Sygehus forvekslede afdøde: Datter opdagede det i sidste øjeblik

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da Heidi Grandt kiggede ned i kisten, troede hun ikke sine egne øjne. Manden, der lå under låget, var ikke hendes far.

Kisten med Hans Grandt - eller det som skulle have været ham - stod i kapellet på Aabenraa Sygehus, hvor familien var samlet til en bisættelse tirsdag den 7.maj. 

Heidi Grandt, datteren til den afdøde, havde besluttet, at låget til kisten skulle åbnes.

- Jeg ønskede at se ham for bedre at kunne forstå, at han var død og sige det sidste farvel, siger hun. 

Da hun kiggede ned i kisten, fik hun et chok. 

- Først tænkte jeg, at jeg var tosset. Det var ikke min far, siger hun.

Har I klippet ham? Min far havde længere hår. Så kommer min datter og niece hen og siger, at han (manden i kisten, red.) mangler en finger

Heidi Grandt, datter

Billeder fra fotoalbum af Hans Grandt. Foto: Jesper Sørensen, TV SYD

Byttet rundt med en anden mand

Heidi Grandt gjorde bedemanden opmærksom på, at manden i kisten ikke var hendes far. 

- Har I klippet ham? Min far havde længere hår. Så kommer min datter og niece hen og siger, at han (manden i kisten, red.) mangler en finger. Det gjorde min far ikke, siger hun.

Det viste sig, at Aabenraa Sygehus havde begået en fejl. I køleboksene på sygehuset var Hans Grandt blevet byttet rundt med en anden mand, der skulle bisættes samme dag. 

Da bedemanden blev opmærksom på ombytningen, kørte han straks til krematoriet. Her fik han udleveret den rigtige kiste og kørte tilbage til kapellet, hvorefter familien kunne fortsætte bisættelsen.

Bisat fra en anden kirke

Tidligere på dagen var Hans Grandt allerede blevet bisat fra Egernsund Kirke.
Sognepræsten, der stod for bisættelsen af "den forkerte mand", er meget rystet.

- Det må bare ikke ske. Det er det værste mareridt for enhver præst. Alle skal lige sunde sig efter den her oplevelse. Det har været meget voldsomt for alle parter, og familien er naturligvis også meget berørt af situationen, siger Kirsten Schmidt.

Da Heidi Grandts far ikke var kristen og udtrykkeligt havde frabedt sig en religiøs bisættelse, ærgrer det datteren, at han endte med at blive bisat fra en kirke. 

- Han er blevet bisat med jordpåkastelse og det hele, og det har han ikke ønsket. Det er en mærkelig situation at sidde i, siger hun.

Familien begriber ikke, hvordan det kunne ske, og hun har ondt af den familie, der - uden at vide det - bisatte hendes far.

- Vi har tænkt meget på den anden familie. De har bisat en, som de ikke ved, hvem er, siger hun.

Svend-Erik Grandt (bror til den afdøde) og Heidi Grandt (datter til den afdøde) er chokerede over, at der lå en "forkert mand" i kisten. Foto: Jesper Sørensen, TV SYD

Ingen grund til at ændre procedurer

TV SYD har kontaktet Sygehus Sønderjylland for at få et svar på, hvordan det kunne ske. Sygehuset bekræfter hændelsen og skriver i et skriftligt svar. 

- Der er sket en menneskelig fejl ved overlevering af afdøde og det beklager Sygehus Sønderjylland overfor Heidi Grandt og hendes familie, lyder det i svaret. 

Sygehuset fører ikke journal over antallet af fejludleverede afdøde personer, men de erindrer ikke, at det er sket tidligere. 

- I og med at det er en menneskelig fejl, ser Sygehus Sønderjylland ingen grund til at lave om i procedurerne.

Sygehuset har ikke yderligere kommentarer til sagen, men tilbyder Heidi Grandt og familien en samtale. 

- Da det er en personsag, har vi ikke yderligere kommentarer, men vi tilbyder Heidi Grandt en samtale, som vi håber, at hun vil tage imod, lyder det afslutningsvist i svaret. 

TV SYD har været i kontakt med den familie, hvis pårørende blev byttet rundt med Hans Grandt. De ønsker ikke at udtale sig.  

Formand vil sætte godt eksempel for andre mindretal

Udgivet

Europeada er meget mere end en normal fodboldturnering. Onsdag blev mindretallene fejret til kulturdag i Knivsbjerg.

Fodboldstøvlerne var lagt på hylden til fordel for musik, dans og kulturelle aktiviteter til kulturdagen i forbindelse med Mindretals-EM.

Hele arrangementet skal ifølge Thore Naujeck, leder for Deutcher Jugendverband für Nordschleswig, forbinde mindretallene og få dem til stolt at vise deres traditioner og kultur frem.

- Formålet er networking mellem mindretallene. De får en stand, hvor de kan mødes og snakke sammen, og derfor er det vigtigt for mindretallene, siger han.

Spørger man formanden for det tyske mindretals ungdomsforening i Danmark, er forholdet mellem mindretallet og Danmark rigtig godt.

Sådan har det langt fra altid været.

- Jeg tror, at vi kan være et forbillede for mange mindretal. Og jeg håber, at de tager med, at selvom det måske ikke er godt lige nu, kan det se helt anderledes ud i løbet af 50 år, siger Thore Naujeck.

Formanden vil derfor gerne sætte et godt eksempel for andre mindretal i Europa, som Occeitanien, der er et af mindretallene i Frankrig.

Aymeric Amiel spiller på Occeitaniens fodboldhold i turneringen. Ifølge ham er der et fredeligt forhold mellem det occitanske mindretal og Frankrig. Men det er ikke problemfrit.

- Det eneste problem er, at vi føler, at kampen allerede er tabt, siger han.

Occitansk er nemlig ikke et officielt sprog i Frankrig, og ifølge Aymeric Amiel forbød den franske regering alle minoritetssprog for flere årtier siden.

Men siden 1992 har occitansk været beskyttet i forfatningen og blev opført som mindretalssprog i syv sydfranske regioner i 1999.

- I to generationer har det været forbudt at snakke vores sprog, så nu prøver vi at udbrede det igennem de yngre generationer. Vi håber, at der i fremtiden vil være flere, som kan snakke sproget igen, siger Aymeric Amiel.

Torsdag ruller fodbolden igen i Mindretals-EM. Her spilles kvindernes semifinaler, hvor de sydslesvigske kvinder møder Nordfriesland klokken 19:30.

Mændenes kvartfinaler bliver spillet klokken 17:00, hvor de sydslesvigske mænd møder det serbisktalende mindretal i Kroatien.

Våd torsdag i vente: Risiko for intense regnbyger

Udgivet

Torsdagen byder på regnvejr og temperaturer op mod 14 grader.

Det er med at finde paraply eller regntøjet frem, hvis du skal ud i dag. Der er ifølge TV2 meldinger om risiko for intense regnbyger.

Det er særligt Vestjylland, der får det vådest torsdag med op mellem 20 og 30 millimeter regn.

Akkumuleret regn torsdag. Foto: TV 2 Vejret

Fra morgenstunden vil regnvejret trække ind fra vest. Det er primært lette regnbyger, der vil være at mærke i Syd- og Sønderjylland i de tidlige morgentimer.

Regnvejret vil stå på i cirka 2 timer og derefter vil der være mulighed for nogen sol.

Temperaturen vil i dag være omkring de 14 grader i Syd- og Sønderjylland.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com