Nystartet Sønderborg-bryggeri vil slå verdensrekord - og du kan være med

De fire stiftere af Too Old To Die Young. Fra venstre: Nicolai Hannibal Vest, Thomas Tornøe Knudsen, Jesper Larsen og Jakob Printzlau. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sidste år slog Royal Unibrew den officielle Guinness World Record for største ølsmagning. I år vil de slå den igen - og det nystartede Too Old To Die Young Brewing Company fra Sønderborg skal være med.

Den 14. maj kan du potentielt være med til at slå ikke bare én, men to verdensrekorder.

Det er Royal Unibrew, der sammen med sit eget bryghus Anarkist og webshoppen Craft Makers Collective, der med hjælp fra 12 forskellige bryggerier - herunder det nystartede Sønderborgbryggeri, Too Old To Die Young Brewing Company - inviterer til virtuel ølsmagning, der bliver sendt fra Tivoli.

Det drejer sig om arrangementet 'Verdens største virtuelle ølsmagning', hvor de forsøger at slå rekorderne for verdens største virtuelle ølsmagning og verdens største virtuelle ølsmagning på flere lokationer. Rekordforsøget vil blive vist på TV 2 Play og TV 2 Fri.

- Det er en god mulighed for os som et forholdsvist nyt bryggeri at kunne introducere os til den brede befolkning. Vores erfaring som seer af showet er, at arrangementet skaber en tættere relation mellem bryggeri og øldrikker, siger Jesper Larsen, der er en af stifterne af bryggeriet i Sønderborg.

Øl i øjenhøjde

Når der i løbet af aftenen bliver stillet om til Jesper Larsen, og han får lov at præsentere deres øl, ved han godt, hvad han vil opnå.

- Vi vil møde øldrikkerne i øjenhøjde, og det tror vi også, at vi kan opnå virtuelt, siger Jesper Larsen.

Det er første gang, at Jesper Larsen og Too Old To Die Young Brewing Company er med til verdens største virtuelle ølsmagning som bryghus. De deltog dog som seere sidste år. Foto: Theis Mortensen

Som nævnt er en af de i alt 12 øl, man kan bestille forud for arrangementet, fra bryghuset i Sønderborg. Jesper Larsen er ikke i tvivl om, hvad dén skal bidrage med.

- Den øl, vi har taget med, er både interessant og lidt skæv. Vi synes, det er en sjov øl, som vi også regner med falder i god jord hos mange af dem, der drikker øl med os, siger han.

Hvad den "interessante og lidt skæve" øl smager af er endnu hemmeligt.

Det er dog svært at komme udenom, at det er god forretning for et nystartet bryggeri at være med til verdens største virtuelle ølsmagning.

- Der er mange, der kommer til at smage vores øl, så det kan jo være, at det udvider deres - og vores egen - horisont, siger Jesper Larsen.

Slog verdensrekorden sidste år

Det er ikke første gang, at arrangementet finder sted. Sidste år slog Royal Unibrew, sammen med 65.000 danskere og 12 danske bryggerier, faktisk Guinness World Record for største ølsmagning.

Den rekord forsøger de at slå i år.

Man kan bestille en kasse med øl fra 12 forskellige bryggerier til hoveddøren og nyde den hjemme i stuen, til et af storskærmsarrangementerne der bliver afholdt rundt om i landet, eller man kan være med live fra Tivoli.

Man kan også se, høre og stille spørgsmål om øllene til nogle af Danmarks dygtigste brygmestre og øleksperter - herunder også Jesper Larsen.

- Vi er sammen om at skubbe til hele den her ølverden og til at udfordre og eksperimentere. Arrangementet samler os og giver os et større rum til at lykkes med denne mission, siger han.

Udover Too Old To Die Young deltager også Fanø Bryghus og ÅBEN bryghus, der har hjemme i Kolding, fra Syd- og Sønderjylland.

Disse bryghuse deltager i ølsmagningen

• Too Old To Die Young

• Fanø Bryghus

• Kunstbryggeriet Far & Søn

• Midtfyns Bryghus

• Amager Bryghus

• Flying Couch

• Krenkerup

• Thisted Bryghus

• Åben

• Ugly Duck

• Skuldborg

• Anarkist

Forskere: Miljø i Grindsted udgør ikke uacceptabel risiko for borgere

I årtier blev der udledt spildevand med medicinrester, kemikalier og tungmetaller i blandt andet Grindsted Å. Fotoarkiv. Foto: Christian Kallenbach
Af Ritzau
Udgivet

Ud over vand fra havevandsboringer, å og Engsøen i Grindsted ser forskere ikke uacceptabel risiko for borgere.

Anvendelsen af private havevandsboringer til eksempelvis drikkevand, badevand eller til hjemmedyrkede fødevarer kan give anledning til en "uacceptabel sundhedsrisiko for brugerne" i Grindsted.

Det samme gælder badning og fiskeri i Engsøen i Grindsted.

