Da karrieren var på det laveste punkt, fandt han nøglen til succes

Oliver Provstgaard har siden debuten for Vejles førstehold været fast mand på holdkortet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Oliver Provstgaard spillede sidste sæson, som den eneste markspiller i Superligaen, fuld tid i alle kampe.

Det er nærmest en selvfølge, når Vejle Boldklubs startopstillinger præsenteres.

Oliver Provstgaard er med hver gang og spiller 90 minutter.

Sidste sæson var han med 2880 spilleminutter den spiller med næstflest minutter i benene i Superligaen. Han blev kun overgået af Randers FC-målmanden Patrik Carlgren, der spillede 120 minutter mere.

Udover mængden af spilletid viste den 21-årige vejlenser også højt niveau, og de sidste måneder er han på rygtebørsen sendt videre til større adresser.

Man skal dog ikke spole tiden langt tilbage, før virkeligheden kunne være endt anderledes.

Jeg ved ikke, om jeg havde siddet her, hvis ikke jeg havde fået den

Oliver Provstgaard, fodboldspiller, Vejle Boldklub

I en U-19-kamp for fire år siden mod FC København sprang den dengang 17-årige Provstgaard sit ene korsbånd. Skaden holdt ham væk fra fodboldbanen i et helt år.

- Det var ikke fordi, at mine drømme stoppede, men det var hårdt at være i, for jeg følte, at jeg var tæt på førsteholdet, da jeg blev skadet, siger han.

Nøglen til succes

Fodboldtalentet har altid været højt, og drømmen om at blive professionel var for alvor inden for rækkevidde i de sene ungdomsår på U-17-holdet i VB. Her begyndte den blonde midterforsvarer at spille med nogen, der var ældre end ham selv. Alligevel var han fast mand på holdkortet, ligesom han var det på ungdomslandsholdene.

Oliver Provstgaard

  • Født den 3. juni 2003 i København. Han flyttede til Vejle som fireårig.

  • Han begyndte til fodbold i Bredballe IF, men kom til Vejle Boldklub som 12-årig.

  • Han fik debut for VB den 14. april mod OB i Superligaen.

  • Han står noteret for 76 førsteholdskampe og tre mål.

Da karriereplanen så fik en udsættelse på et år, indså Oliver Provstgaard, hvad han manglede for at bryde igennem på den største scene.

- Jeg lærte en masse om fysisk træning, som nok vil gavne mig i løbet af min karriere. Det styrkede mig også mentalt, så jeg kan håndtere problemer i fremtiden. Jeg blev i hvert fald en stærkere person, og jeg følte, jeg kunne håndtere presset ved at spille i Superligaen som seniorspiller bedre, siger han.

Korsbåndsskader sker hyppigst ved idræt, hvor fodtøjet står godt fast på underlaget. Derfor er fodboldspillere iført fodboldstøvler blandt dem, hvor risikoen for korsbåndsskader er størst. Her er træning af balance, reaktionstid og styrke essentielt for at forebygge den lange pause, der følger.

Hvad er korsbåndet?

  • Der findes to typer korsbånd. Et forreste og et bagerste.

  • Det forreste korsbånd sidder midt i knæet og skal støtte og stabilisere knæet. Det bagerste sidder på bagsiden af skinnebenet og op til midt på bagsiden lårbenet.

  • Det bagerste korsbånd er cirka dobbelt så stærkt som det forreste. Skader i forreste korsbånd ses derfor oftest.

  • Korsbåndsskader i det forreste korsbånd sker hyppigst ved idræt, hvor fodtøjet står fast på underlaget som eksempelvis fodbold og håndbold. Det bagerste korsbånd skades typisk efter trafikulykker, men kan også ske ved de nævnte idrætsgrene.

  • Efter en korsbåndsskade i forreste korsbånd anbefales det at gennemgå en operation. Operationen vil i op mod 90 procent ende med et positivt resultat, hvor det nye korsbånd giver forbedret kvalitet i knæleddet. Det bagerste korsbånd heler med rette aflastning sig selv, og en operation er derfor som regel ikke nødvendig.

Kilde: sundhed.dk

Inden genoptræningen skulle Oliver Provstgaard gennem en operation, så korsbåndet kunne sættes på plads. Indgrebet medførte et stort tab af muskelmasse, specielt i lårregionen, som derfor var et af de steder, der blev fokuseret på under genoptræningen.

Oliver Provstgaard i sin debut mod OB den 14. april 2022. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fodbold er en holdsport, men Oliver Provstgaard var i løbet af skadesperioden ikke en del et hold. Der var ikke andre spillere, som var skadet på samme tidspunkt.

I stedet var han i tæt dialog med en eller flere fysioterapeuter. Enten i klubben eller en klinik inde i byen.

