Læsekrise i de danske skoler, men friskole har succes med anderledes læsesystem

Foto: Finn Grahndin
Udgivet

89 projekter på skoler og biblioteker har fået 22 mio. kr. af Kulturministeriet for at afhjælpe de danske elevers læsekrise. Men på en friskole har de allerede etableret deres eget lille - og lidt specielle - skolebibliotek. Det har givet eleverne mere mod på at læse.

Krise, siger undersøgelserne. Danske skolebørn læser alt for dårligt. Det giver problemer for fremtidens borgere.

Fokus, mine damer og herrer. Fokus på læsning, siger man på friskolen Eckersberg i landsbyen Blans nær Sønderborg.

132 elever 0-9. klasse går her. Og de skal altså blive bedre til det med læsningen. Og de er i fuld gang.

Anna Schmidt Jûrgensen har LIX-tal 16, og har funder den her bog i netop denne kategori. Foto: Finn Grahndin

Tal i stedet for bogstaver

Så nu har skolen fået etableret deres helt eget lidt specielle skolebibliotek. Her står bøgerne ikke som de plejer i alfabetisk orden efter forfatterens navn. Her står de med tal.

24 for eksempel. Og ud for denne kategori står 11-årige Simon Ibsen Provstgaard fra 5. klasse.

- Jeg har fået lov til at låne den her - Ternet Ninja - af læreren, selv om jeg har 29 i LIX-tal, siger han.

Simon Ibsen Provstgaard har valgt Ternet Ninja, fordi han har set filmen. Den er egentlig for let for ham, men læseglæden er det vigtigste. Foto: Finn Grahndin

LIX-læsning

- Øh, LIX-tal?

- Ja, svarer Anna Schmidt Jürgensen ubesværet.

_ Det betyder, hvor svær en bog er at læse. Mit tal er 16, siger den 10-årige skoleelev fra 4. klasse.

De kalder det LIX-læsning.

- Vi vurderer elevernes læseevne, så de nemmere kan finde en bog, der passer dem, siger leder på friskolen, Marianne Bunde.

Marianne Bunde, leder på friskolen, er glad for det nye skolebibliotek, som sponsorer har sørget for kunne komme til gavn for børnene. Foto: Finn Grahndin

Frustreret

Både Simon og Anna har været glade for den nye ordning på skolen.

- Før stod der jo bare en masse bøger på reolen, siger Simon Ibsen Provstgaard.

Anna Schmidt Jürgensen har fået nemmere ved at læse de bøger, hun vælger - i kategorien LIX 16. Før ordningen på skolen kunne hun komme til at vælge bøger, der så spændende ud, men som var for svære.

- Så bliver man frustreret og irriteret , siger hun.

Hvad er LIX?

LIX er en forkortelse for læsbarhedsindeks.

En skala der giver et mål for en teksts læsbarhed.

Det opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr sætning plus procentdelen af lange ord, altså ord der er længere end seks bogstaver.

Jo større lixtallet altså er, desto sværere regnes teksten for at være.

O = antal ord i teksten P = antal punktummer i teksten L = antal lange ord (over 6 bogstaver lange)

LIX=OP+L⋅100O

Formlen kan altså forstås som antal ord per punktumlængde lagt sammen med procentdelen af de lange ord i teksten. Man har så følgende skala til at vurdere tallet der kommer ud:

  • >=55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.

  • 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.

  • 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.

  • 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.

  • <=24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur.

Nye LIX-tal

At matche elevernes læseevne med bøgernes sværhedsgrad - målt i LIX - har vist sig at virke her på skolen. Senere vil elevernes læsevne blive vurderet og justeret igen.

- Det gælder om at finde bøger, som de forholdsvist nemt kan læse, så de ikke mister interessen, siger leder på friskolen, Marianne Bunde.

- Men skal eleverne ikke udfordres, så de bliver bedre på den måde?

- Jo, det skal de. Men elevernes skal have den gode fornemmelse af, at de kan finde ud af at læse bogen, men stadig finde ord eller vendinger i bogen, der gør, at de også lærer noget nyt, siger hun.

Her kan du læse om de 89 projekter, som har fået økonomisk støtte fra Kulturministeriet

Uøvede

Eckersberg friskole er ikke blandt de 89 projekter, der får støtte fra Kulturministeriets pulje på 22 millioner kroner til skoler og biblioteker i hele landet. Her var man allerede godt i gang med eget projekt, som hele skolen deltager i, fordi det er vigtigt, mener de her, at man står sammen om at gøre det.

Men Marianne Bunde kan godt genkende den landsdækkende problematik - krisen - med elever, der ikke er så gode til at læse.

- Men de behøver slet ikke at have læsevanskeligheder. De er ofte bare uøvede og har brug for træning. Det prøver vi at give dem nu, siger hun.

Politiet sender appel til borgere, der ser og hører fyrværkeri inden nytår

Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Morten Alslev. Foto: TV SYD
Udgivet

I år må der kun fyres fyrværkeri af 31. december og 1. januar. En overtrædelse kan give en bøde på 2.500 kroner.

For nogle kan det være svært at modstå fristelsen for at tage forskud på nytåret.

Men det er faktisk ulovligt.

Og i år er reglerne blevet strammet yderligere.

Hvor det tidligere var lovligt at fyre fyrværkeri af allerede fra 27. december, skal de krudtglade i år vente til 31. december med at skyde nytåret ind, efter der er lavet nye regler.

