Kvinde fra Sønderborg lider af alvorlig sygdom, men arrangerede stort løb i weekenden

Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Camilla vil gerne gøre opmærksom på sin sygdom, ALS, som hun har lidt af i 10 år. Derfor arrangerede hun i weekenden et løb med start og mål i hendes egen have.

Selvom man er syg, og det kun går én vej, behøver man ikke ligge på den lade side. Det gør Camilla Heiberg Freiberg fra Sønderborg bestemt heller ikke. I går var der løb for ALS fra og til hendes egen have. Små hundrede løbere var med.

- Det er megafornemt, og jeg bliver helt duperet over, at der er så mange, der vil være med, siger Camilla Heiberg Freiberg.

To løbere kommer i mål. Foto: Martin Littau Herlevsen

Løberne fik for startgebyret en T-shirt, hvid med sort skrift. Der var ruter på 1, 5, 10 og 21 kilometer. Man kunne løbe, gå eller rulle, som det passede en, for hovedsagen var at gøre opmærksom på, at ALS findes.

- Der er ikke så mange, der kender til ALS, for der er ikke ret mange, der har det, måske kun 400 i Danmark, fortæller Camilla.

Hvad er ALS

ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en fremadskridende nervesygdom, der rammer de motoriske nerver i hjerne, hjernestamme og rygmarv.

Symptomerne på sygdommen varierer fra person til person. Hyppigst er sygdomsbilledet præget af kraftnedsættelse, muskelsvind og ufrivillige små muskelsammentrækninger (fascikulationer) i arme og ben. Nogle får også synke-, tygge- og talebesvær. Sygdommen kan ikke helbredes og er dødelig med en gennemsnitlig levetid på tre år, men kan forløbe over 10-15 år. Årsagen er ukendt, men nogle få procent af tilfældene er arvelige.
Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos personer mellem 50-70 år. Der er cirka 300-350 personer med ALS i Danmark. Hvert år rammes cirka 100 danskere af sygdommen. Sygdommens hyppighed er svagt stigende, og mænd får sygdommen halvanden gang oftere end kvinder. Sygdommens hyppighed er den samme i andre dele af verden, men der findes beslægtede sygdomme, der optræder med større hyppighed i Stillehavsområdet.

Årsagen til ALS er endnu ukendt, men man ved, at arvelige forhold spiller en rolle. Omkring fem til ti procent af tilfældene er arvelige, også kaldet familiære. Hos de øvrige 90-95 procent optræder sygdommen sporadisk, det vil sige uden arvelige forhold.

Hos 20 procent af de arvelige tilfælde findes mutationer i et gen, der koder for enzymet kobber/zink-superoxiddismutase, som bidrager til nedbrydningen af skadelige stofskifteprodukter (toksiske frie radikaler), der kan ødelægge nerverne. Dette ses også hos fem procent af de sporadiske tilfælde. Der kendes også andre gener, hvor mutationer kan være årsag til både arvelige og sporadiske tilfælde. En af mutationsformerne kan også medføre demens (fronto-temporal demens).

Flere undersøgelser tyder på, at der ved ALS er en overaktivitet af neurotransmitteren glutamat. En neurotransmitter er et signalstof, der videregiver nerveimpulser. På grund af overaktiviteten kan glutamat ved ALS være med til at ødelægge de motoriske nerver. De motoriske nerver er de nerver, der er medvirkende til, at vi kan bevæge os.

Kilde: netdoktor.dk

Men Camilla kender sygdommen og det i 10 år, hvor det langsomt er gået tilbage.

- Heldigvis påvirker det på ingen måde min intelligens. Det er som at have en dårligt synkroniseret tysk western inde i hovedet, hvor Clint Eastwood ikke bevæger munden med samme hastighed, som han tænker, fortæller Camilla.

ALS-løb i Sønderborg. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Udover opmærksomheden er der også en anden grund til at løbe.

- Jeg håber på, at der på et eller andet tidspunkt findes noget medicin mod ALS, så mine efterkommere kan få glæde af det, håber Camilla Heiberg Freiberg.

Og så var der grillpølser i haven bagefter.

Overskyet dag i vente i Syd- og Sønderjylland

Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Temperaturen når op i underkanten af 20 grader, når det bliver varmest.

Mandag begynder med en del sol flere steder, men i løbet af dagen vil der opstå spredte byger over de fleste landsdele.

Her får du et overblik over dagens vejr og til sidst dagens detalje.

Formiddag: De første byger dannes

Særligt i den nordlige og østlige del af Jylland samt på Fyn og Sydvestsjælland er dagen begyndt med solrigt vejr.

Men allerede i løbet af formiddagen får solen dog mindre plads på himlen.

I Jylland forventes dagens første regnbyger at blive en realitet inden middag. Østpå holder det tørt lidt endnu.

Prognose mandag formiddag. Enkelte regnbyger i Jylland, men ellers mest tørt og flere steder nogen sol.

