- men der er sket rigtig meget siden, og ikke mindst betyder den grønne trepart, at vores anvendelse af arealerne skal gentænkes.

God arealanvendelse indebærer, at et godt areal, er et areal, som anvendes til flere formål på samme tid. Det perspektiv fyldte ikke i debatten i Danmark i 2021. Det er blevet helt nødvendigt nu.

Vores lokale landbrug er en del af løsningen. Derfor skal vi sikre, at der også i fremtiden er grundlag for at landbruget kan bidrage til at nå i mål med trepartens ambitioner, samtidig med at deres eksistensgrundlag bevares.

Vi står derfor overfor en historisk prioritering, som partierne i Varde kommune tager alvorligt.

Vi ønsker derfor at gå til Byrådet med et forslag om, at der bl.a. ikke lokalplanlægges for enkeltstående solcelleparker i Varde kommune.

Samtidig udtages solcellekortet af kommuneplanen.

Vi ønsker også at byrådet sætter kommende ansøgningsfrister - som udgangspunkt - i bero, mens vi får hånd om den grønne trepart i 2025, så vi ved, hvad vi har at gøre med af arealer i Varde kommune.

Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative folkeparti, Kristendemokraterne, Socialistisk folkeparti og Liberal alliance i Varde Kommune respekterer klimahandlingsplanens reduktionskrav til co2.

Kombi-projekter med sol og vind, og ønsker om grøn energi etableret i sektorkoblede projekter kan efter ansøgning etableres.

Samtidig kan solceller placeret på arealer, hvor der er drikkevandsressourcer, som skal beskyttes, imødekommes.

Solceller på kommunale tage og landbrugs-/erhvervsbygninger bør fremmes, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.

Arealer, der tjener flere formål, er fornuftigt og hensigtsmæssigt.

Det skal vi arbejde med i hele kommunen, så vi både får erhvervsvækst og arbejdspladser, kommer i mål med den grønne 3-part med alt hvad den indebærer, og opfylder regeringens krav om reduktion af CO2

Elektriske lys breder sig på kirkegårdene og giver konflikter

Personalet fjerner LED-lys fra gravstederne i Tønder. Men flere og flere brugere vil gerne gøre gravstederne mere personlige. Foto: Signe Dohn, TV SYD
Udgivet

Kirkegårdene bør give mere plads til bamser, perleplader og LED-lys, mener forsker. For ønsket om mere personlige gravsteder er stigende.

-Vi har desværre set lys, som minder om et diskotek klokken 3 om natten. Det synes vi ikke passer til en kirkegård.

Sådan begrunder Tønder Kirkes menighedsråd, hvorfor man konsekvent fjerner LED-lys fra gravstederne. Det har givet en ophedet debat, og der er også konflikter i andre sogne.

Udsmykning kan give spændinger

Ulla Schmidt, lektor i praktisk teologi

- Der fjernes også ting på kirkegårde i resten af landet, for udsmykning kan give spændinger. På den ene side tager kirken hensyn til æstetik og det, den ser som sømmeligt. På den anden side er der mennesker i sorg, som i stigende grad gør gravstederne personlige med perleplader, bamser eller LED-lys, siger Ulla Schmidt, som er lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet.

Lys i mørket

Lektoren har forsket i de ritualer, vi bruger ved begravelser.

- Eksemplet fra Tønder er bestemt ikke enestående. Men jeg ser også, at menighedsrådene bliver mere opmærksomme på, hvad en individuel udsmykning betyder for de pårørende. Som for eksempel at man gerne vil sætte et lys hos nogen, som var bange for mørke. Det skal man ikke undervurdere, siger Ulla Schmidt.

Nej til blinkende kæder

Man skal huske, at kirkegårdene skal kunne bruges af alle i et sogn

Ulla Schmidt, lektor i praktisk teologi

- Det er en god idé at være mere åbne. Man skal nok ikke tillade blinkende lyskæder i træerne, for det kan støde andre, som bruger kirkegården. Men man skal huske, at kirkegårdene skal kunne bruges af alle i et sogn, ikke kun kirkens egne medlemmer. Derfor er det vigtigt, at man er åbne overfor, at ritualer og ønsker ændrer sig med tiden, siger Ulla Schmidt.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com