- Det er klart, at borgere kan føle sig utrygge, når de hører et kanonslag gå i deres nabolag. Og så appellerer vi jo altid til, at de ringer ind til os og fortæller, hvad de ser, og hvad de hører, siger Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Morten Alslev.

Tidligere har Rigspolitiet også været ude og opfordre borgere til at anmelde fyrværkeri affyret uden for perioden.

Sådan er reglerne for fyrværkeri

I år må man kun fyre fyrværkeri af 31. december og 1. januar.

Fyrer man fyrværkeri af uden for perioden, lyder bøden på 2.500 kroner.

Tidligere var perioden fra 27. december til 1. januar, og dengang kostede det 2.000 kroner i bøde.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Hvordan prioriterer I sager om for tidlig affyring af nytårsfyrværkeri?

- Anmeldelser af den her karakter ryger ind og bliver prioriteret på lige vilkår med alle andre sager, hvor vi er nødt til at prioritere alvoren af sagen og hvor hastende den er. Så det kommer lidt an på, hvor meget andet der ligger, om vi håndterer den her og nu, eller om vi kommer til at vente, siger Morten Alslev.

Er det ikke nærmest umuligt at sigte nogen for at fyre fyrværkeri af uden for perioden?

- Jeg anerkender, at det er svært, men det er bestemt ikke umuligt. Når vi får denne type anmeldelser, kører vi jo typisk ud til stedet, og der kan vi både bruge vidneafhøringer og videoovervågning. Og hvis vi træffer nogle personer, så har vi mulighed for at visitere dem og se, om vi kan finde noget, siger politikommissæren.

Men har I ressourcer nok til at prioritere den her slags sager?

- Vi har jo de ressourcer, vi har, og derfor er vi altid nødt til at prioritere benhårdt. Der er selvfølgelig sager, der er personfarlige, og sager, hvor det er hastende, at vi kommer frem. Men sager af den karakter bliver ikke bare kasseret, siger Morten Alslev.

Politikerne har fået nok af mindretallets pengeønsker og vil starte undersøgelse

Duborg-Skolen i Flensburg er en af de skoler syd for grænsen, der modtager støtte fra den danske stat. Foto: Google Street View
Udgivet

Sydslesvigudvalget under Folketinget mener, at mindretallets pengeønsker har taget overhånd. De mener, at bedre samarbejde løse de stadigt stigende udgifter.

Sydslesvigudvalget under Folketinget har netop offentliggjort, hvordan de 542,1 millioner statskroner skal fordeles mellem mindretallets organisationer og foreninger syd for grænsen i 2025.

Når pengene bliver fordelt, bliver det med en vis panderynken.

Der har været "usædvanligt høje bevillingsønsker", siger udvalgets formand, Benny Engelbrecht (S), som for nylig langede ud efter netop mindretallet på grund af personfnidder og manglende samarbejde institutionerne imellem.

Derfor har udvalget også netop vedtaget en indefrysning af anlægstilskuddet som også traditionelt kommer i form af et millionbeløb.

Den helt store post er som altid Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der driver 40 daginstitutioner og 55 dagtilbud med omkring 8.000 børn syd for grænsen.

Foreningen modtager i 2025 396,7 millioner kroner, hvilket er 30 millioner kroner under, hvad man havde søgt om.

Sådan fordeles driftstilskuddet i 2025

Der var afsat 557,7 millioner kroner på finansloven til netop kulturelle anliggender i Sydslesvig, og heraf har Sydslesvigudvalget altså valgt at bruge 542,1 millioner kroner.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig: 32.166.111 kroner

Dansk Skoleforening for Sydslesvig: 396.763.721 kroner

Flensborg Avis: 31.899.743 kroner

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger: 41.161.154 kroner

Sydslesvigsk Forening: 31.132.666 kroner

Sydslesvigsk Vælgerforening: 4.120.082 kroner

Grænseforeningen: 4.630.326 kroner

Federal Union of European Nationalities: 225.426 kroner

I alt: 542.099.228 kroner

Sætter gang i udredning

Og Sydslesvigudvalgets signal om at indefryse anlægstilskuddet er blevet cementeret af endnu en udmelding fredag.

For udvalget vil sætte gang i en udredning, der skal se på, om opgaver kan løses mere effektivt eller undværes, eftersom der år efter år bliver søgt om flere udgiftsønsker.

- Det er ekstraordinære tiltag Sydslesvigudvalget har taget med dette års bevillinger, udløst af en ekstraordinær situation med usædvanligt høje bevillingsønsker fra Sydslesvig. Jeg vil især fremhæve den udredning, som udvalget nu igangsætter, som et vigtigt redskab for en fremtidssikring af det danske mindretals fremtid, siger Benny Engelbrecht (S), formand for Sydslesvigudvalget, i en pressemeddelelse.

- Bevillingerne har jeg været med til at afgøre, og dermed bevilge igennem mange år, og som regel med stor glæde. I år har det dog været anderledes. Ansøgningernes størrelse har nemlig nu nødvendiggjort, at der skal ske noget. Derfor har vi i udvalget taget et nyt og særligt skridt. Vi igangsætter en udredning. Og vi håber at udredningen i sidste ende, vil være med til at sikre det danske mindretal – også i fremtiden, siger Venstres medlem af Sydslesvigudvalget Anni Matthiesen.

I Sydslesvigudvalget sidder desuden: Henrik Dam Kristensen (S), Henrik Frandsen (Moderaterne), Patrick Culmsee Bryhl Madsen (Danmarkdemokraternes Ungdom), Frederik Bloch Münster (K) og Christian Juhl (Enhedslisten).

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com