Det er en meget stolt enhedsleder for historie, der viser rundt i den nye udstilling på Sønderborg Slot. Og han glæder sig til, at H.K.H. Prinsesse Benedikte skal åbne udstillingen.

- Det er kronen på tre års arbejde. Vi har temmelig travlt, men blodtrykket er ikke så højt som frygtet, siger Carsten Porskrog Rasmussen, mens kollegaer sætter de sidste skilte bag glas i montrerne.

Udstillingen tager fat, hvor Genforeningen slap. Nemlig i 1920 og de 100 år frem til i dag. Især tre temaer dykkes der ned i. Den danske identitet, grænsen som fænomen og de kulturmarkører, der i dag præger det sønderjyske.

Prinsessen skal starte legen

I rummet helliget den sønderjyske kultur finder man blandt andet en leg, der tester den mest basale sønderjyske viden. Nemlig i hvilken rækkefølge spises kagerne til et sønderjysk kaffebord?

Spillet er en interaktiv bordplade med en vært, der over højtalere byder velkommen på klingende sønderjysk, når man sætter sig til bords.

Og her ved bordet skal H.K.H. Prinsesse Benedikte skam også tage for sig. Men hun behøver ikke frygte kalorierne, for de virtuelle kager forsvinder i det øjeblik, man rører dem.

I samme rum kan Hendes Kongelige Højhed få sønderjysk inspiration til påklædningen i form af T-shirts påtrykt ordet ”Fisseman” (sønderjysk for fugleskræmsel), trusser med teksten ”vi ses i Sønderborg” og et fuldt ringrider-sæt.

- Udstillingen er en blanding mellem en klassisk udstilling af genstande og så en række moderne digitale virkemidler, fortæller Carsten Porskrog Rasmussen.

Gravsten, motorcykler og et skriveunderlag

Springer vi til et andet rum, længere tilbage i historien, så er kagerne skiftet ud med feltrationer.

- Wroom wroom, siger Carsten Porskrog Rasmussen. Han sidder på en militærgrøn Nimbus med monteret gevær, og han er beviset på, at man aldrig bliver for gammel til at leve sig ind i historien.

Motorcyklen står midt i et rum, hvor nazismen og krigen tydeligt træder frem.

- Udstillingen omfatter de 100 år op til i dag. Så med mange af tingene er det første gang, vi tager et livtag med det. Der har været mange nye tanker og meget arbejde med at fremskaffe genstande, forklarer historieentusiasten.

Blandt de mere særlige fund er blandt andet det originale skrivebordsunderlag, der lå på bordet hos den danske leder af nazistpartiet, Frits Clausen, det udsatte tosprogede byskilt fra Haderslev og en gravsten, hvis historie starter med, at en lokal præst nægter den adgang på kirkegården grundet dens nazistiske karakter.

Udstillingen kan opleves fra den 18. januar 2020 kl. 13-16.