Landets eneste mand med særlig licens graver i storkereden

Hans Skov med ringmærker til storke i hånden. Han har ringmærket storke i 43 år. Fotoarkiv Foto: John Melin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag morgen ringmærkes storkeungerne i Smedager. Det er Hans Skov fra Storkene.dk, der gør det, da han er den eneste, der må gøre det i Danmark. I år har han dog som noget nyt en ringmærkerlærling med sig i liften.

Lørdag morgen klokken 09.00 ringmærkes de to storkeunger i Smedager. De er lige knap fem uger, og det er et perfekt tidspunkt at ringmærke dem på, fortæller Hans Skov fra Storkene.dk.

- Når vi kommer lørdag, er de endnu ikke begyndt at lette fra reden, og de er store nok til at få en ring om benet.

Det er Hans Skov, som ringmærker ungerne i tv-reden. Han har en glødende interesse for den store hvide fugl. En interesse som går mange år tilbage i tiden. Han fik licens til at ringmærke storke i 1980. 

- Jeg synes, det var spændende at finde ud af, hvor storkene blev af. Vi kunne nemlig se, at der var for få, der kom tilbage (til Danmark, red.), og de, der kom, slog sig ned i Tyskland, så det var helt oplagt at blive ringmærker og dermed følge storkene tæt, forklarer han.

Ifølge Hans Skov er storkeunger lette at ringmærke. De spiller nemlig døde, når der kommer 'fremmede' tæt på reden.

- Normalvis ligger ungerne helt stille, så vi kan tage fat i benene på dem, uden de gør modstand. Det er ikke alle fugleunger, der reagerer sådan. Men storkeunger er helt fredelige, og forældrene flyver normalt væk for at sidde i nærheden og iagttage det hele.

Normalt flyver forældrene over på aflastningsreden lige ved siden af tv-reden i Smedager, når ungerne ringmærkes. Foto: Hans Skov, Storkene.dk

Et par gange i de 43 år, Hans Skov har ringmærket storkeunger, har han dog haft en oplevelse ud over det sædvanlige.

- En gang i Brøns (landsby mellem Skærbæk og Ribe, red.) blev en forældrefugl siddende i reden, mens vi ringmærkede ungerne. Den var ikke aggressiv eller noget som helst, men stod blot helt stille og så på, at vi ringmærkede dens unger - det var en stor oplevelse.

Ringmærkningen fortæller, hvilket land fuglen er klækket i samt i hvilken rede og årstallet. Mærkerne er tre centimeter høje, og så kan man se dem fra 100 meters afstand med en god kikkert. Danske ringmærkere sætter altid mærket ved fødderne. I nogle lande sætter man dem ved knæet. Fotoarkiv. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

14.000 ringmærkede unger på 120 år 

Hans Skov har gennem årene erhvervet sig omfattende ekspertviden om storke. Udover at være ringmærker, har han både skrevet bøger om dem og artikler til DOF (Dansk Ornitologisk Forening). 

- Jeg blev i sin tid oplært af Niels Thomsen, som var en rigtig dygtig læremester. Han var oplært af Peter Skovgaard fra Viborg, der igen var oplært af Hans Christian C. Mortensen, der i 1901, som den første i verden, fandt på at ringmærke storke - og fugle i det hele taget, så der går en lige linje 120 år tilbage i tiden - det, synes jeg, er meget sjovt.

I alt er der ifølge Hans Skov ringmærket 14.000 storke i Danmark siden H.C. Mortensens  opfindelsen i 1901. Og Hans Skov vurderer, at han selv har ringmærket mellem 200 og 300 af dem.

Ringmærkning af storkeunger i Smedager i 2022 med massevis af nysgerrige storkeentusiaster. Foto: Ole Møller, TV SYD

Lørdag morgen kommer der seks storkeunger mere på Hans Skovs ringmærker-cv. For ud over de to unger i Smedager skal de fire storkeunger i den nærliggende Rens-rede også  have ringe på fødderne.