- Jeg havde et perfekt setup, da der var en, som altid så på mig, når jeg trænede. Det betød meget, at jeg ikke var alene om det, for så havde det været meget hårdere, siger han.

Håbede du lidt, at en anden spiller løb ind i samme skade, så I kunne være fælles om genoptræningen?

- Det tænkte jeg ikke over. Jeg nød faktisk bare at være mig selv og sammen med fysioterapeuten, og så var der jo også mere fokus mig, smiler Oliver Provstgaard.

Et fokus, som et år efter skaden på kunstgræsbanen ved Vejle Boldklubs træningsanlæg, gav pote. I 2021 var Oliver Provstgaard tilbage på fodboldbanen. Her returnerede han til U-19-holdet, men i 2022 kom drømmen så i opfyldelse, da han fik debut for Vejle Boldklubs førstehold i Superligaen mod OB.

Han har ikke set sig tilbage siden.

En hjælp på den lange bane

Efter sin tilbagevenden til fodboldbanen har Oliver Provstgaard ikke haft en skade, der har tvunget ham væk fra spillet, han i dag tjener sine penge på at udøve.

En bedrift, som han takker karrierens lavpunkt for.

- Det har givet mig en masse gode ting. Jeg ved ikke, om jeg havde siddet her i dag, hvis ikke jeg havde fået den. Det er svært at sige, men det kan godt være, at korsbåndsskaden har hjulpet mig på den lange bane, siger VB-profilen.

Oliver Provstgaard har de sidste par år været fast mand på det danske U-21-landsholdet. Her har han også været anfører i nogle kampe. Hans største drøm er at spille for A-landsholdet. Foto: Frank Cillius/Ritzau Scanpix

Oliver Provstgaard frygtede i begyndelsen af sin tilbagevenden at ende på skadeslisten igen. Derfor trak han sig fra dueller, han normalt ville gå ind i. Den tid er dog overstået, og den 21-årige forsvarsspiller beder i dag sjældent om en pause.

- Nu stoler jeg meget på min krop og specielt på knæet om, at det nok skal holde, hvis jeg bliver udsat for noget, siger han og fortsætter:

- Jeg er fokuseret på at spille alt, og der er også rigelig tid til at slappe af, når man kun spiller kamp en gang om ugen. Det er kun i landsholdsperioderne, hvor det er hårdt at spille alle minutterne, siger Oliver Provstgaard med henvisning til, at der ofte skal spilles to landskampe på en uge.

Oliver Provstgaard (hvid trøje) scorede sit første Superliga-mål på Brøndby Stadion i foråret 2024. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Om han spiller fuld tid igen, finder han ud af mandag aften, hvor Vejle møder Brøndby IF på Brøndby Stadion i anden runde af Superligaen.

I foråret scorede Oliver Provstgaard sit hidtil eneste mål i landets bedste række på netop Brøndby Stadion. Opgøret kan ses på TV 2 Sport X.

Tema

Superliga 2024/2025

De havde forestillet sig et andet liv, men nu prøver de velkendt boligtrend

Familien Møller skifter formentlig lejligheden ud med et bofællesskab. De næste par måneder skal de designe bofællesskabet sammen med de andre kommende beboere. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

I de seneste år er der kommet flere bofællesskaber til i Danmark. Foruden Vejle er der også nye på vej i Horsens og i Sønderborg, ifølge bofællesskab.dk.

Maria og Kasper Møller er vant til at bestemme alt selv. Det er alt lige fra aftensmaden, til hvordan haven skal se ud.

Men nu har de sat sig for at være med til at stifte et bofællesskab, hvor de skal blive enige med andre, hvis der skal købes en fælles robotplæneklipper, og hvis aftenens måltid skal være vegansk eller fyldt med kød.

Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet

Til gengæld kommer de i det nye bofællesskab, Blåholmen, altid til at have mennesker tæt på, deres børn har nogen at lege med, og de vil ofte kunne sætte sig til bords uden at løfte en finger.

- Det føles lidt som en rutsjebanetur, hvor man både glæder sig helt vildt, men også bliver i tvivl. Men det er, fordi man er usikker på, hvad det bliver til, siger Maria Møller.

Sådan ser visualiseringerne ud af det nye Blåholmen fra Almenr.

På nuværende tidspunkt bor de i en lejlighed i Bredballe nordøst for Vejle med deres to børn på tre år og knap et år.

De havde egentlig en klassisk drøm om et almindeligt hus i et villakvarter, men da de fik øje på projektet i den vestlige del af Vejle, blev de nysgerrige og kunne se fordelene ved et bofællesskab.

