Fire brune fuglekasser ligger på jorden. Ved siden af ligger en stige, en skruemaskine og kasse med skruer. Det er hjemme hos den 31-årige landmand Rasmus Lehmann. Han leverer økologisk mælk til Naturmælk. Men i dag sætter han fuglekasser op. Nærmere bestemt stærekasser.

- Nu er vi et økologisk landbrug, så vi har ikke så mange andre muligheder for insektbekæmpelse. På den her måde kan både vi og stærene få gavn af det, og vi sikrer samtidig, at der er en balance i tingene, siger han.

I alt vil Rasmus Lehmann sætte 25 stærekasser op. Det er et led i en kampagne, som Økologisk Landsforening står bag. Der bliver igennem marts måned sat ca. 200 stærekasser op ved økologiske landbrug.

Fordelen for landmanden er, at stæren - især i den nært forestående ynglesæson - æder mange insekter. Og fuglen er særligt glad for stankelbenslarver. Stankelbenslarverne kan være en stor plage for en økologisk landmand.

- Hvis jeg får en invasion af stankelbenslarver, så kan der let forsvinde et par hektar af en græsmark, og det har katastrofale konsekvenser for mig, for så mangler jeg det foder til mine dyr, fortæller Rasmus Lehmann.

Effektiv skadedyrsbekæmper

Med store stæreflokke tæt på markerne behøver Rasmus Lehmann ikke frygte insekterne. 

- I ynglesæsonen har vi beregninger, der viser, at en stær spiser ca. 50 gram stankelbenslarver om dagen. Det kan man så holde op mod tusindtallige stæreflokke. Så begynder det at være effektivt, siger Jan Ravnborg, medlem af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Sønderjylland.

Han peger især på to ting, der har haft betydning for stærens tilbagegang i Danmark.

- Det ene er det moderne kvæghold, hvor køerne er på stald, og græsset bliver høstet og bragt ind i stalden. Problemet med det er, at græsset bliver for højt til, at stærene kan finde føde. Når det så bliver høstet, er det for lavt. Den anden vigtige årsag er, at huse er blevet for tætte. Før i tiden kunne stære komme op under tagskægget og bygge reder, men husene er blevet forbedret gennem årene. Så siden 1970'erne er der blevet færre fodersteder og færre redepladser, fortæller Jan Ravnborg.

Udviklingen kan vendes

Man behøver ikke være økologisk landmand for at hjælpe stæren. Både fodboldbaner og golfbaner kan være gode spisepladser. Men også villahaver, hvor græsset ikke slås alt for hårdt, kan gøre en forskel. 

- Slaget er ikke tabt, og man kan sagtens hjælpe til - også selvom man ikke råder over store græsarealer, siger Jesper Leegaard, der er stære-ekspert. 

- Der er allerede golfbaner rundt omkring i landet, der sætter stærekasser op for at lokke flere stære til. På den måde kan de, ligesom den økologiske landmand, undgå at sprøjte banerne med insektgift. På villaveje vil man også kunne gå sammen om at rejse stærehoteller, hvis man ønsker at hjælpe stæren og samtidig bekæmpe insekter, fortæller Jesper Leegaard.