Sådan lyder det i anbefalingerne til politikerne i Region Syddanmark fra 17 medlemmer i udvidet forskergruppe.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Tidslinje grindstedforureningen

1924: Grindstedværket grundlægges. Værket producerer blandt andet organiske kemikalier og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.

1934: Restprodukter deponeres i en banegrav uden for fabriksgrunden. Deponeringen stopper først i 1962.

1944: Grindsted Vandværk har en formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.

1946: Sportsfiskere klager over forureningen i vandet af Grindsted Å. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.

1956: Grundet lugt af spildevand i Grindsted beslutter Grindstedværket i stedet at deponere spildevand i Kærgård Klitplantage.

1962: Grindstedværket deponerer cirka 80.000 ton flydende og fast affald på byens losseplads. Her er det indtil 1975.

1971: Grindsted Engsø bliver anlagt som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand.

1990'erne: Undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er lavet på den gamle losseplads, viser, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.

2010: En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden. I 2012 afskærmes depotet med ren jord og sand.

2018: Politikerne i Region Syddanmark beslutter at få undersøgt sygdomsrisikoen i Grindsted.

2020: Her præsenteres sundhedsundersøgelsen, efter at den er blevet udskudt og forsinket. Den konkluderer, at der ikke generelt kan dokumenteres en overhyppighed af sygdomme i Grindsted sammenlignet med 13 udvalgte byer uden større forureningssager.

2021: Region Syddanmark vedtager en tidsplan, som skal sikre en oprensning af forureningen ved Grindsted Å. Den skal efter planen starte i 2025.

* Det kommer frem, at et mindretal bestående af to forskere ikke er enige i forskergruppens konklusion om ikke at gøre yderligere.

2022: Efter kritik af konklusionerne i den oprindelige undersøgelse, anbefaler en udvidet forskergruppe at sætte gang i tre nye.

2024: De første to undersøgelser præsenteres i februar. Her er konklusionen, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvor syge borgere i Grindsted bliver i forhold til sammenlignelige byer.

* 15. august fremlægges den tredje undersøgelse, som handler om den nuværende risiko. Den konkluderer, at man ikke kan dokumentere en uacceptabel sundhedsrisiko.

* 7. oktober: Forskergruppe sender anbefalinger til politikere i Region Syddanmark. Her lyder det også, at miljø i Grindsted ikke giver øget sundhedsrisiko.

Medmindre det handler om havevandsboringer til drikkevand, badevand eller hjemmedyrkede fødevarer. Derudover også badning og fiskeri i Engsøen.

* 5. til 25. november: Regionen træffer beslutning om, hvad der videre skal ske.

Kilder: TV SYD, Billund Kommune, Region Syddanmark og Ritzau.

- Der er alene tale om, at sandsynligheden for en sundhedspåvirkning har været øget fra et lavt niveau til et lidt højere niveau.

- Risikoen i Østbyen må forventes at være mindst - også over tid - da forureningsfanen fra Grindstedværket ikke har spredt sig under dette område, skriver forskergruppen.

Tidslinje for den kommende politiske behandling

Den udvidede forskergruppes anbefalinger vil indgå i det materiale, som skal ligge til grund for, at regionsrådet til november kan træffe endelig beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Den politiske behandling kommer til at foregå i følgende udvalg:

5. november: Til behandling i regionens sundhedsudvalg

12. november: Til behandling i regionens miljøudvalg

13. november: Til behandling i regionens forretningsudvalg

25. november: Til behandling i regionsrådet

Anbefalingen lyder, at borgerne følger de af kommunen allerede etablerede regler og begrænsninger på disse områder.

Ser man bort fra vand fra havevandsboringer, å og søen, er forskergruppen enige om, at resultaterne fra de tre undersøgelser, der er blevet offentliggjort i løbet af året, ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted.

Tre sygdomme i fokus

Om tre-fem år bør Region Syddanmark overveje at opdatere tallene for forekomst af ALS, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft i Grindsted og sammenlignelige byer, anbefaler forskergruppen.

Den har haft øget fokus på disse sygdomme på grund af tilfælde i byen, som borgere har koblet sammen med forureningerne.

Forskerne har dog ikke "bestyrket mistanke" om, at ALS udgør en specifik risiko for borgerne i Grindsted.

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i Grindsted i gang.

Spildevand direkte ud i å

De blev bestilt i kølvandet på en bekymring for, at årtiers forurening fra det tidligere Grindstedværket kunne gøre borgerne mere syge.

Værket har blandt andet produceret lægemidler. Og i en årrække blev spildevand ført direkte ud i Grindsted Å.

Undersøgelserne kunne ikke dokumentere, at eksponering af kemikalier fra det tidligere Grindstedværkets forurening udgør en specifik og uacceptabel sundhedsrisko for borgerne i Grindsted i dag.

Sådan lød det i opsamlende konklusion.

I de kommende måneder vil Region Syddanmark træffe beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Her tager de forskergruppens anbefalinger med, siger koncerndirektør Kurt Espersen i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com