- Den her tanke om, at man kan hjælpe hinanden, og at børnene har andre børn at lege med eller kan besøge nogen og danne relationer til dem, det kan jeg godt lide, siger Maria Møller.

Nye bofællesskaber

Bofællesskaber er ikke den primære boform i Danmark, men flere og flere popper frem rundt omkring i landet.

Ifølge en kortlægning af Aalborg Universitet fra 2022 kommer der årligt 15-20 nye bofællesskaber i Danmark, og i dag er der omkring 400 af slagsen, som vel at mærke kan være vidt forskellige.

- Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om. Der er sket en udvikling, og der er kommet nogle firmaer til, som er gået i gang med at øge udbuddet, siger Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet.

Udviklingen kan måske give et skub til tvivlerne. Det var i hvert fald tilfældet for familien Møller.

- Det er jo blevet mere populært, og jeg tror ikke, at vi havde kastet os ud i det, hvis ikke vi havde set det lykkes for andre. Og så er det heller ikke det første bofællesskab, som Almenr står bag, så det giver også en større tryghed, fortæller Kasper Møller.

Bofællesskabet Blåholmen

Vejle får i løbet af de kommende år en ny bydel, der hedder Ny Rosborg, som er et projekt, der har fokus på at være modstandsdygtig overfor oversvømmelser. I Ny Rosborg placeres det aldersblandede bofællesskab Blåholmen, der kommer til at ligge på en fem meter høj holm, så det er beskyttet fra vandmasser.

I alt skal der bygges omkring 36 boliger, der er indelt i tre klynger med et tre etager højt fælleshus med terasse på taget.

Boligerne er ejeboliger og er fra 55-125 kvadratmeter, mens prislejet lyder på 2,8-5,2 millioner kroner.

Byggeriet er ifølge Almenr designet af en arkitekt og bygget med bæredygtige materialer. Det forventes at stå færdig ultimo 2025.

Kilde: Bofællesskabet Blåholmen (almenr.dk)

Selskabet bag projektet hedder Almenr, der har erfaring med at bygge bofællesskaber flere steder i Danmark.

Administrerende direktør i selskabet fortæller, at de blandt andet finder grunden og står for selve byggeriet, mens det så er op til de beboere, der skriver sig op, at bestemme, hvad der skal være i bofællesskabet.

14 ud af 36 familier fundet

Indtil videre er der fundet omkring 14 familier, mens der i alt bygges cirka 36 boliger. Selvom holdet ikke er fuldtalligt endnu, gik Almenr i begyndelsen af september måned ind i designfasen, og her skal familien Møller og de andre bofæller blive enige med Almenr om, hvad de ønsker i deres bofællesskab.

- Vi ved allerede nu, at de nye bofæller har en fælles interesse for kajaker, som er oplagt her ved Vejle Ådal, og så skal vi prøve at skabe nogle rammer, så de kan udleve det ønske sammen, fortæller administrerende direktør i Almenr, Per Feldthaus.

Per Feldthaus er administrerende direktør og står her ved den nye bydel i Vejle, Ny Rosborg, som Blåholmen kommer til at blive placeret i. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Familien Møller har indtil videre skullet lægge et beløb på 40.000 kroner for at være med i det såkaldte designfællesskab, hvor de netop kan præge byggeriet og særligt fællesarealerne.

Det er også her, at de begynder samtalerne om, hvor ofte de skal spise sammen, pleje fællesarealer og så videre.

- Det, synes jeg, er den fedeste del ved det her i stedet for at komme ind i et etableret bofællesskab, siger Kasper Møller.

Positive effekter

Ifølge Social- og boligstyrelsen viser erfaring med bofællesskaber, at det blandt andet kan føre til øget livskvalitet, mindre ensomhed og bidrage til en mindre presset hverdag.

Visulisering af bofællesskabert Blåholmen.

Den betragtning er Per Feldthaus enig i. Han har sat sig ind i flere udenlandske studier på området, og udover at skabe en forretning vil han også skabe gode liv for beboerne, fortæller han.

- Du kan forvente at leve længere, være mindre syg og mere lykkelig. Nære relationer er afgørende for din livskvalitet, og vi vil gerne have at beboerne i Blåholmen er noget for hinanden, siger han på baggrund af de undersøgelser, som han mener at have læst.

Der er endnu halvandet år til at byggeriet forventes at stå færdig. Familien Møller fortæller, at de ikke har valgt bofællesskabet til, fordi de til daglig mangler sociale relationer, men fordi de ser det mere som en af gevinsterne ved boformen.

- Jeg kan godt lide idéen om fællesspisninger, og at det sociale bygges ind som en del af din hverdag, så det ikke er en ekstra ting, du skal ud og jagte i en fodboldklub eller lignende, når man har sparsomt med tid på grund af børn, siger Kasper Møller.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com