Efter Hans Skov har ringmærket de to unger i Smedager lørdag morgen, tager han videre til Rens, hvor fire storkeunger ringmærkes- de to unger i Smedager. Foto: Eivor Rosenquist

Museumsinspektør og arkæolog til daglig

Selvom det måske er oplagt at tro, at Hans Skov er ornitolog og arbejder med fugle til hverdag, så forholder det sig faktisk helt anderledes. Han er arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum i Aarhus, hvor han laver udstillinger om vores fælles fortid. Storke hører til i kategorien fritidsinteresser.

Det var ringmærkerne, der kunne afsløre, at storkeungerne Astra og Zeneca druknede i en gylletank tæt på deres rede i Smedager den 1. august 2021. Foto: Privat

- Vi kan sige, at storken har fyldt virkelig meget i mit liv ved siden af arbejdet, smiler han.

Ny ringmærker på vej

Lørdag morgen ved nitiden dukker Hans Skov op på en lift ved siden af Smedager-reden. Med sig har han Jesper Leegaard, som er ved at bliver uddannet storke-ringmærker.

Alle storkeunger i Danmark bliver ringmærket. Den 18. juni 2021 blev disse to storkeunger ringmærket af Hans Skov. Foto: Storkene.dk/TV SYD

- Det er godt med endnu en ringmærker, efterhånden som storken genindvandrer til Danmark, og vi kan forvente mange flere storkeunger. Jesper har fået sin autorisation, men mangler den sidste praktiske erfaring, så jeg vil tro, at han er klar til selv at ringmærke storkeunger til næste år, forklarer Hans Skov.

Det er Statens Naturhistoriske Museum, som godkender en ringmærker efter en bestået teoretisk test og sidemandsoplæring i de enkelte fuglearter.

- Der er så meget sikkerhed omkring ringmærkning, da det selvfølgelig er vigtigt, at ingen fugle får gener af at blive ringmærket, siger Hans Skov.

I forbindelse med ringmærkningen bliver er også taget en fjerprøve fra hver af ungerne. Den bliver DNA-testet, så ungernes køn kan bestemmes.

Tema

Storkene 2023

Lene hopper ind i det nye år, men ikke derhjemme

Knud Erik og hans familie nyder juletiden på Ribe Campingplads.
Udgivet

Julen og nytåret forbindes ofte med traditioner, der udspiller sig i hjemmets varme rammer. Men for stadig flere danskere er det campingvognen, der danner rammen om årets store højtider.

Antallet af bookninger mærkes især omkring nytåret. Ifølge campingmutter Anne Hansen har campinglivet lokket så mange gæster til, at der kun er få eller ingen ledige pladser tilbage.

Ægteparret Lene Elisabeth Jensen og Harald Jensen er blandt dem, der elsker tiden i campingvognen, når kalenderen siger 2025.

Lene Elisabeth Jensen nyder at fejrer det nye år på campingpladsen. Foto: Josephine Maria Møller

Ifølge campingmutter, Anne Hansen, har campinglivet henover jul og nytår også fristet en del tyskere.

- Tyskerne har virkelig fået øjnene op for campinglivet, det kan vi tydeligt mærke. Hvad årsagen er, ved jeg ikke, men mon ikke det er, fordi de synes, her er hyggeligt, siger Anne Hansen.

Ægteparret Harald Jensen og Lene Elisabeth Jensen har i mange år hoppet ind i det nye år på en campingplads. I år skal det ske på Ribe Campingplads.

- Jeg plejer at stå på trappen her ved campingvognen for at hoppe ind i det nye år. Det skal man jo – det bringer held og lykke til det nye år, siger Lene Elisabeth Jensen.

Campingvognen er pyntet med julepynt, som snart bliver erstattet med nytårspynt.

Og hvordan nytårsaften skal forløbe, har ægteparret fra Nørre Nebel helt styr på.

- Vi har bestilt mad nede fra byen, og så skal vi sidde her i forteltet resten af aftenen, siger Lene Elisabeth Jensen.

Mærkbar stigning i antallet af gæster

Campingfatter og -mutter oplever, at flere og flere vælger at fejre jul og nytår på campingpladserne.

