Hun bruger timevis på den langbenede fugl - se amatørfotografs favoritbilleder
Lone Gabelgaard er fascineret af storke. Så meget at hun i storkesæsonen stort set hver anden dag kører rundt mellem rederne i det sønderjyske, for at se hvordan det går og ikke mindst for at fotografere dem. Det er der kommet flere pletskud ud af.
Det hele startede som et naturprojekt på det plejehjem, hvor Lone Gabelgaard var ansat.
Her besøgte hun sammen med de ældre beboere storkereden på Benny Appels gård i Smedager.
- Da vi sad der og kiggede på livet i reden, blev jeg bare fascineret og interesseret i storkene og deres liv. Det er en fantastisk fugl, siger Lone Gabelgaard, der også har hyggelige barndomsminder om storke:
- Jeg er så gammel, at jeg husker, at jeg så storke i min barndom, når min far, der var grisehandler, og jeg kørte rundt til gårdene i Sønderjylland.
Genvakt interessen
Det er nu omkring ti år siden, at Lone Gabelgaard fik genvakt interessen for den store hvide fugl med de røde ben og lange næb. Og interessen er ikke blevet mindre med årene.
- Det er en helt speciel fugl. Den kan se på en med sådan et helt særligt blik. Det er meget særligt, synes jeg.
Artiklen fortsætter under listen.
Lone Gabelgaards tre udvalgt pletskud af de sønderjyske storke
Lone Gabelgaard og hendes mand er nu gået på pension. Det betyder blandt andet, at der er blevet mere tid til at dyrke deres fælles passion for naturen, dyrene og ikke mindst for at fotografere.
- Det er Hans Christian, min mand, som for alvor har vakt min interesse for at tage billeder. Han har været pressefotograf i en menneskealder, og han er bare en rigtig god sparringspartner.
Er forbi hver anden dag
Det betyder, at Lone meget ofte har kameraet med, når hun kører ud fra hjemmet i Bylderup-Bov, der ligger lige midt i 'storke-land', og hvor en stor del af de sønderjyske reder står.
- Jeg synes, det er vigtigt at dokumentere og følge storkenes liv her i landsdelen, nu den er på vej tilbage, så jeg vil tro, at jeg er forbi storkerederne cirka hver anden dag, når rederne er ved at være fyldte i foråret og om sommeren.
Ofte kan hun lokke Hans Christian med på turene rundt til rederne.
- Det er ikke fordi, vi bliver hvert sted i timevis. Men et smut på en halv eller en hel time, alt efter hvad der lige sker. Jeg tjekker, om storkene er på rederne, eller de går på markene omkring, om man kan se deres unger, ja, alt hvad der nu lige sker.
Om vinteren slipper Lone Gabelgaard ikke storkene.
- Jeg er faktisk dagligt inde for at se, hvor de storke med GPS på ryggen er i verden.
Selvom Lone er fascineret af storke, så er der én stork, som hun har et særligt forhold til.
- Det er Simba fra reden i Broderup. Den fik jeg lov at holde, da den fik sat en GPS-sender på ryggen, da den var bare en unge tilbage i 2021. Den er bare 'min' stork, og jeg glæder mig til at se den igen.
