Professor: Fejl burde være opdaget før dødsulykke

I juni 2023 mistede en medarbejder hos Danish Crown livet, mens han var ved at gøre en kassevasker ren. Den ulykke kunne og burde have været undgået, mener flere kritikere. Foto: Henning Bagger/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Arbejdstilsynet har ikke haft grundtilsyn hos Danish Crown i Blans siden 2011. Slagteriet har i stedet privat kontrol, som ikke fangede ulovlig ændring af maskine.

I juni døde den 44-årige Michal Meyer efter en arbejdsulykke på Danish Crown i Blans. Han var ved at rengøre en maskine, da han pludselig blev klemt fast under maskinens 425 kilo tunge låg.

Den ulykke kunne og burde være undgået. Det siger Peter Hasle, som er professor i arbejdsmiljø. Ifølge Arbejdstilsynets rapporter klappede låget ned, fordi nogen trykkede på en stopknap 20-25 meter fra maskinen. 

Der skal være et nødstop på enhver farlig maskine

Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø, SDU

Helt tilbage i 2012 havde Danish Crown pillet knappen af maskinen og flyttet den til en væg de godt 20 meter væk, og stik mod alle anbefalinger stod maskinen med spænding på.

- Der skal være et nødstop på enhver farlig maskine. Og man skal tage spændingen af en maskine, som man laver indgreb i. Der skal være en lås, sådan at man ikke ved et uheld kan komme til at slå maskinen til. Der er titusindvis af maskiner i Danmark, som har de sikkerhedsforanstaltninger, men det havde man ikke på denne maskine, siger Peter Hasle.

Man burde helt klart have opdaget, at maskinen ikke var på indrettet forsvarligt

Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø

- Virksomheden har været certificeret i 12 år med faste, årlige besøg fra firmaet. Alligevel er der ingen, som har opdaget problemerne. Man burde helt klart have opdaget, at maskinen ikke var på indrettet på en forsvarlig måde, siger Peter Hasle.

Far havde advaret mod systemet

Både Dansk Metal og den afdøde Michal Meyers far, Hans Erik Meyer, er kritiske overfor certificeringsordningen.

Faktisk skrev Hans Erik Meyer tilbage i 2017 til Folketinget og advarede mod ordningen, som fritager tusindvis af virksomheder fra jævnlige besøg fra Arbejdstilsynet. Det gjorde han som formand for den faglige forening Rejsearbejderne.dk.

- Den ordning er helt hen i vejret. Der bør jo være offentlige tilsyn hvert år eller måske hvert andet år, hvor man tester, om der er fejl på maskinerne. Så kunne man have undgået ulykken i Blans, siger Hans Erik Meyer.

Årsagen til hans henvendelse i 2017 var en dødsulykke på en papirfabrik i Skjern, hvor en mand blev klemt fast i en maskine. Det vil sige en ulykke, som minder meget om ulykken i Blans.

Minister: Certifikat fritager ikke for ansvar

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ikke klar til at skrotte den nuværende ordning.

Jeg vil gerne afvise, at en arbejdsmiljøcertificering skal ses som en fribillet

Ane Halsboe-Jørgensen, beskæftigelsesminister, S

- Jeg vil gerne afvise, at en arbejdsmiljøcertificering skal ses som en fribillet. Arbejdstilsynet fører fortsat tilsyn på baggrund af klager, anmeldte ulykker, erhvervssygdomme eller presseomtale. I forhold til slagteriet i Blans har Arbejdstilsynet været på tilsyn flere gange og givet en række straks-påbud, skriver hun i en mail til TV SYD.

Ministeriet oplyser, at Arbejdstilsynet har besøgt Danish Crown i Blans 18 gange over de seneste år. Men det har hver gang været for at følge op på arbejdsulykker. Arbejdstilsynet har ikke foretaget et forebyggende grundtilsyn siden 2011.

