To enorme skydedøre i en hvid hangar går til side og tippen af en gigantisk skinnende blank platform kommer til syne.

Langsomt bliver det cirka 65 meter lange fartøj kørt ud i det fri, og kort tid efter sendt op i luften – helt op i stratosfæren.

Der lyder klapsalver og jubelbrøl fra de mange folk i refleksveste, der har fået det hele til at ske.

Ejeren af skibet, Mikkel Vestergaard Frandsen, kaster begejstret hænderne i vejret.

Han er nemlig i gang med at gøre noget, ingen har gjort før ham.

Det hele foregår i den amerikanske by Roswell.

En by, der ikke er meget større end Kolding – hvor Mikkel Vestergaard Frandsen er født og opvokset i.

Milliardærens vilde drøm

De seneste ti år har han tilbragt en betragtelig del af sin tid i Roswells ørken.

Her har han med sit projekt ’Sceye’ knoklet for at få lavet en såkaldt stratosfærisk platform, der skal bidrage til at løse problemer med alt fra skovbrande og oversvømmelser til overvågning af trafficking og udbredelse af bredbånd.

I programmet ’Milliardærens vilde drøm’ har TV 2 fulgt danskeren og hans arbejde.

I begyndelsen af projektet blev han og sine medarbejdere set på som landsbytosser, men i dag har både Mikkel Vestergaard Frandsen med ’Sceye’ indgået en rammeaftale med den amerikanske luftfartsstation NASA og Geological Survey.

- Det, der driver mig, er, at hvis vi ikke bliver ved, så efterlader vi et vakuum indenfor, hvad man burde kunne for at sikre, at det ikke går helt galt med klimaet, siger han.

52-årige Mikkel Vestergaard Frandsen har selv smidt omkring en halv milliard kroner i projektet.

Penge han har tjent på en række tidligere opfindelser.

Du kender givet vist ét af dem.

Myggenet og livreddende sugerør

Mikkel Vestergaard Frandsen er født og opvokset i et parcelhuskvarter i Kolding.

I sine unge år drømte han om at blive en gal videnskabsmand, der efter årevis i en mørk kælder opfandt noget helt genialt.

- Det blev jeg så ikke, men jeg tror nok, jeg er blevet en gal forretningsmand i stedet, siger han.

For allerede som 19-årig tog Mikkel Vestergaard Frandsen fra Kolding til Nigeria for at starte sit første forretningseventyr.  

Det var en virksomhed, der importerede lastvogne og lastvognsmotorer.

Det var ikke det, der gjorde ham til milliardær, men det var til gengæld der, hans interesse for Afrika og tredje verdens lande blev vakt.

Så selvom han nogle år senere vendte tilbage til Danmark, gik der ikke længe, før han igen vendte blikket mod Afrika, hvor han stod bag en virksomhed der opfandt; PermaNet.  

Et langtidsholdbart myggenet, der indeholder insektgift, der slår malariamyg ihjel.

I dag er der produceret over en milliard PermaNet, og det har reddet mange hundredetusinde menneskeliv – børn i særdeleshed.  

I 2008 lancerede Mikkel Vestergaard Frandsen endnu et livreddende produkt. LifeStraw.

Et sugerør, der kan filtrere bakterier, virus og parasitter fra snavset vand.

Det skete på baggrund af et igangværende samarbejde med den tidligere præsident Jimmy Carter omkring udryddelse af sygdommen guinea-orm.

Den nye opfindelse

Sugerøret er blevet solgt flittigt til friluftsmennesker i USA, men også Danmark og Skandinavien, men i flere tredjeverdenslande fik det en helt anden og vigtig betydning. 

Produktet blev nemlig distribueret i millionvis i Asien og Afrika og har bidraget til at nedbringe tilfælde af guineaorm.

Projekterne er blandt nogle af de projekter, der har gjort Mikkel Vestergaard Frandsen til milliardær, men det har også givet ham en overbevisning om, at ansvaret for kloden og dens befolkning ikke kun skal løftes af staten men også af private. Folk som ham selv. 

- Der er hverken konflikt og kontrovers mellem at gøre forretning og gøre godt. Jeg har brugt meget tid på at rende rundt på forretningsskoler og tale om de muligheder, der er for at bruge sit talent til at forbedre miljøet, gennemsnitslevealderen og lignende, siger han.

Og det er netop de to ting Mikkel Vestergaard Frandsen håber at kunne gøre noget ved med sin platform Sceye.

Det er måske ikke lige så håndgribeligt og let forståeligt som et myggenet eller sugerør, men potentialet er stort.

Kan se, hvor lækket sker

Bygget i letvægtsmateriale, proppet med helium og udstyret med solceller og stærkt optisk udstyr flyver Sceye-fartøjet op i stratosfæren, hvor det ligger stille og kan overvåge snart sagt alting.

