Realistisk fan ser fire hold som konkurrenter

Brian Jørgensen er formand for Vejle Boldklubs officielle fanklub Crazy Reds.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vejle Boldklub slog tilskuerrekord, da klubben overlevede i Superligaen sidste sæson. Topscoreren blev German Onugkha, men trods succeserne ser tilhængerne alligevel frem til ny overlevelseskamp.

2024 har foreløbig været et fodboldmæssigt succesrigt år for Vejle Boldklub.

Godt nok glippede et salg af klubben ved årets begyndelse. Overlevelse, tilskuerrekord og personlige succeser sendte til gengæld VB og klubbens tilhængere på sommerferie med mundvigen i den glade ende.

Snart venter sæsonstarten. Vejle Boldklub går trods succeserne ind til sæsonen med et mål for øje.

- Vores målsætning er det samme som sidste sæson, og det er, om vi er i stand til at blive i Superligaen. Det er en nøgtern betragtning ud fra, at det er en konkurrencedygtig liga, sagde direktør Henrik Tønder onsdag.

Formand for holdets officielle fanklub, Crazy Reds, Brian Jørgensen bakker op om klubbens målsætning.

- Sidste sæson giver da håb på mere end bare overlevelse, men vi er også realister og kan godt se, at truppen ikke er forstærket endnu, siger fanformanden.

Midtbanen skal styrkes for succes

Vejle Stadion ligner for tiden ikke et superligastadion, da kvindelandsholdets landskamp mod Tjekkiet den 16. juli har skiftet VB-logoer ud med Dannebrog.

Fem dage efter spiller Vejle Boldklub så første kamp i landets bedste række mod Randers FC på hjemmebane. I forhold til forstærkning af truppen ser Brian Jørgensen en ny midtbanespiller med VB-logoet på brystet som det vigtigste for at ligne et superligahold.

Klubben lejede sidste sæson med succes australske Tyrese Francois i Fulham i et halvt år på den centrale midtbane.

Tyrese Francois i rødt står på nuværende tidspunkt uden arbejdsgiver, efter kontrakten i Fulham udløb samtidig med lejekontrakten i Vejle Boldklub. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Derudover frygter han at miste Oliver Provstgaard, der på rygtebasis sendes til italiensk fodbold i Bologna, mens holdets russiske angriber German Onugkha også har skabt interesse omkring sig efter at have scoret titlen som superligatopscorer med 15 mål.

Superligadækning 2024/2025

TV 2 Sport overtager denne sæson rettighederne til Superligaen sammen med Viaplay.

I den forbindelse har TV 2 Sport indgået et samarbejde med TV SYD, TV Midtvest, TV 2 Nord og TV 2 Kosmopol om at dække klubberne i den pågældende regions sendeområde.

Hos TV SYD gælder det Vejle Boldklub og Sønderjyske Fodbold.

Har du en ide til historie, kan du tippe TV SYDs superligakorrespondent Daniel Just Schram på dasc@tvsyd.dk.

I skrivende stund ser Brian Jørgensen mod fire klubber, som han mener bliver konkurrenterne for at indfri målsætningen.

- Lyngby, Viborg, Sønderjyske og muligvis AaB er de hold, som vi skal kigge imod for at undgå nedrykning. Det er der fokus er, og hvis det så bliver bedre, er vi ovenud lykkelige, siger han.

Uanset hvem og hvor mange tilføjelser der kommer til Vejle, kan spillertruppen se frem til fornem opbakning på lægterne.

Sidste sæson slog klubben sit tilskuergennemsnit med 8.295 tilskuere. Her regner og håber Vejle Boldklub og fanklubben med lignende tal den kommende sæson.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

Dagens frokost bliver serveret i spisesalen, hvis ikke patienterne vil spise på deres stue. - Det er dejligt at spise sammen, og så spise man lidt mere, siger Hanne Røjkjær. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt er patient på hjertepatienten beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Men spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse, som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år, og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Elever afleverede deres telefon i 11 dage - Nu er skærmtiden halveret

Alle elever på Koldingegnens Idrætsefterskole skulle deltage i forsøget i 11 dage. Foto: Birgitte Svane, Koldingegnens Idrætsefterskole
Udgivet

Det er nemmere at lægge telefonen fra sig efter at have undværet den i halvanden uge. Det konkluderer to elever efter forsøget.

Efter 11 dage var det gensynets glæde for efterskoleeleverne på Koldingegnens Idrætsefterskole, der kunne aflevere den simple lånetelefon, de kun kunne ringe og skrive fra og i stedet få deres smartphone tilbage.

- Der var stor begejstring, da eleverne fik deres telefoner tilbage, og det var svært for dem at koncentrere sig bagefter. Jeg håber, de vil tænke mere over, hvordan og hvor meget de bruger deres telefoner fremover, fortæller Morten Svane, der er forstander på efterskolen.

Projektet var obligatorisk for eleverne, og personalet kunne frivilligt vælge at deltage samtidig.

Selvom Ida Simonsen og Laurits Sørensen er glade for at få deres mobiler tilbage torsdag eftermiddag, så mener de, at det har haft en effekt på deres forbrug.

- Jeg oplever, at jeg har nemmere ved at lægge mobilen fra mig, men nu må vi se, hvor længe det holder. Jeg synes dog, at jeg er blevet mere opmærksom på, hvor meget unødvendig tid jeg bruger på telefonen, siger Laurits Sørensen.

Ida Simonsen og Laurits Sørensen synes i starten, at det var specielt at skulle undvære deres smartphones. Foto: Birgitte Svane, Koldingegnens Idrætsefterskole

Laurits Sørensen fortæller også, at han oplever at falde hurtigere i søvn sammenlignet med før projektets start.

- Jeg er helt klart blevet mere bevidst om, hvor afhængig jeg er af min telefon, fortæller Ida Simonsen.

Ida Simonsens og Laurits Sørensen havde før forsøget et dagligt skærmforbrug på henholdsvis to og fire timer.

Efter 11 dage har de to elever omkring halveret deres forbrug.

Efterskolelivet har gjort forsøget nemmere

Mod al forventning beskriver de to efterskoleelever forløbet som 'overraskende nemt' efter nogle dage uden telefonen.

De er dog opmærksomme på, at det kan skyldes efterskolelivet. Her er der nemlig hundrede kammerater, som man kan snakke med, hvis man keder sig.

- Hvis vi lavede forsøget uden for skolen, ville det have været meget sværere, fordi man ikke hele tiden er omgivet af mennesker, man kan snakke med, når man keder sig, lyder det fra Laurits Sørensen.

Eleverne måtte selv udsmykke deres nye dumbphones. Foto: Birgitte Svane, Koldingegnens Idrætsefterskole

- Det var jo en ting, vi gjorde sammen - alle sammen. Jeg tror ikke, jeg kunne leve uden min egen mobil i elleve dage, hvis jeg skulle gøre det alene, siger Ida Simonsen.

Skærmtiden vender tilbage

Med telefonen tilbage inde for rækkevide, så tror de to elever, at skærmtiden stille og roligt vil stige den kommende tid.

- Ja, det tror jeg, at den gør. Selvom jeg er blevet mere bevidst om mit forbrug, er jeg sikker på, at jeg falder tilbage til mine gamle vaner, siger Ida Simonsen.

- Jeg håber, at jeg også på sigt har mindre skærmtid end før, vi startede forsøget, men det må tiden vise, siger Laurits Sørensen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com