I slutningen af 2019 hørte ledende overlæge på akut- og infektionsmedicinsk afdeling på Kolding sygehus Poul Henning Madsen om covid-19 for første gang.

På det tidspunkt var det en lungesygdom, som hærgede i det fjerne østen. 

- Ingen tænkte, at det havde noget med os at gøre, siger Poul Henning Madsen.

Men nogle uger senere, i midten af februar, skete der noget med de beskeder, han modtog fra lægekollegaer i udlandet. Normalt var tonen faglig, formel og professionel i lægernes korrespondance. 

Det var den ikke længere.

- Det var nærmest et nødråb fra kollegaer. De sagde nærmest: ”Kære kollegaer, I skal kraftedeme se at blive klar”, siger Poul Madsen.

Det stod klart for ham, at covid-19 ikke længere var en sygdom langt væk. Den havde lagt et spor af død gennem verden, og inden længe ville den banke på døren ved Danmarks grænse.

Det var op til læger som Poul Henning at vide, hvad der skulle gøres.

Overlæge Poul Henning Madsen er en af de danskere, som TV SYD har fulgt i forbindelse med programmet ’Vores 2020 – Året, vi aldrig glemmer’, som sendes den 27. december.

Men du kan allerede nu se 'Vores 2020 - Året, vi aldrig glemmer' lige her

En nats kørsel væk

Poul Henning Madsen tænkte på Italien. Sygehusvæsnet er nogenlunde på niveau med Danmarks. Hvis de kæmpede en kamp mod det umulige, kunne det gentage sig i Danmark. Landet lå trods alt kun en nats kørsel væk. Det krævede kun, at én person satte sig ind i sin bil og kørte mod nord for at sprede smitten hos danskerne.

Det gik op for Poul Henning, at Danmark ikke ville gå fri. Men der var meget, han ikke vidste endnu.

- Jeg tænkte: ”Ved vi egentligt, hvor slem sygdommen er? Hvor stor en opgave vi har foran os?”, siger Poul.

Det stod dog klart, at han sammen med sine kollegaer skulle forberede sig på mange flere indlæggelser. Og mange af disse ville blive i isolation. Han tænkte på videoerne fra Italien, hvor lastbiler i ly af natten kørte ud af byen med lig i lasten.

Sygehuset i Kolding indrettede to sengeafsnit til patienter med eller med mistanke om covid-19. Personalet lavede handlingsplaner, indførte nye arbejdsrutiner, flyttede afdelinger og blev uddannet i korrekt brug af værnemidler. Det var en enorm opgave at ændre i hele sygehusets praksis for patienter.

Stemningen var mere alvorlig, end den plejede at være. Poul Henning oplevede, at hans mest erfarne kollegaer var på gyngende grund. Ingen vidste, hvad det bedste træk ville være. Det hele var nyt, anderledes og ildevarslende.

- Der var ingen, der havde prøvet sådan en stor omlægning før. Vi stod overfor en sygdom, ingen kendte, siger Poul Henning.

Det var vigtigt for Poul Henning og hans kollegaer, at de kom så skånsomt som muligt gennem covid-19-pandemien.

Og så skete det, de havde forberedt sig på.

En beslutning uden dikkedarer

Poul Henning var hjemme med sin kone Maria, som også er overlæge på et andet sygehus som uddannelsesansvarlig, da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts fortalte, at Danmark lukkede med vidtrækkende restriktioner.

Mens overlægeparret lyttede til statsministeren, talte de ikke til hinanden. De havde godt fornemmet, at det var det, hun ville fortælle. De havde med vilje puttet deres to døtre på dengang syv og tolv år tidligere for at følge pressemødet med statsministeren.

De vidste, at deres ekspertise ville blive nødvendige i lang tid.

- Vi talte om, at vi ikke ville få normale arbejdstider i lang tid, og hvordan vi skulle løse det med børnene. Vi lavede en aftale med mine forældre om, at børnene kom på spontan ferie hos dem næste dag, siger Poul Henning.

Da han afleverede sine børn, vidste han ikke, hvornår han ville se dem igen.

Poul Henning har aldrig været bange for covid-19 personligt. Om han skulle få den, eller hans familie skulle blive smittet af den. Han ved ikke hvorfor. Men han har været bekymret for, om vi som samfund kan håndtere pandemien.

Så gik der to dage. Det var fredag den 13. marts.

Kolding sygehus fik den første covid-19-patient.

Pustede ud

Det var en lettelse for Poul Henning, da den første patient med covid-19 blev konstateret. Ikke fordi han ikke forstod alvoren, men fordi det bekræftede, at sygdommen var ankommet. At hans og hans kollegaers hårde arbejde med at forberede sig ikke var forgæves.

Han så ikke selv den første patient, men som flere og flere covid-19-patienter befolkede den særlige afdeling på hospitalet, lagde han mærke til et mønster.

- Sygdommen har et meget stort spektrum. Fra patienter som ingenting fejler, til patienter, som dør af sygdommen. Der er også patienter, som får senfølger. Dem ved vi endnu mindre om, siger han.

I øjeblikket stiger smittetallet, og der sættes ofte daglige rekorder i antallet af smittede. På Kolding sygehus er tilstanden ikke som i marts og april, da statsministeren lukkede landet. De får patienter ind, men kan teste dem langt hurtigere end tidligere. Det betyder, at der ikke er nær så mange patienter i isolation, hvilket er betydeligt mindre krævende for læger og plejepersonale.

Lægerne kender også sygdommen bedre og ved, hvilke behandlinger som virker, og hvordan tilstanden udvikler sig for den enkelte patient. Derved dør færre af sygdommen. 

Men sygdommen vil florere i samfundet, indtil en vaccine sætter en stopper for det. 

Den 21. december 2020 godkendte EU en vaccine mod coronavirus. Regeringen forventer, at mellem 200.000-250.000 danskere vil være vaccineret mod coronavirus i løbet af de to første måneder af 2021.

Hvordan gik det så med Poul Henning, da han efter en måned kunne hente sine børn igen?

- Det var fandeme vildt. De hyggede sig ved deres bedsteforældre, og jeg tror ikke, at de savnede os, siger han. 

’Vores 2020 – Året vi aldrig glemmer’ sendes den 27. december.