Det kan for eksempel se i det øjeblik, en skovbrand bryder ud, overvåge storme, jordskælv og metanudslip.

- Vi kan se den specifikke forurener, fordi vi er tættere på en satteliter og kan blive hængende over det samme sted. Vi kan for eksempel se, om metanudslippet kommer fra en pipeline, eller om det er koen, der står og prutter, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.

Ifølge ham kan Sceye også tage det svageste led ud af Paris-aftalen, hvor lande lige nu selv skal rapportere om, hvordan det går med nedskæringen af udledning af drivhusgasser.

’Sceye’ vil ifølge Mikkel Vestergaard Frandsen kunne overvåge de enkelte lande og se, hvad der faktisk bliver udledt.

- Vi kan lige pludselig se, hvor meget der bliver lækket per fabrik, by og land.

Samtidig vil Sceye også give bredbånd til nogle af de cirka 2,3 milliarder menneske, der i dag ikke har adgang til internet.

- Man kan også betragte den som et telefontårn, der står i stratosfæren og vil kunne gøre det samme som cirka 1000 telefontårne på jorden, siger Mikkel Vestergaard Frandsen.

En unik placering

Alt dette kan lade sig gøre, fordi det sølvfarvede Sceye-platform, der på fagsprog kaldes en ’HAPS’ (high altitude platform systems), kan ligge i stratosfæren.

Den ligger altså lige mellem satellitter, der bevæger sig i rummet, og fly og droner, der bevæger sig i troposfæren.

En HAPS har den fordel, at den modsat fly og droner kan komme højere op og blive hængende over det samme sted.

Samtidig kan den stå helt stille og komme tættere på med sine kameraer end satellitter, der er i konstant bevægelse og befinder sig i rummet.

Det forklarer astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space – Instituttet for Rumforskning og – teknologi Michael Linden Vørnle.

- HAPS er meget interessante, fordi de udfylder gabet mellem droner og satellitter. De kan befinde sig i stor højde men samtidig stå stille. Så de spiller en hel central rolle i forhold til overvågning og dataindsamling, siger han.

Der findes mange forskellige slags HAPS, men Mikkel Vestergaard Frandsens Sceye, var det første, der lykkedes med at befinde sig geostationært (altså stå stille) i stratosfæren i 24 timer.

Det skete i august 2024, da TV 2 var med og fulgte opsendelsen.

Store spillere viser interesse

Det lykkedes blandt andet, fordi hans HAPS er beklædt med solceller. Det lader således op om dagen og kan derfor blive oppe om natten. 

Drømmen for Mikkel Vestergaard Frandsen er, at Sceye kan forblive i stratosfæren i flere år ad gangen og hjælpe med at overvåge og indsamle data.

Kunderne til Sceye kan være alt fra virksomheder, såsom teleselskaber, til stater og lande.

Der er jo også en negativ side til overvågning? Hvordan vil du undgå, at ’Sceye’ ikke kan blive misbrugt i forhold til overvågning, eller at man vil sætte våben på platformene?

- Vi sælger ikke noget hardware. Vi operer det hele selv og sælger kun servicen. Så vi er selv i fuld kontrol over, hvad der kommer på, jeg vil ikke risikere andet, siger Mikkel Vestergaard Frandsen.

I 2025 går alle Sceyes testflyvninger ud på at se, hvor længe platformen kan blive i luften og "forstå livslængden i stratosfæren". - At Blive oppe for at se, hvad fejler først, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.

Sceye-platformens store evne til at løfte udstyr gør, at den vil kunne gøre mange ting på én gang, som for eksempel overvåge både skovbrande og metanudslip og samtidig give bredbånd til det område, den står over.

Blandt andet derfor har to store spillere på markedet nu vist interesse for Sceye.

Det gælder den amerikanske rumfartsorganisation NASA og den geologiske undersøgelsesinstitution Geological Survey, der har indgået en rammeaftale med Sceye om blandt andet overvågning og dataindsamling omkring hav og miljø.

- HAPS er unikke i den forstand, at de har evnen til at løfte det, vi kalder multimissions nyttelaster, hvilket betyder, at der er mange forskellige sensorer oppe i stratosfæren, udtalte Jonathan Stock, direktør for USGS National Innovation Center, i forbindelse med samarbejdet.

Ifølge Mikkel Vestergaard Frandsen er Sceye klar til kommercialisering inden for det næste år og er allerede i gang med at forhandle kommercielle kontrakter omkring mobilt bredbånd.

Lige nu står 2025 på en række testflyvninger, hvor man skal se på, hvor længe platformen kan holde sig i luften.