Oliver på syv år står ved tavlen, mens lillebror Frederik, storesøster Clara og mor Christina forsøger at gætte det ord, han har tegnet stregerne til. 

Det ligner en hyggedag med familien, men faktisk er det skoledag. Her hos familien Moos i Stevning på Als foregår undervisningen nemlig derhjemme.

- Jeg tog Clara ud af skolen i midten af 5. klasse. Hun var ekstremt ked af det, fordi der var et pres om hele tiden at skulle præstere, og hun fik gerne at vide, at hun var dårlig til tingene, fortæller Christina Moos, der er uddannet pædagog og mor til de tre børn.

Clara afsluttede 9. klasse før sommerferien og arbejder nu som landbrugsmedhjælper. Oliver har aldrig gået i andre skoler end den derhjemme.

- Jeg vil gerne have, at mine børn kan læse, skrive og lave grundlæggende matematik, men ellers tager vi udgangspunkt i, hvad de selv har lyst til at lære. Oliver kender for eksempel over 100 dinosaurarter, og Clara har lavet projekter om alt fra græske guder til 2. verdenskrig, fordi hun havde lyst til det, siger Christina Moos. 

Hvis børnene vil i gymnasiet eller tage en videregående uddannelse, kan de så klare det fagligt?

- Hvis de gerne vil i gymnasiet, så planlægger vi undervisningen efter det, og så har de også lyst til at lære de ting, de skal, for at komme ind, siger Christina Moos.

Læring i eget tempo

De seneste seks år er antallet af hjemmeundervisere i Sønderborg Kommune steget fra ni til 55. Det viser en aktindsigt, som TV SYD har fået. En af de andre forældre, som har planer om, at skoletiden skal foregå hjemme, er Janni Vejlin, der bor i Nordborg.

Hendes søn er fem år, og hun har hjemmepasset ham, siden hun tog ham ud af børnehaven efter blot tre måneder.

- Han er meget sensitiv, og vi oplevede, at der ikke var hænder nok i børnehaven. Han blev ikke set, og vi blev ikke rigtig hørt, lyder det fra Janni Vejlin, som selv har arbejdet som pædagogmedhjælper.

Hun frygter, at folkeskolen er lige så presset, som hun oplevede børnehaven.

- Noget af det, jeg er imod, er, at de i folkeskolen skal kunne tingene på et bestemt klassetrin. Ellers er det et problem. Vi kan tage tingene i vores eget tempo, og lærer han først at læse, når han er ni år, så er det o.k., siger Janni Vejlin.

Fordommene står i kø

I stuen i Stevning er hele familien samlet om tavlen til ordleg. Det er tirsdag, så inden længe skal de ned i det lokale forsamlingshus og mødes med en gruppe andre hjemmeundervisere og deres børn. 

Her får de mulighed for at være sociale med jævnaldrende, og netop det spørgsmål er ét blandt mange, de får fra folk i omgangskredsen, som ikke helt forstår konceptet med hjemmeundervisning. 

- Det sociale er klart det, vi bliver spurgt mest til, men også 'hvad nu hvis vores søn ikke kommer til at kunne det og det? Bliver han arbejdsløs som voksen?' Det er også fordomme, jeg selv har haft. Heldigvis har vi et godt netværk af andre, der hjemmeunderviser, og jeg kan se, at det godt kan lade sig gøre, siger Janni Vejlin.