Denne artikel blev udgivet i 2020, men genudgives i forbindelse med TV SYD-dokumentaren 'Charlies sidste festival' som sendes søndag aften.

61-årige Lars ”Charlie” Mortensen rækker hånden frem og siger ”dav”. Et sekund efter husker han, at det må han ikke. Han er vant til at give hånden til mange som chef og booker for Jelling Musikfestival. Men i år kommer han ikke til at give hånden til så mange, som han plejer. Festivalen blev aflyst den 6. april, da statsminister Mette Frederiksen forlængede forsamlingsforbuddet til august.

Han er lige ankommet i gul Mercedes med sorte solbriller placeret i det hvide pjuskede hår. På siderne af bilen står ”Jelling Musikfestival” med kæmpe bogstaver, og på fødderne har Charlie et par komfortable gummisko.

Han kommer ind ad hoveddøren og går ind i mødelokalet, hvor et stort og bredt bord står i midten. På væggen hænger luftbilleder af Jelling Musikfestival. Bygningen er en gammel snedkerhal, men bruges nu af festivalen som lager.

Charlies stemme giver ekko i den fyldte lagerhal. Hvis ikke covid-19 havde tvunget Danmark i knæ, ville lagerhallen lige nu være fyldt med frivillige, som skulle bygge scener, boder og pissoirer til årets festival. Den skulle være begyndt den 28. maj. Men nu står lagerhallen fyldt med ting og tom for mennesker.

Det er første gang, det er sket siden festivalens begyndelse for 31 år siden.

- På det her tidspunkt plejer jeg at følge med i alle vejrudsigter. Men nu gør jeg slet ikke. Det er hårdt og strengt, siger Charlie.

Han er påvirket af, at musikken ikke spiller i år. Det ligger ham på sinde, at de mange foreninger og tusindvis af frivillige ikke kan være med til festen.

I stedet har festivalen lavet ’Hjemlig Musikfestival’, hvor de bringer musikken hjem til et heldigt publikum, som er fundet ved lodtrækning. Koncerterne kan ses direkte på tvsyd.dk/hjemmefestival lørdag den 30. maj.

Charlie håbede til det sidste, at årets festival ville blive afholdt. Men allerede før statsministeren sagde ordene, som gav sommerens festivaler dødsstødet, vidste han, at det var slut.

Bajere og pløjemark

Jelling Musikfestival begyndte som en idé i 1988. Dengang spillede en flok unge mænd fodbold i Jelling. Charlie var én af dem. De var lige rykket ned i serie-3. Klubbens pengekasse var tom, og de gad ikke sælge småkager og lodsedler. Så de besluttede at holde en festival året efter på en græsplæne, som de lånte af byens seminarium.

Den dengang 29-årige Charlie var uddannet skolelærer og kendte den danske skuespiller Erik Clausen. Når han var i Jylland, kørte Charlie ham af og til mellem jobs. Over en flok bajere en sen aften på et hotel i Tirstrup fortalte Charlie ham om planerne for sin festival.

- Så ringede han tre uger senere og sagde, at han gerne ville optræde på vores festival – gratis, siger Charlie.

Erik Clausen kunne lørdag den 27. maj 1989, så dér fandt den første Jelling Musikfestival sted. Den varede én dag, havde 1000 gæster, 16 frivillige og 16 musikere.

Charlie havde ikke den praktiske tilgang til tingene, men var selv musiker og den eneste med erfaring med musikere i komitéen, som planlagde festivalen. Derfor blev det ham, som skulle booke musikken, mens de andre byggede boder og scene.  

Bagefter kiggede seminariets rektor og Charlie på græsplænen. Det var ikke en græsplæne mere. Det var en pløjemark. Der var også tvivlere i lokalsamfundet. Festivaler var dengang kun noget, som de unge tog til.

- Der var dem, som synes, det var noget værre noget med bajere og musik, siger Charlie.

Men de fik alligevel lov til at holde en festival året efter.

Nogle år senere skulle det blive en af landets største musikfestivaler.

Lars, Lars og Lars

Tilbage på lageret viser Charlie rundt. Knap 20 nybyggede håndvaske med varmtvandsbeholdere er stuvet sammen i et hjørne.

- Alt det her skulle have været nede på pladsen, for fanden, siger Charlie.

Store reoler i midten af hallen tårner sig mod taget. Reolerne er fyldt med kasser og paller med ting, som ligger og samler støv. En kasse indeholder 720 plastikølkander. En anden har bannere i forskellige størrelser. En tredje indeholder skilte. På øverste hylde står en hel række med køleskabe.