Afventer politiets efterforskning

DNV ønsker ikke at stille op til et interview om kritikken, men har sendt et skriftligt svar:

- Der er en undersøgelse i gang, og derfor kan DNV ikke kommentere på det nu. Men vi vil læse konklusionerne grundigt, så vi i fællesskab kan undgå lignende ulykker. Og som opfølgning på ulykken har vi besluttet at suspendere certifikatet i seks måneder, skriver Jesper Schultz, som er landechef for DNV Business Assurance Denmark.

Efter ulykken har Arbejdstilsynet opfordret politiet til at rejse tiltale mod Danish Crown, som også svarer TV SYD pr. mail:

Ulykkeligvis har vi efter ulykken konstateret, at der var fejl på kassevaskeren

Jens Hansen, pressechef, Danish Crown

- Der er flere tusinde individuelle stykker udstyr, og maskinen har ikke før været i fokus under tilsyn eller audits. Ulykkeligvis har vi efter ulykken konstateret, at der var fejl på kassevaskeren, og at den ikke blev afbrudt og aflåst forud for rengøring og servicering. Efter ulykken sikrer vi, at maskiner på alle Danish Crowns fabrikker afbrydes og aflåses, inden der må repareres eller rengøres på dem, skriver virksomhedens pressechef Jens Hansen. 

Dødsulykker i 2022

  • I 2022 skete der 43 arbejdsulykker, som medførte døden. Det var det højeste antal siden 2008.

  • Fra 2016 til 2021 var der gennemsnitligt 33 dødsulykker om året. Stigningen i 2022 skal ses i lyset af, at flere mennesker har fået et arbejde.

  • 11 af dødsulykkerne i 2022 skete ved fastklemning. 

  • Set over de seneste 40 år er antallet af dødsulykker på arbejdsmarkedet faldet markant.

  • De fleste dødsulykker sker i landbrug, skovbrug og fiskeri, under opførelse og nedrivning af byggeri samt under godstransport.

 

Kilde: Arbejdstilsynet

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 78 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

17 organisationer presser ny minister for større kvælstofindsats

Af Ritzau
Udgivet

Flere grønne organisationer sender åbent brev til trepartsminister med opråb om ambitiøs kvælstofindsats.

Den danske landbrugspolitik har i årevis forværret forholdene i fjorde og kystvande, når den i stedet burde have forbedret havmiljøet.

Derfor er regeringen nødt til at vælge den mest ambitiøse model for kvælstofreduktion i den grønne trepart, som forhandles med Folketingets partier i disse uger.

Sådan lyder opfordringen fra 17 grønne organisationer, samlet i Det Grønne Kontaktudvalg, der fredag sender et åbent brev til Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.

- En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere, lyder det i brevet.

Dybt kritisabelt

I forhandlingerne om trepartens indførelse indgår der tre forskellige modeller for kvælstofindsatsen.

Den første model vil kræve en reduktion på 14.100 ton kvælstof, model to vil kræve 13.600 ton kvælstof reduceret og model tre 12.900 ton.

Lækkede dokumenter fra forhandlingerne har ifølge medier vist, at regeringen overvejer at vælge den model med lavest kvælstofreduktion – model 3.

Det vil være dybt kritisabelt, for reduktionsniveauet er i denne model lavere end det, der blev fastlagt i landbrugsaftalen fra 2021, lyder det fra organisationerne.

De fremhæver, at alle modeller undtagen den mest ambitiøse reelt vil sænke kvælstofreduktionen i eksempelvis Vejle Fjord, ”og dermed reelt gøre det umuligt at bringe livet tilbage i fjorden”.

- Den eneste reelle vej til målopfyldelse af Vandrammedirektivet er indsatsbehovet beskrevet i scenarie 1, som kræver væsentlige kvælstofreduktioner, skriver organisationerne i brevet, der er underskrevet af Sebastian Jonshøj, formand for Det Grønne Kontaktudvalg og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

De 17 organisationer tæller blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove og Dyrenes Beskyttelse.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com