Spejderlejr har været hård mod fredet natur
En uges spejderlejr med næsten 40.000 mennesker på et fredet naturområde giver knubs. Der kommer til at gå nogen tid før Kær Vestermark ligner sig selv.
Det er ikke kun den kæmpestore spejderstøvle, der efterlader sig spor i det fredede naturområde ved Kær vestermark ved Sønderborg.
40.000 menneskers trampen rundt i en uge har været hård ved området, og der kommer til at gå nogen tid, før det ligner sig selv igen. Det vurderer Sønderborg Kommune - alligevel mener de ikke skaderne er alvorlige.
For eksempel har kombinationen af rigtigt mange mennesker og massivt regnvejr været mere synligt end både naturfredningsfolk og kommunen havde håbet på.
Det er især de 400 ton flis, der er blevet spredt ud i området, der vækker bekymring.
- Nu bliver det hele forhåbenlig fjernet både flis og kørespor, hvis de er markante, og det der er tilbage er næringsstofferne i jorden, siger Andreas Andersen der er fomand for Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg.
Der er sket skader, der vil være synlige en eller to år.
Bent Albæk, biolog, Sønderborg Kommune
Næringsstofferne kan nemlig skabe grobund for ubudne planter vokser op i det fredede område, og det skal der nu bruges kræfter på at forhindre.
- De er alle de plante- og blomsterarter vi normalt ser i grøftekanten, fortæller biolog hos Sønderborg kommune Bent Albæk.
Til gengæld ser det ud til at blandt andet den fredede løvfrø har overlevet en uges samvær med de tusindvis af spejdere.
Når først den sidste oprydning er færdig om cirka halvanden måned, så vil det fredede område med tiden finde sig selv.
- Der er sket skader, der vil være synlige en eller to år, det er vores vurdering, vurderer Bent Albæk.
Planen er at området Kær Vestermark fremover skal bruges som rekrativt område. Det er Sønderborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening enige om.