Gamle mønttelefoner på pæle læner sig op ad muren, og overalt ligger stilladsstænger i omhyggelig orden.

Det er en anden af stifterne bag festivalen, Lars Dam, som har det praktiske ansvar for lageret. Hvis man roder, skal man stå til ansvar for ham.

Charlie er kendt for at gå rundt på pladsen med hvide handsker i lommen. De skal helst ikke bruges, så de forbliver hvide. Nye medarbejdere får at vide, hvad de skal sige, hvis Charlie spørger, om de skal bruge ”en frisk mand”.

- Så skal de sige ”kender du én?”, siger han. Vittigheden er ældgammel.

Bagerst i hallen ligger værkstederne. Smedeværkstedet bestyres primært af en tredje Lars, nemlig Lars ”Bonus”.

Så der er Lars ”Charlie” Mortensen, Lars Dam og Lars ”Bonus”.

- Så det er heldigt, at jeg bliver kaldt ”Charlie” og ikke Lars, siger Charlie.

Han peger på fem store, nybyggede pissoirer på paller. De er transportable og skulle have lettet trykket på toiletterne.

Charlie sukker.

- Det er så underligt. Der plejer at være fyldt med mennesker nu. Jeg prøver ikke tænke så meget over det, siger Charlie.

Han vil bare se fremad nu. Holde ’Hjemlig Musikfestival’ og så glemme, at den store festival ikke finder sted i 2020. Han tænker på de mange artister, som ikke kan spille. Leverandørerne, som ikke skal levere. Festivalen plejer at leje udstyr og skurvogne for millioner hvert år.

- For eksempel havde vi bestilt 30 tons appelsiner til at lave juice med i år. Dem får vi ikke brug for nu. Derudover er der også de virksomheder, som ikke kommer til at levere scene, lys og lyd, siger Charlie og fortsætter:

- Det gør mig ondt, at vi har så mange mennesker, som brænder for at arbejde på den her festival, men som ikke skal afsted alligevel. Det er et stort fællesskab, de mister.

Han føler et ansvar, selvom forsamlingsforbuddet har gjort det umuligt at gennemføre festivalen. Han understreger, at han bakker op om regeringens retningslinjer under corona-krisen. Men det har været en mavepuster.

Han hørte den komme 15 minutter, før den ramte.

Ingen festival

Allerede i marts var det tydeligt, at sommeren 2020 ville blive anderledes. Den 11. marts trådte statsminister Mette Frederiksen frem på et pressemøde og meddelte, at alle skoler, uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner skulle lukke.

Musikfestivalen vidste dengang, at det nok ville blive et nej til at åbne. Men de arbejdede mod et ja. Men det tyngede.

I ugerne efter havde Charlie været i kontakt med flere embedsmænd. Han ville have en afklaring.

- Samme dag som OL og EM blev aflyst, skulle jeg stå frem i pressen og sige, at Jelling Musikfestival kom til at ske. Ingen vidste, om det kunne lade sig gøre. Det synes jeg, var komisk, siger Charlie.

Han fortsætter:

- Vi havde jo ikke fået at vide, at vi ikke skulle fortsætte. Men jo før vi fik et nej mod at afholde festivalen, jo før kunne vi begynde at arbejde mod næste års festival.

Den 6. april holdt statsminister Mette Frederiksen et pressemøde.

- Jeg fik en sms 15 minutter før. I den stod der: "Nu sker det. Nu lukker festivalsæsonen sgu", siger Charlie.

Afsenderen var fra én, som var tæt på beslutningstagerne. Kort efter bekræftede statsministeren budskabet:

- Til alle jer, der har arbejdet hårdt med at planlægge festivaler, markeder og andre store begivenheder, begivenheder hen over sommeren, har jeg desværre også en alvorlig melding. Forbuddet mod de store forsamlinger fastholdes til og med august.

Charlie blev lettet. Nu var aflysningen virkelighed. Nu skulle han ikke bekymre sig mere om årets festival, som på rekordtid var blevet påvirket af corona-krisen.

Kort efter udsendte Jelling Musikfestival en pressemeddelelse, hvor de oplyste, at festivalen var aflyst.

Året efter blev den aflyst igen. 

Men i 2022 blev det endeligt muligt at afholde Jelling Festival. 

Det blev Charlies sidste omgang som chef for festivalen.