- Siden vi købte campingpladsen for seks år siden, kan vi tydeligt mærke en større tiltrækning hertil henover jul og nytår, siger Anne Hansen og forklarer yderligere, at gæsterne fortæller, det handler om at komme væk fra hverdagen og skabe nye traditioner i omgivelser, der inviterer til fællesskab.

Man skulle tro, at populariteten fører til masser af ekstra arbejde for campingfatter og -mutter.

- Vi stiller egentlig bare faciliteterne til rådighed, så der er ikke mere arbejde for os end normalt. Gæsterne sørger jo selv for maden og det, de ellers har brug for, siger Anne Hansen.

Familien samlet til julefrokost

Knud Erik Poulsen ér en af dem, som har valgt at holde julefrokost for sin familie På Ribe Campingplads. Familien benytter campingpladsens servicehus, hvor hele familien er samlet og der er plads til juleløjer med alle otte børnebørn.

Knud Erik Poulsen har otte børnebørn, og det niende kommer til maj. Foto: Josephine Maria Møller

Bordet er dækket med juleservietter, tarteletter og sild, og stemningen er lige så afslappet, som den er festlig.

- Det handler om at være sammen på en anden måde, og faciliteterne er gode her, forklarer Knud Erik.

Det er særligt følelsen af frihed, der trækker Knud Erik Poulsen til Ribe Campingplads.

- Her skal vi ikke tømme det halve af huset for at få plads til hele familien, siger Knud Erik Poulsen.

Én gang til

Hvad enten det er julen, julefrokoster eller nytåret, der lokker besøgene til campingpladsen, så hitter campinglivet henover højtiden hos mange.

- Jeg tror kun, vi vil opleve flere bookninger på denne tid af året fremadrettet, afslutter campingmutter Anne Hansen.

Knud Erik Poulsens barnebarn leger med en skovl, som han har fået i julegave. Foto: Josephine Maria Møller

- Jeg synes, her er dejligt, så det er langt fra sidste gang, vi holder julefrokost her. Vi kunne også sagtens finde på at holde jul eller nytår her på campingpladsen, siger Knud Erik Poulsen.

Ægteparret Lene Elisabeth Jensen og Harald Jensen slår også fast, at de kommer igen til næste år, hvor Lene Elisabeth Jensen hopper ind i 2026.

Johnny Madsens søn tager på turné med fars band

Johnny Madsen gik bort den 4. november 2024. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet

Det er ikke sidste gang, at Madsen Band spiller koncerter. I 2026 overtager Rasmus Madsen posten som forsanger i sin afdøde fars band og tager på turné.

"På min fars vilje, på jeres nåde og på vores begejstring!"

Sådan lyder indledningen i et opslag på Johnny Madsens Facebook-profil.

I opslaget fremgår også en video, hvor Rasmus Madsen fortæller, at det ikke altid har været planen at spille med sin fars band.

- Jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke skulle det her, men for et halvt år siden var der et eller andet der rokerede inde i mig. Lige siden har jeg været på den her rejse, fortæller Rasmus Madsen i videoen på Facebook.

Den 4. november mistede Rasmus Madsen sin far, som sov stille ind i sit hjem på Fanø.

Som optakt til turnéen vil bandet spille "få eksklusive koncerter" i 2025, som optakt til turné året efter.

I videoen fortæller Rasmus Madsen, at han vil fortsætte, hvor sin far slap, og vil møde hans publikum, som er en del af den kultur Johnny Madsen har opbygget.

I bandet bliver Rasmus Madsen forsanger og spiller samtidig guitar sammen med Knud Møller. Resten af bandet består af Niels Kvist på bas, Casper Mikkelsen på trommer og NO (Niels Ole) Thorning på tangenterne.

Mogens Nørgaard og Ulf Greiffenberg deltager også på turnéen. Mogens har været Johnnys lydmand i 15 år, mens Ulf har været bandets roadie i 20 år.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor eller hvornår bandets koncerter bliver afholdt.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com