Mor til tre underviser hjemme: - Børnene lærer af lyst

Oliver på syv år bliver undervist hjemme. Det samme er hans storesøster blevet siden 5. klasse, og hans lillebror på fem kommer også til at gå i skole i hjemmet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et stigende antal syd- og sønderjyder vælger at undervise deres børn hjemme. Folkeskolen mangler ressourcer, lyder det fra to af forældrene.

Oliver på syv år står ved tavlen, mens lillebror Frederik, storesøster Clara og mor Christina forsøger at gætte det ord, han har tegnet stregerne til. 

Det ligner en hyggedag med familien, men faktisk er det skoledag. Her hos familien Moos i Stevning på Als foregår undervisningen nemlig derhjemme.

- Jeg tog Clara ud af skolen i midten af 5. klasse. Hun var ekstremt ked af det, fordi der var et pres om hele tiden at skulle præstere, og hun fik gerne at vide, at hun var dårlig til tingene, fortæller Christina Moos, der er uddannet pædagog og mor til de tre børn.

I folkeskolen skal de kunne tingene på et bestemt klassetrin. Vi kan tage tingene i vores eget tempo, og lærer han først at læse, når han er ni år, så er det o.k.

Janni Vejlin, mor og kommende hjemmeunderviser

Clara afsluttede 9. klasse før sommerferien og arbejder nu som landbrugsmedhjælper. Oliver har aldrig gået i andre skoler end den derhjemme.

- Jeg vil gerne have, at mine børn kan læse, skrive og lave grundlæggende matematik, men ellers tager vi udgangspunkt i, hvad de selv har lyst til at lære. Oliver kender for eksempel over 100 dinosaurarter, og Clara har lavet projekter om alt fra græske guder til 2. verdenskrig, fordi hun havde lyst til det, siger Christina Moos. 

Så mange børn bliver hjemmeundervist i Syd- og Sønderjylland

Aabenraa Kommune:

2018/19: 14
2019/20: 14
2020/21: 18
2021/22: 19
2022/23: 18
2023/24: 21

Billund Kommune:

2018/19: 5
2019/20: 6
2020/21: 9
2021/22: 10
2022/23: 9
2023/24: 14

Esbjerg Kommune:

2018: 16
2019: 18
2020: 11
2021: 20
2022: 32
2023: 31

Fanø Kommune:

2019/20: 0 elever
2020/21: 0 elever
2021/22: 3 elever
2022/23: 1 elever
2023/24: 0 elever

Fredericia Kommune:

2018/19: 1
2019/20: 2
2020/21: 6
2021/22: 7
2022/23: 7
2023/24: 6

Haderslev Kommune:

2022/2023: 19 børn
2023/2024: 19 elever

Der kan desværre ikke leveres data for perioden 2018-2021, da der i denne periode ikke er foretaget en central registrering af antallet af hjemmeskolede børn.

Hedensted Kommune:

2018/19: 6
2019/20: 4
2020/21: 7
2021/22: 11
2022/23: 10
2023-2024: (forventet) 9

Horsens Kommune:

2018/2019: 7
2019/2020: 13
2020/2021: 24
2021/2022: 21
2022/2023: 23
2023/2024: 30

Kolding Kommune:

2018/19: 6
2019/20: 9
2020/21: 10
2021/22: 16
2022/23: 20
2023/24: 22

Sønderborg Kommune:

2018:  Sønderborg: 9
2019:  Sønderborg: 10
2020:  Sønderborg: 8
2021:  Sønderborg: 19
2022:  Sønderborg: 37
2023:  Sønderborg: 55

Tønder Kommune:

2018: 2
2019: 1
2021: 3
2022: 10
2023: 13

Varde Kommune:

2018/19: 7
2019/20: 6
2020/21: 6
2021/22: 9
2022/23: 17
2023/24: 21

Vejen Kommune:

2018: 5
2019: 6
2020: 8
2021: 9
2022: 12
2023: 15

Vejle Kommune:

2019: 12
2020: 15
2021: 15
2022: 13
2023: 17

Hvis børnene vil i gymnasiet eller tage en videregående uddannelse, kan de så klare det fagligt?

- Hvis de gerne vil i gymnasiet, så planlægger vi undervisningen efter det, og så har de også lyst til at lære de ting, de skal, for at komme ind, siger Christina Moos.

Læring i eget tempo

De seneste seks år er antallet af hjemmeundervisere i Sønderborg Kommune steget fra ni til 55. Det viser en aktindsigt, som TV SYD har fået. En af de andre forældre, som har planer om, at skoletiden skal foregå hjemme, er Janni Vejlin, der bor i Nordborg.

Hendes søn er fem år, og hun har hjemmepasset ham, siden hun tog ham ud af børnehaven efter blot tre måneder.

- Han er meget sensitiv, og vi oplevede, at der ikke var hænder nok i børnehaven. Han blev ikke set, og vi blev ikke rigtig hørt, lyder det fra Janni Vejlin, som selv har arbejdet som pædagogmedhjælper.

Janni Vejlin er ikke i tvivl om, at hun vil undervise sin søn hjemme, når han næste år bliver seks år. Foto: Privatfoto

Hun frygter, at folkeskolen er lige så presset, som hun oplevede børnehaven.

- Noget af det, jeg er imod, er, at de i folkeskolen skal kunne tingene på et bestemt klassetrin. Ellers er det et problem. Vi kan tage tingene i vores eget tempo, og lærer han først at læse, når han er ni år, så er det o.k., siger Janni Vejlin.

Fordommene står i kø

I stuen i Stevning er hele familien samlet om tavlen til ordleg. Det er tirsdag, så inden længe skal de ned i det lokale forsamlingshus og mødes med en gruppe andre hjemmeundervisere og deres børn. 

Det siger reglerne:

  • I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at det er lovligt at undervise sine børn derhjemme, så længe der bliver ført tilsyn med undervisningen.

  • Ifølge Friskolelovens paragraf 35 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med den undervisning, der foregår i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

  • Hvis ikke undervisningen lever op til kravene, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at børnene skal op til en ny prøve efter tre måneder.

  • Modsat hjemmepasning får man ikke penge fra det offentlige for at undervise sine børn hjemme. Derfor arbejder Christina Moos som pædagog på to bosteder nogle gange om måneden.

Her får de mulighed for at være sociale med jævnaldrende, og netop det spørgsmål er ét blandt mange, de får fra folk i omgangskredsen, som ikke helt forstår konceptet med hjemmeundervisning. 

- Det sociale er klart det, vi bliver spurgt mest til, men også 'hvad nu hvis vores søn ikke kommer til at kunne det og det? Bliver han arbejdsløs som voksen?' Det er også fordomme, jeg selv har haft. Heldigvis har vi et godt netværk af andre, der hjemmeunderviser, og jeg kan se, at det godt kan lade sig gøre, siger Janni Vejlin.

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com