Eftermiddag: Spredte byger

I eftermiddagstimerne står den på spredte byger landet over.

De fleste byger ventes at ramme i Jylland og på Fyn, mens Bornholm ser ud til at få det helt tørt med periodevis en del sol.

Bygerne vil generelt være af kort varighed, så mange danskere vil helt sikkert opleve, at det holder tørt det meste af mandagen.

Temperaturen når op mellem 16 og 19 grader, når det bliver varmest. Vinden bliver jævn til frisk fra vestlig retning.

Prognose mandag eftermiddag. Spredte byger.

Aften: Tørvejr til alle

I aften dør bygerne ud. Dermed kan alle se frem til en aften med tørvejr.

Temperaturen falder kun langsomt, og vil ved solnedgang stadig ligge på 14 til 17 grader.

Prognose mandag aften. Efterhånden tørt.

Dagens detalje

Mandag kan blive den første dag med under 20 grader i mere end en uge.

Hun er 16 år, og hun skal tale 400.000 elevers sag

Udgivet

Hun er 16 år, og hun skal repræsentere 400.000 skoleelever. Caroline Helene Hermansen fra Vejle er valgt til formand for Danske Skoleelever.

Det ville vær en stor mundfuld for de fleste voksne, men det skræmmer ikke 16-årige Caroline Hermansen fra Vejle. Om en måned flytter hun hjemmefra for at påtage sig et fuldtidsarbejde som formand for Danske Skoleelever.

- Det er helt vildt. Jeg har jo siddet med i bestyrelsen igennem rigtig lang tid, og jeg har også oplevet en del formænd igennem tiden, men det er ret vildt, jeg er formand nu og ikke bare sidder i bestyrelsen, siger Caroline Hermansen.

Posten indebærer, at hun blandt andet skal debattere med rutinerede politikere og tale 400.000 elevers sag i medierne. Hun kan således regne med at blive et kendt ansigt, og at hendes liv ændrer sig markant, når hun tiltræder 1. juli.

Startede i 7. klasse

Hendes engagement i skolepolitik startede med, at hun blev valgt til elevrådet på sin skole Novaskolen i Vejle i 7. klasse, hvor hun også blev elevrådsformand. Hun stillede op, fordi hun var utilfreds med, at skolen havde valgt at droppe en traditionsrig årlig festival, hvor eleverne igennem en uge samler penge ind ved at sælge forskellige ting og til sidst holder en fest.

- Lige pludselig blev den fjernet, og det tror jeg gjorde mange af os sure og kede af det, siger hun.

Det lykkes hende aldrig at få gennemført festivallen på sin egen skole, men i stedet har hun fået indført en sommerfest for de mindre årgange og en gallafest for de ældste elever.

Da hun sad i elevrådet fik de en invitation til at deltage i Danske Skoleelevers landskonference, og hun valgte at deltage.

- Jeg blev grebet af det. Jeg synes, det var vildt, og jeg mødte en masse dejlige mennesker, som jeg godt kunne tænke mig at blive ved med at bruge tid med, siger hun.

Hun fandt ud af, at hun syntes skolepolitik var fedt, og derfor valgte hun at stille op til bestyrelsen. Hun blev valgt først som næstformand og siden formand for lokalafdelingen i trekantsområdet.

Nu er det dog nogle andre større dagsordener, der driver hende. Hun er blandt andet optaget af at sikre eleverne mere indflydelse.

- Lige nu arbejder jeg meget med skolebestyrelser. Der er landet nogle store aftaler på folkeskoleområdet, som indeholder mere lokalt ejerskab. Der arbejder vi rigtig meget for, at det selvfølgelig også skal betyde større ejerskab for eleverne, så de får en stærke stemme ude på de lokale skoler, siger hun.

Flytter hjemmefra

En stor omvæltning er, at hun flytter hjemmefra. Hun skal bo i Danske Skoleelevers lokaler i Aarhus, hvor der er kontor i en ene del af bygning og et kollegielignende boligområde for formanden og de andre frivillige elever i sekretariatet. Det kommer dog ikke helt bag på hende.

- Jeg har vidst, at jeg ville være sekretariatsfrivillig, siden jeg blev en del af DSE i 7. klasse. Så jeg har vist siden 7. klasse, at jeg skulle flytte til Aarhus, men det er jo lidt noget andet, når man så også skal være formand.

Selvom posten som formand på mange måder er et voksenarbejde, så er arbejdet ikke lønnet. De andre frivillige i sekretariatet får heller ikke løn.

- Jeg glæder mig helt vildt meget til det, og jeg ser meget frem til det. Det bliver også spændende med alle de forandringer, og jeg håber selvfølgelig bare, at det kommer til at gå godt, siger hun.

Caroline Hermansen har ligesom de andre frivillige netop afsluttet 9. klasse. I det næste år helliger hun sig arbejdet som formand, inden hun eventuelt skal læse videre året efter.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com