Alberte gav Pop Up-koncert på Koldinghus
Alberte Winding gav koncert på Koldinghus i forbindelse med Sommer Pop Up-koncerterne, som er et samarbejde mellem TV SYD og MusikKolding.
Højsommer er lig med lune aftener og lyse nætter.
Selvom årets længste dag - også kaldet sommersolhverv - var den 21. juni, så forkæler den danske sommer os stadig med lyse nætter noget tid endnu.
Det betyder også, at det igen er tid til Sommer Pop Up-koncerterne, som er et samarbejde mellem TV SYD og MusikKolding.
Fire artister, fire datoer og fire lokationer med musik under den åbne himmel i Kolding.
Program for Sommer Pop Up
Alberte Winding:
- Torsdag den 24. juni 2021 kl. 20 på Koldinghus (UDSOLGT).
Thomas Buttenschön og Chief 1:
- Torsdag den 1. juli 2021 kl. 20 i Geografisk Have (UDSOLGT)
Hardinger Band:
- Torsdag den 8. juli 2021 kl. 20 på Danhostel Kolding. Klik her for billetter.
Mekdes:
- Torsdag den 15. juli 2021 kl. 20 på Godset, Kolding. Klik her for billetter.
Torsdag aften skyder den folkekære 'Lyse nætter'-sangerinde Alberte Winding rækken af koncerter i gang med en koncert på Koldinghus.
Koncerten er udsolgt, men det betyder ikke, at du ikke har mulighed for at nyde musikken. Ligesom alle de andre Sommer Pop Up-koncerter kan koncerten med Alberte Winding nemlig ses på TV SYD+, i appen TV SYD Play eller i artiklen her, hvor signalet vil være at finde klokken 19.55.
De næste fire torsdage kan du altså tænde for fjernsynet klokken 20 og opleve dejlig sommer-musik direkte fra Kolding.
Billetterne til koncerterne er gratis og kan findes via linkene i artiklen herover.
Alberte Winding
- Alder: 57 år (født 23. august 1963).
- Bopæl: København.
- Opvokset i Tisvilde og Skovby på Ærø.
- Medvirker på og har udgivet flere end 20 album.
- Kendt fra programmer fra DR's B&U-afdeling, hvor hendes far, Thomas Winding, står bag nogle af de store programsucceser heriblandt Bamses Billedbog.
- Forfatter til flere romaner og en erindringsbog.
- Danner par med guitaristen Andreas Fuglebæk.